tirsdag den 17. november 2015

L'Alsacienne Bière Brune

Købt i specialbutik i Colmar, Frankrig, 33 cl. flaske. Også kaldet L’Alsacienne Sans Culotte Brune.

Som konsekvens af de forfærdentlige begivenheder natten d. 13/11 i Paris, vil de næste anmeldelser være af franske øl i hyldest og respekt til den franske nation og folk, jeg elsker. Det Frankrig jeg har besøgt så tit med den skønne natur og lange cykel- og tegneserietradition og som fødested for en stor del af den moderne filosofi.

Fransk fantombryggeri i Mulhouse med velfungerende blikfang på etiketterne. Brygget i Belgien.

Fra etikette:
Gambrinus' opskrifter består udelukkende af malt og førstekvalitets humle. Gæret i flasken eftergærer efter karbonering. Kraftig styrke, nydes bedst ved 4-6 grader, lagret ved vinkældertemperatur på 10-14 grader. Ingredienser: Vand, bygmalt, kandis, humle, naturlige aromaer, gær
Mellem skum. Aroma af  karamel, krydderier og mørke frugter. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, let ristet malt, går over i karamel, krydderier og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

En fuldstændig kopi af Blonde udgaven bortset fra den mørkere og ristede malt. Igen smagbar, krydret humle, fint tilpasset bitterhed, igen letdrikkelig og fyldig, generelt balanceret henimod det søde, selv om jeg stadig kategoriserer afslutningen som let bitter. 4 glas!



Bryggeri: L’Alsacienne
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, kandis, humle, naturlige aromaer, gær
ABV: 8 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar