lørdag den 14. november 2015

La Géante Authentique


Købt hos Super U, fransk supermarked i Wormhout, 75 cl. flaske med patentprop.

Som konsekvens af de forfærdentlige begivenheder natten d. 13/11 i Paris, vil de næste anmeldelser være af franske øl i hyldest og respekt til den franske nation og folk, jeg elsker. Det Frankrig jeg har besøgt så tit med den skønne natur og lange cykel- og tegneserietradition og som fødested for en stor del af den moderne filosofi.

Les Brasseurs de Gayant er det andet største uafhængige bryggeri i Frankrig. Grundlagt i 1919 i Douai i Norde-Pas-de-Calais-regionen, som grænser Belgien, Les Brasseurs de Gayant har specialiseret sig i små batch produktion af den unikke "biere de garde" stil øl.

Bryggeriets beskrivelse:
I 1898, Brasserie Grain d'Orge kaldet Desruelle-THEETTEN, opkaldt efter sin grundlægger. Vores brygmester ønskede en traditionel bryg fra original opskrift og genoplivede den bryg, tidligere brugt på bryggeriet.
13 EBC. Lys.
30 EBU. Let bitter.
Giant er en lidt bittersød øl der kombinerer det bedste fra Flanderns humle og bygmalt udvalgt af vores brygmester. Som et sandt billede fra dens skabelsestid, er La Géante en unik øl.
Mellem skum. Aroma af krydderier, lidt karamel og nød. Svagt karboneret, filtreret.
Smag af krydret, let bitter malt, går over i karamel og frugt. Hellem humlet, let bitter, let tør.

Bière de Garde med ganske særegen, krydret smag, der er ganske dominerede fra start til slut. En mørk, karamel-krydret som jeg aldrig har oplevet før i en så intens grad måske lige i bryggeriets egen påskebryg St. Landelin, omend den findes i andre bryg af samme genre. Dermed en temmelig ekstrem bryg i genren der ikke tiltaler alle, egentlig heller ikke lige min smag. Ikke at der er noget galt, blot lige lovlig krydret. 4 glas!

Bryggeri: Les Brasseurs de Gayant
Øltype: Bière de Garde
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7,4 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar