Som konsekvens af de forfærdentlige begivenheder natten d. 13/11 i Paris, vil de næste anmeldelser være af franske øl i hyldest og respekt til den franske nation og folk, jeg elsker. Det Frankrig jeg har besøgt så tit med den skønne natur og lange cykel- og tegneserietradition og som fødested for en stor del af den moderne filosofi.
Oprettet i 1895 i landsbyen Hordain omkring femten kilometer syd for Valenciennes af landmand Jules Dhaussy (1865-1935) der købte et dampbryggeri. Bryggeriet udvider, går i arv til sønnen Alphonse, men beslaglægges og ødelægges i første verdenskrig. Startes igen efter krigens afslutning, men stopper igen i 1951. Efter en pause starter Alphonse igen i 1977, sønnen Alain overtager i 1986 og sådan har det kørt siden. En årlig produktion på 4000 hl, 11 ansatte hvoraf 4 i direkte produktion. Kilde
Bryggeriets beskrivelse (forkortet og redigeret):
Hvidt skum, cremet og generøs, lys til gylden farve med lyse reflekser udvikler en blomstret aroma med en smuk intensitet! Rund og blid i munden dispenserer den søde smag, der ender let bitter, med en afsluttende citrus kant.
Alain Dhaussy, brygmester og 4. generation ejer, skabte denne lyse bryg med ordene:
"Håndværk øllen der taler som ichi"
En hyldest til det lokale sprog (Picard/Ch'ti) med den bedste malt og humle fra Nord-Pas-de-Calais.
Mellem skum. Aroma af søde krydderier, citrus og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.
Smag af let sød malt, går over i krydderier, citrus og frugt. Mellem humlet, let tør, let bitter.
Bière de Garde med fint balanceret, krydret humle, men det er de fenolske karakterer fra gæren, der dominerer - med en let tørhed til sidst samt humlevalg- og styrke minder den mere om en saison end Bière de Garde, men det gør intet. Den er frisk, behagelig og gærsmagen fungerer fint, meeen den hælder mest blot til en lys stærk belgisk ale i karakter. 4 glas!
Ch'ti sprog. Så vidt jeg forstår, aftales der at drikke noget godt øl |
Bryggeri: La Choulette
Øltype: Bière de Garde
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar