fredag den 17. juni 2016

Zeven Zonden Luxuria


Købt for €1,82 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Fantombryggeri i Kortrijk, produceres hos allestedsværende Gulden Spoor fra samme by. I 2010 bryggede Hugel sin første øl, Luxuria, den første øl i Zeven Zonden (Syv Synder) serien efter de bibelske Syv Dødssynder, serien forventes afsluttet i 2020.

Bryggeriets beskrivelse:
Luxuria er synd og begær. Denne øl er født fra begær og vækker den sødeste af alle synder. Luxuria præsenterer ønsket om en salig ukysk måde, med en rungende, overgæret øl med en rubinrød farve, en dejlig humle, en syrlig krydret og en lang eftersmag. "Luxuria" er begær, det urenhedsøl af Zeven Zonden (Syv Synder) serien.
 
Denne gourmet smagende øl er meget kompleks, med vægt på urter, varmen som ​​alkohol giver (9%) og den blide sødme. Krydret, fyldig smag, går fint med vildt og kød retter med en stærk sauce. Duften kan beskrives som kompleks. Kardemomme, nelliker og chokolade-kaffe er primære dufte.Den maltet aroma blandes godt med den fine humle. Svesker, tørrede frugter, velafbalanceret krydret og uimodståelig lummerhed karakteriser denne øl efter 6 til 12 måneder. Smagen og eftersmag er meget fyldig og indeholder et strejf af ristet kaffe og orientalske krydderier. I slutningen kommer en varm alkohol, der passer perfekt med øllens sødme. Selv kaffen bitterheden minder om en stout, har denne øl mere karakter af en whisky.
Mellem skum. Aroma af kardemomme, lakrids, karamel og mørke frugter. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af sød, let ristet malt, går over i kardemomme, lakrids, karamel, chokolade og mørke frugter. Svagt humlet, sød.

Tung og vinøs mørk stærk belgisk ale i den sødere afdeling med vægt på lakrids. Den ristede malt forekommer knap så ristet, som farven antyder, som ofte før i genren kommer farven mest fra den mørke kandis. Ganske svag chokolade, humlen kunne jeg ikke finde, men gæren træder fint i karaktger til sidst i smagsforløbet. Fin nippeøl når den er opvarmet til de anbefalede 12 grader, men i det lange løb for sød. 4 glas!


Bryggeri: Hugel, brygget hos Brouwerij Gulden Spoor
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, malt, kandis, krydderier (lakrids), humle, gær
ABV: 9 % 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar