fredag den 15. juni 2018

Tilmans Die Dunkle

Om natten er alle katte blå.
Brygmester: Tilman Ludwig
Kunstner: Maki Shimizu

Købt for 2-3€ hos Getränke Nordmann GmbH, Stralsund, 50 cl. flaske.

Tilman Ludwig - født og opvokset i München, efter lærling som brygger hos (TUM Weihenstephan) to år i bryggeriet Huus Braui i Schweiz. Tilbage i München, den 23. april 2014, startede han eget bryggeri få km sydøst for Münchens centrum.

Bryggeriets beskrivelse:
Die Dunkle, den tredje øl i ligaen, er modstykket til Hellen. En klassisk München øl stil i en moderne udgave.

Det er traditionel Dunkel, kombineret med de intense aromaer og dyb farve som en engelsk stout.

Den fine malt smag er ristet karamel, humlen giver krydret harpiks. En subtil frugtnote minder om sommersøde frugter som f.eks. Brombær og solbær.

Drikkes som en Dunkel, smager som en stout! Mmmhhhhh ...
Svagt skum. Aroma af mørke frugter, karamel og jord. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, ristet malt, går over i karamel, brød, jord og mørke frugter. Svagt humlet, let bitter.

Balanceret til det let bitre med tydelig og dominerende ristet malt dog uden alt for ekstreme ristet malt nuancer - selvfølgelig karamel og brød men vi ender ikke på chokolade eller kaffe. Den svage humle er ganske svær at fange - det lykkedes ikke mig, den anes lidt i aromaen! Afsluttes af tydelig mørke frugter fra gæren. Fin kraftig maltsmag i forhold til alkoholen. Og jo - det er lykkedes brygmester Tilman Ludwig at brygge en tysk Dunkel som smager som en alt for pæn engelsk stout. Men hvorfor nu det? Vel er den letdrikkelig og generer ingen, bortset fra stout elskere sandsynligvis. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri: Tilmans Biere
Øltype: Münchener Dunkel,
Ingredienser: Vand, bygmalt, gær
ABV: 5%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar