onsdag den 31. maj 2017

De Graal Dubbel

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Mikrobryggeri startet i 2002 af certificeret brygger (og doktor i farmaceutiske videnskaber) Wim Saeyens i Brakel i hjertet af de flamske Ardenner. Fremstiller også Bierbrand (destilleret øl) og en single malt whisky.

Bryggeriets beskrivelse:
6,5% alc.
Rødbrun øl brygget siden maj 2002

Aroma af malt og krydderier
Behagelig krydret afslutning med let sød chokolade, karamel og rosin smag med en let bitterhed
Kraftigt, blivende skum. Aroma af karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i karamel, let nød, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, neutral bitter.

Dubbel af den pæne slags, lige præcis nok malt smag, karamel og nød til at blive godkendt til genren, den er letdrikkelig og behagelig. Tilsatte udefinerbare krydderier (lakrids, stjerneanis og lign.), uden det bliver for voldsomt. Lidt utypisk med de ekstra krydderier, men ellers ikke den store revolution. 4 glas!

Bryggeri: De Graal
Øltype: Dubbel
Ingredienser: Vand, malt, humle, krydderier, gær
ABV: 6,5 % 

 

tirsdag den 30. maj 2017

Witkap Pater Tripel

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Grundlagt i 1860 i Ninove af Emmanuel Slaghmuylder, som indtil da var korn købmand. Bryggeriet er stadig familieejet af efterkommere. Witkap Pater blev lanceret i 1979.

Bryggeriets berskrivelse:
Witkap · Pater Tripel (Alc. 7,5% vol.) Er en klar gylden øl, meget kompleks smag med en frugtagtig aroma og en dejlig lang afslutning.
En delikat øl for kendere.
Dette bekræftes af New York Times: I placeringen af de bedste øl i verden er Witkap · Pater Tripel på en  særdeles flot ottende plads.
Mellem skum. Aroma af urter, citrus, blomster og honning fra gær. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i urter, citrus, blomster og honning fra gær. Svagt humlet, let bitter, let tør.

Præcis som gårsdagens anmeldelse Witkap Pater Dubbel, balancerer den sig på kanten af det genretilladte - den er blandt de letdrikkelige tripler. Tydelig gærnoter, der mest giver honning, let bitter og tør, men intet ubehageligt. Lidt urter og citrus fra humlen, men malten og gæren dominerer. tilsat majs, maltsmagen er under det forventelige i forhold til alkoholstyrken. Lidt for pæn til trippelelskere. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Slaghmuylder
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, humle, gær
ABV: 7,5 %

mandag den 29. maj 2017

Witkap Pater Dubbel

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Grundlagt i 1860 i Ninove af Emmanuel Slaghmuylder, som indtil da var korn købmand. Bryggeriet er stadig familieejet af efterkommere. Witkap Pater blev lanceret i 1979.

Bryggeriets berskrivelse:
Witkap Pater Dubbel er en mørk klosterøl med cremet skum, en fyldig smag og antydninger af karamel. Bemærkelsesværdig mørk øl, der går særligt godt sammen med belgiske chokolade desserter.
Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, neutral bitter.

Godkendt som Dubbel, dominerende malt- og karamelsmag med krydderier og mørke frugter i baggrunden. Blandt de mildere i genren, malten er kun svagt ristet, der er tilsat majs så maltsmagen er svagere end alkoholstyrken kunne indikere. Lige midt imellem let bitter og let sød. Letdrikkelig og behagelig, men der er lidt for pæn. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Slaghmuylder
Øltype: Dubbel
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, humle, gær
ABV: 7 %

lørdag den 27. maj 2017

Silly Double Enghien Blonde

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Der er intet skørt over Brasserie de Silly, de er opkaldt efter bryggeriets by, Silly 15 km nord for Mons. Etableret i 1850 med 5. generation ved roret.

Bryggeriets beskrivelse:
Overgæret øl, regional øltype.
Aromaen og smagen af denne øl udgør en succesfuld symfoni, der udføres med omhu, men ikke på en påtrængende måde. Den indledende smag giver et indtryk af bitterhed, som aldrig bliver overvældende, afbalanceret hvor det er nødvendigt, en rund mildhed i midten og i afslutningen.
Kvalitets humle og fuld malt arbejder sammen for at levere en harmonisk resultat.
Farve: Lys øl
Styrke: 7,5% vol. alc.
Forslag: Bedst serveret mellem 5 ° C og 8 ° C (41 til 46 ° F)
Ingredienser: Vand, pale malt, Gær, Kent og Hallertau
Svagt skum. Aroma af citrus, krydderier (koriander) og frugt fra gær (honning). Svagt karboneret, ufilteret.
Smag af let bitter malt, går over i citrus, krydderier (koriander) og frugt fra gær (honning). Mellem humlet, let bitter.

Let bitter, traditionel, europøisk humlet lys stærk belgisk ale. Fuldmaltet og dermed med god maltkraft, smagbar aromahumle med citrus og krydderier, der ligner koriander og krydderurter. Afsluttet med let bitter gærsmag, der ikke helt fungerer, det er nærmest korn som fra den undergæret. Groft sagt har den større lager egenskaber end ale - omend selvfølgelig en kraftig én af slagsen. Det er bare forkert. 3 glas!

Bryggeri: Brasserie de Silly
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (pale), humle (Kent og Hallertau), gær
ABV: 7,5 % 

fredag den 26. maj 2017

Géants Gouyasse

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Brasserie des Géants, Irchonwelz tæt på Ath, er en del af Brasserie des Légendes. Denne del af bryggeriet følger gigant-myter og middelalder tema med middelalderspil (Ducasse d'Ath) om sommeren. Som resten af bryggeriet artisenal produktion.

Gouyasse Goliat i den lokale dialekt, er en af de berømte giganter Ath og er afledt af legenden om David og Goliat.

Bryggeriets beskrivelse:
Den traditionelle og  populære Ducasse d'Ath tager dig tilbage til middelalderen. Siden det femtende århundrede, har den forestillet de berømte giganter fra Ath, herunder den berømte Goliat, kongen af partiet.

En stolt kriger, et sværd ved sin side og en kølle i hånden, Goliath er 4 meter høj og vejer 126 kg.

     Alkohol 6%
     Skænkes mellem 5 og 8 °
     Lys farve
     Frisk aroma malt og frisk humle
     Smag af malt og frugt med en antydning af citrus
     En
Sabayon fremstillet med Gouyasse er en fornøjelse.
Kraftigt, blivende skum. Aroma af citrus, krydderier, blomster og frugt fra gær. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i citrus, krydderier, blomster og frugt fra gær. Mellem humlet, let sød.

Belgisk Pale Ale af den traditionelle slags, letdrikkelig og frisk. Tydelig humlenoter af citrus (lime) og ganske typisk, blid belgisk gær, dog uden kraftig banan eller tyggegummi noter. Krydderier der ligner koriander gør den endnu mere typisk og letdrikkelig. Fint balanceret og behagelig, intet bliver for dominerende eller for tyndt. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie des Légendes (Brasserie des Géants)
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær.
ABV: 6 % 


torsdag den 25. maj 2017

Paljas Saison

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Lille fantombryggeri fra Zeebrugge etableret i januar 2013 på forskellige lokale ølfestivaler.

Bryggeriets beskrivelse:
Paljas Saison er en ufiltreret og overgæret ale med eftergæring i flasken. Brugen af en vis procentdel hvede og det lille brug af tørhumle, giver denne øl en meget flot smag og frisk duft. Den specifikke gær sikrer, at næsten alle sukkerarter gæres, hvilket gør det til en tør og let drikbar øl til dejlige sommerdage.
Øl dataark:
Alkohol 6%
Farve Lys
Bitterhed 22,5 IBU
Humle Magnum, Saaz, Amarillo, Cascade & Citra - Tørhumle
Ideel serveringstemperatur 4-7 ° C
Meget kraftigt, blivende skum. Aroma af citrus (grape, tropiske frugter), krydderier, jord og frugt fra gær. Kraftig karbonering, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i citrus (grape, tropiske frugter), krydderier, jord og frugt fra gær. Meget kraftigt humlet, bitter, tør.

Temmelig bitter, tør og kraftigt humlet saison, der kræver nogle slurke for at tilvænne sig. Mere ekstrem end mange am. IPA'ere pga. den kraftige, altdominerende humle, malt og gær er absolut sekundære elementer. For ensidigt citrus humle noter, lidt modspil havde pyntet. Skal over den anbefalede skænkningstemperatur, før den fungerer, dog stadig for ensidig og for ekstrem. 4 glas!
Som det hør og bør i belgiske øl, en tegneseriefigur.
Paljas er bajads på flamsk/nederlandsk

Bryggeri: Brouwerij Henricus brygget hos Brouwerij Anders
Øltype: Saison
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Magnum, Saaz, Amarillo, Cascade & Citra) og gær
ABV: 6 %
IBU:22,5

onsdag den 24. maj 2017

Aarhus Dobbelt Bock

Købt for 25 kr hos Rema 1000, Grindsted for 60 cl. flaske.

Aarhus Bryghus er et selvstændigt, familie-ejet mikrobryggeri, etableret 2005 i et industriområde i Aarhus Syd. 8 fuld-tidsansatte med over 100 års erfaring tilsammen i bryggeri-industrien, baseret på tradition og fornyelse. Kilde

Udarbejdet i samarbejde med og brygget specielt til Rema 1000.

Svagt, hurtigt forsvindende skum. Aroma af korn, hø og karamel (flødekaramel). Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel (flødekaramel), krydderier og korn. Svagt humlet, let sød.

Noter af korn fra undergæren, flødekaramel og svagt krydderier fra humlen både i amora og smag. Til den let søde side, dermed som en typisk doppelbock - hvis det da ikke lige var den svage smag. Utroligt, en 7% bryg kan smage af så lidt, endda uden umaltet byg eller sukker. En god doppelbock er fyldig og varm - denne er blot kedelig. Total spild. 2 glas!

Bryggeri: Aarhus Bryghus
Øltype: Doppelbock
Ingredienser: Vand, by
gmalt, humle (Perle), gær
ABV: 7 % 

 

tirsdag den 23. maj 2017

Aarhus TPA

Købt for 25 kr hos Rema 1000, Grindsted for 60 cl. flaske.

Aarhus Bryghus er et selvstændigt, familie-ejet mikrobryggeri, etableret 2005 i et industriområde i Aarhus Syd. 8 fuld-tidsansatte med over 100 års erfaring tilsammen i bryggeri-industrien, baseret på tradition og fornyelse. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
TPA  er en aperitif-øl.
Nyd den iskold af et champagneglas og fornem smagen af tranebær, inspireret af et af de ældste fund af øl i Danmark.
Fås på 60 cl. flasker.

Alk. 6%.
Mellem skum. Aroma af tranebær og let marcipan. Let karboneret, filtreret.

Smag af bitter tranebær og malt. Svagt humlet, alkalisk, bitter.

Fint skum, der hurtigt svinder. Tydelig aroma og smag af tranebær, desværre uden ret mange andre noter. Med god vilje lidt marcipan. Temmelig bitter, faktisk alt for bitter, da der intet medspil findes - i hvert fald ikke aromahumle. Foruden den bitre og nedgærede smag, også alkalisk og ubehagelig smag. Smagsstyrken svag i forhold til, hvad der kan forventes af en 6% bryg. For stor del forgærbar tranebærjuice? 2 glas!

Bryggeri: Aarhus Bryghus
Øltype: Frugt-/grøntsagsøl
Ingredienser: Vand, by
gmalt, hvedmalt, frugtsaftr, humle, gær
ABV: 6 % 


mandag den 22. maj 2017

Bootjesbier

Købt for 48 kr hos Pandekagehuset, Kvie Sø, Ansager for 33 cl. flaske.

Anden bryg fra Antwerpse Brouw Compagnie, der nu forsøger sig med Crowdfunding. Oprettet i 2013 af Johan van Dyck, tidligere direktør i Duvel.Fra etiket:
Øl hyldest til den berømte Antwerpen Red Star Line, denne "transatlantiske" kobber røde ale er en "ølbro" mellem Belgien og USA og er en fusion af den typiske belgiske brygtradition med amerikansk håndværksmæssig indflydelse. Brygget kun med malt (4 typer) uden tilsat sukker, generøs men alligevel afbalanceret i belgisk og amerikansk aromatisk humle, tilsat ingefær og koriander. En mild og afbalanceret, meget drikkelig, men alligevel kompleks ale.
Meget kraftig, blivende skum. Aroma af koriander, ingefær, karamel, citrus og frugt fra gær (mørke frugter). Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, let tør malt malt, går over i karamel, koriander, ingefær, citrus og frugt fra gær (mørke frugter). Mellem humlet, let sød, let tør.

Tydeligvis stor mængde wiener/münchner malt, giver god fylde og karamel uden det ender som nød. Sammen med karamellen, tydelig koriander og ingefær. Fra aromahumlen lidt mere afdæmpet citrus og lidt græs. Balanceret mod det letdrikkelige og det let søde, der heldigvis får modspil af den lette tørhed. Det lyder som kompleks bryg, smagen har endda fin kraft, alligevel lidt for pæn og letdrikkelig. 4 glas!

Bryggeri: Antwerpse Brouw Compagnie, brygget hos Brouwerij Roman
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, ingefær, korander, gær
ABV: 7 %

søndag den 21. maj 2017

Thisted Jack & Beer

Købt for 20 kr hos Rema 1000, Grindsted for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Jack & Beer
- En stenøl med amerikansk whisky
Brygmesteren udtaler:
"Hvis du kender Thisted Stenøl fra Thisted Bryghus, så glæd dig til at blive ekstra forkælet med denne udgave, som vi har tilsat ægte amerikansk Bourbon Whiskey, og langtidslagret i tre måneder på egetræ og med endnu flere karameliserede lavasten.Den raffinerede karamelsmag fra lavastenene sammen med taninerne og vaniljesmagen fra amerikanske Bourbon tønder giver helt nye dimensioner til denne klassiker".
Jack & Beer 50 cl. har en alkoholprocent på 8,0.
Mellem skum. Aroma af karamel, røget malt og whiskey. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let bitter, let røget malt, går over i karamel og whiskey. Svagt humlet, let bitter.

Forholdsvis kraftig om maltet bryg med tilsat bourbon hvorefter lagret på egefad. Let bitter med stadig med let sød karamel. Det lyder fristende, det fungerer bare ikke helt. Bourbon kan både duftes og smages, men karamellen er alt for dominerende og ved opvarmning ender den for sød. Svagt humlet, lidt krydderier anes. Skønne kræfter spildt på karamel. 3 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype:
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, Bourbon whiskey, humle, gær
ABV: 8%

Van Den Bossche Buffalo Belgian Bitter

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

I 1897 købte Arthur Van den Bossche et stykke jord ved torvet i den smukke landsby Sint-Lievens-Esse, 30 km syd for Gent. Egentlig var han gift ind i en chokoladefamilie men startede ølproduktion for at sprede risikoen. I dag sidder 4. generation ved roret. Vandet kommer fra en ægte kilde som ifølge historiske dokumenter skulle indeholde en helbredende kraft.

Bryggeriets beskrivelse:
Gylden med en tyk, hvidt og fint skum, sådan præsenteres denne øl i glasset. Fin aroma af krydret humle, plus en smule sød alkohol
Smagen er primært
bitter , men også helhjertet. De smukke bitterhed fortsætter længe på ganen, så øllet så at sige tørrer munden.
Samlet: En dejlig velsmagende øl som er perfekt med en skive gammel Gouda.
Mellem skum. Aroma af jord, citrus (grape), krydderier og frugt fra gær. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i  jord, citrus (grape), krydderier og frugt fra gær. Kraftigt humlet, bitter.


Lys Stærk Belgisk Ale med bitterhed og humlestyrke som en amerikansk IPA, dog med europæiske humler. Gærsmagen findes til sidst i smagsforløbet, det er dog malt og humle, der dominerer. Frisk initiativ, humlerne forekommer dog ikke at harmonere indbyrdes, selv om de sagtens kan skelnes. Frisk og god humlestyrke, men det sidste mangler lige. 4 glas!


Bryggeri: Van Den Bossche
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt , sukker, humle, gær
ABV: 8 %

lørdag den 20. maj 2017

De Ryck Arend Tripel

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Gustaaf De Ryck købte i 1886 en gård over for kirken for 5.000 belgiske franc, tog til Tyskland for at lære at brygge hvor han også fik leveret kedler og kar. Det tog tyskerne igen i 1. Verdenskrig, men i 1920 startede Gustaaf op igen. Nu sidder 4. og 5. generation af familien ved roret i Herzele, 15 km sydvest for Aalst.

Bryggeriets beskrivelse:
Arend Trippel er en lys, overgæret øl med humlet aroma, en mild maltsmag og afbalanceret, subtil, humlebitter afslutning med en overraskende frugtighed.
Navnet "De Gouden Arend" (Den gyldne ørn) er en henvisning til bryggeriets navn ved etableringen i 1886.
Kraftigt, blivende skum. Aroma af frugt fra gær (nelliker) og krydderier. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier, citrus og frugt fra gær (nelliker). Mellem humlet, let bitter, let tør.

Typisk trippel med den rigtige gær, rette tørhed, rette knap så dominerende malt. Den distancerer sig fra den typiske trippel med lidt mere humle med især citrusnoter og en let krydret smag, der ligner koriander. Så ligner det en dobbelwit - og det er det måske også. Frisk med kraftig gærsmag uden noget bliver for dominerende, heller ikke den helt ekstreme og nedgærede trippel, forholdsvis letdrikkelig. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij De Ryck
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8 %

fredag den 19. maj 2017

De Ryck Steenuilke

Købt hos Drankencentrale Van Cauwenberghe, Michelbeke (få hundrede meter fra Berendries stigningen) 3 km nord for Brakel, 33 cl. flaske.

Gustaaf De Ryck købte i 1886 en gård over for kirken for 5.000 belgiske franc, tog til Tyskland for at lære at brygge hvor han også fik leveret kedler og kar. Det tog tyskerne igen i 1. Verdenskrig, men i 1920 startede Gustaaf op igen. Nu sidder 4. og 5. generation af familien ved roret i Herzele, 15 km sydvest for Aalst.

Bryggeriets beskrivelse:
STEENUILKE er en unik og krydret lys øl med en let maltsmag, en subtil frugtighed og en fin krydret, lidt græsset smag. Den har en fyldig og tør humlet eftersmag.
Denne lysebryg blev skabt i samarbejde med Regionen af Flamske Ardenner, der støtter et ugle projekt. For at understrege specificiteten af vores region og små dyr blev omhyggeligt udvalgt tre urter, der vokser i området. Disse giver øllet en unik smag og fyldig aroma, som hurtigt smages.
Steenuil=Kirkeugle (Athene noctua, red)
Kraftigt, blivende skum. Aroma af frugt fra gær (honning), græs og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, græs og frugt fra gær (honning). Mellem humlet, let sød.

Tydelig krydret bryg, hvor de tre krydderier ikke kan præcist placeres, fint blandet uden det bliver for dominerende. Balanceret til den let søde side, uden det bliver for sødt. Humlen - græs - giver fint modspil til krydderierne og fint modspil til den afsluttende honningsmag fra gæren. Letdrikkelig og behagelig, måske lidt kvindeøl, selv foretrækker jeg altid en ægte humlet øl. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij De Ryck
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, krydderier, gær
ABV: 6,5 %



Schiøtz Belgisk IPA

Købt hos Super Brugsen på tilbud for 12 kr (normalpris 21,50 kr) for 50 cl. flaske.

Theodor Ludvig Schiøtz (Wikipedia og bryggeriets site er uenige om fornavnenes rækkefølge) var grundlægger af Albani Bryggerierne, nu har Royal Unibrew lanceret hans navn som brand i en ny serie på nu seks bryg.

Bryggeriets beskrivelse:
BRYGGET MED CITRUS, HYLDEBLOMST OG GUAVA
Crossover kalder man en øl, der blander to stilarter. SCHIØTZ BELGISK IPA er en Belgisk Blonde Ale med klassisk US IPA karakter. Den har den krydrede, aromatiske frugtighed fra en Blonde Ale og tillige den karakteristiske humlebitterhed fra en India Pale Ale. Desuden har vi på ægte Schiøtz-maner tilsat lidt ekstra fra naturens eget skatkammer i form af citrus, hyldeblomst og guava, som giver øllen et krydret og eksotisk strejf. Typisk Schiøtz.
Overgæret, 5,9%
Svagt skum. Aroma af karamel, citrus og krydderi. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af bitter malt, går over i karamel, citrus og krydderi. Svagt humlet, bitter.

Crossover er de klodsede biler, der er 10 cm højere, 20 cm kortere og 10 cm større frihøjde end en stationcar. Vel er det lettere at sætte sig ind i bilen, når man nærmer sig de 60, vel kan man sidde oprejst, vel er der plads til børn, barnevogn og oppustelig gummidyr - men det er et kompromis hvor køreglæden må vige for det praktiske og offroad udseendet er ren staffage.

Denne bryg er måske en blanding af tusind ting, en øl kan man vel ikke kalde klodset eller praktisk, men en ubehagelig mismask mellem ting, der ikke fungerer, det er den!

Svagt skum, der øjeblikkeligt forsvinder, før jeg får taget mine tre billeder. Aroma af karamel, lidt citron og så nogle udefinerbare krydderier, nærmest som hvis man lugter til fingere, efter at have plukket bær - altså blanding af frugtsaft, blade og grene. Absolut ubehageligt. Smagen er meget bitter men uden smagbar aromahumle. Dermed forsvandt IPA genren. Uden gærfrugt smag. Dermed forsvandt belgisk ale genren. Hyldeblomst? Joh, på aromaen anes lidt, svært at smage. Bitter, metalisk karamel? Ja, i massevis. Guava, tropisk frugt af myrte-familien giver en bitter smag, måske har det taget overhånd her? Så hellere sætte mig ind i en Dacia Duster end at drikke denne øl-crossover. Ét velfortjent glas!

Bryggeri: Royal Unibrew
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, havre, guava- og citronkoncentrat, hyldeblomstekstrakt, humle, gær
ABV: 5,9%
FG: 1010 (målt af mig)

torsdag den 18. maj 2017

De la Senne / Brew by Numbers Session 4

Købt for €1,60 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Yvan de Baets og Bernard Leboucq mødes i 2002 under Zinneke Parade hvor Bernard havde skabt den nu berømte ZINNEBIR. I slutningen af 2003 startede de et mikrobryggeri, der hurtigt blev for lille. I dec. 2010 var bryggeriet klar, navngivet som en hyldest til floden Senne, der bla. går gennem Bruxelles, hvor de føler sig tæt forankret.

Session øl - altså svag alkohol, kraftigt humle, i samarbejde med Brew By Numbers.

Kraftigt skum. Aroma af citrus, hvede, krydderier (koriander) og banan fra gær. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af botter malt og hvede, går over i citrus, krydderier (koriander) og banan fra gær. Mellem humlet, bitter, tør.

Samarbejdsbryg med Brew By Numbers brygget med Dave & Callum d. 23/6 2016. Da jeg købte bryggen d. 9/7, skulle jeg nok have drukket den med det samme - De la Senne skriver med røde bogstaver på alle deres øl: DO NOT AGE THIS BEER! Ellers ikke andre oplysninger.

Selvfølgelig er den humlet, tør og bitter, selv om den ikke er tildelt anden officel genre end "Session" ligger den tættest på Belgisk Wit - selvfølgelig en ekstrem én af slagsen. Endda uden tilsatte krydderier - citronskaller og koriander. Det er lykkedes bryggerierne at finde matchende humle i stedet (omend førstnævnte er let nok, da ca 80% af amerikanske humler smager af citrus). Det skader såmænd ikke, en moderne, "pure" udgave af klassikeren, stadig med alle den gode egenskaber - friskhed, tørhed, kraftig smag trods svag alkohol. Dog lidt svagere gærsmag end de fleste konventionelle wit - men måske er den lige en tand for ekstrem til, den er helt behagelig. Absolut blandt de ekstreme wit. 4 store glas!

Bryggeri: Brasserie de la Senne
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, sukker, humle, gær
ABV: 4 %

onsdag den 17. maj 2017

De la Senne Jambe-de-Bois


Købt for €1,45 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Yvan de Baets og Bernard Leboucq mødes i 2002 under Zinneke Parade hvor Bernard havde skabt den nu berømte ZINNEBIR. I slutningen af 2003 startede de et mikrobryggeri, der hurtigt blev for lille. I dec. 2010 var bryggeriet klar, navngivet som en hyldest til floden Senne, der bla. går gennem Bruxelles, hvor de føler sig tæt forankret.

Bryggeriets beskrivelse:
Med sin lys kobber farve, er Jambe-de-Bois (Træben) en fyldig og kraftfuld øl. Dens aroma fremkalder moden banan og en subtil blanding af gamle sorter af aromatiske humle.
I smagen dominerer
malten, støttet af en lang og delikat bitterhed. 8% alkohol.

Kraftigt skum. Aroma af frugt fra gær (nelliker og banan) og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i frugt fra gær (nelliker og banan), krydderier og citrus. Kraftigt humlet, bitter, tør.

Ekstrem bitter, humlet og tør trippel. Godkendt som trippel med nellike og banan aroma og smag fra gæren, alle andre parametre har så fået et ordenligt skud, som etiketten måske indikerer med deres "Belgiske revolution". Markante gærnoter harmonerer ikke altid med IPA-kraftig aromahumle - her noter af især citrus og krydderier, men det fungerer i dette tilfælde. Simpel, ekstrem og flot! 5 glas!

Bryggeri: Brasserie de la Senne
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 8 %

tirsdag den 16. maj 2017

De la Senne / Thiriez Birthday Session

Købt for €1,60 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Yvan de Baets og Bernard Leboucq mødes i 2002 under Zinneke Parade hvor Bernard havde skabt den nu berømte ZINNEBIR. I slutningen af 2003 startede de et mikrobryggeri, der hurtigt blev for lille. I dec. 2010 var bryggeriet klar, navngivet som en hyldest til floden Senne, der bla. går gennem Bruxelles, hvor de føler sig tæt forankret.

Jubilærumsbryg for at fejre legendariske Daniel Thieriez og hans bryggeri Brasserie Thiriez' 20 års jubilærum.

Daniel Thieriez kan ikke værdsættes højt nok, ny-opfinder af den klassiske ølstil Bière de Garde, egen berømte husgær (Wyeast 3711) og er ellers berømt for hans gode saison'er. Jeg har besøgt ham tre gange i Esquelbecq, han har åbent hver dag og skænker til tider selv - og så er hans en flink fyr der taler rigtig godt engelsk.

Kraftigt skum. Aroma af citrus (citron og lemongræs) og frugt fra gær. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i citrus (citron og lemongræs) og frugt fra gær (æble). Kraftigt humlet, bitter, tør.

Så sandelig ekstrem saison, eneste ikke-ekstreme egenskab er alkoholstyrken. Bitterhed og aromahumlens styrke kunne sagtens gå for at være en amerikansk IPA værdig, humlen forekommer amerikansk med de kraftige citrus noter - især citron og lemongrass. Dominerende humle afsluttet med let gærnoter af æble. Helt igennem frisk og vel balanceret på sin egen, ekstreme måde. 5 glas!

Bryggeri: Brasserie de la Senne
Øltype: Saison
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, havre, humle, gær
ABV: 5,2 %

 

mandag den 15. maj 2017

Liefmans Kriek Brut

Købt for €1,60 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Jacobus Liefmans etablerede bryggeriet i 1679 i Oudenaarde, ved bredden af floden Schelde stadig står efter mere end 300 år. Omk. år 1900 begyndte Liefmans så småt at eksperimentere med øl tilsat kirsebær. En stor del af den lokale kirsebærproduktion røg til bryggeriet, det byttede kirsebærene med øl. Blev i 1990 overtaget af Brouwerij Riva, der dog gik fallit i 2007. I 2008 blev Liefmans købt af Duvel Moortgat for €4,5 M.

Bryggeriets beskrivelse:
Denne klassiske øl repræsenterer det perfekte ægteskab mellem de friske accenter og lidt sure smag af de sorte kirsebær. Liefmans Kriek-Brut er en blandet gæringsøl hvor hver hektoliter tilsættes op til 13 kg frugt!

Liefmans Kriek-Brut er en perfekt blanding af Oud Bruin og lys øl ældet på kirsebær.

Øllet er modnet i 18 måneder og giver det allerbedste af sin intense smag.

Liefmans Kriek-Brut har en dyb rødbrun farve, med et lys skum og træ og mandel noter. På paletten kan du tydeligt smage den lidt søde, men samtidig forsigtig bitter frugtsmag. Dette er en øl, der bare oser af klasse ...
Svagt skum. Aroma af syrlig malt og kirsebær. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt og kirsebær, afledte noter af mandel og marcipan. Meget svagt humlet, sød, let syrlig.

Noget sødere end Liefmans Goudenband tilsat en god postion kirsebær. Sød, syrlig og vinøs smag blandet med kirsebær og deres afledte noter mandel og marcipan. På trods af den pæne potion tilsat kirsebær er den stadig fint balanceret. Vel forholdsvis sød, hvilket sandsynligvis giver kirsebærene større dominans, så det ender balanceret - ellers ville den sandsynligvis ende for syrlig. Forholdsvis let drikkelig, uden den store kompleksitet, men stadig en stor nydelse. 5 glas!

Bryggeri: Liefmans (Moortgat)
Øltype: Oud Bruin/Flanders Brow med kirsebær
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, kirsebær, humle, gær
ABV: 6 %

søndag den 14. maj 2017

Liefmans Goudenband

Købt for €1,58 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Jacobus Liefmans etablerede bryggeriet i 1679 i Oudenaarde, ved bredden af floden Schelde stadig står efter mere end 300 år. Omk. år 1900 begyndte Liefmans så småt at eksperimentere med øl tilsat kirsebær. En stor del af den lokale kirsebærproduktion røg til bryggeriet, det byttede kirsebærene med øl. Blev i 1990 overtaget af Brouwerij Riva, der dog gik fallit i 2007. I 2008 blev Liefmans købt af Duvel Moortgat for €4,5 M.

Bryggeriets beskrivelse:
Liefmans Goudenband er et af de mest karakteristiske mørke øl i verden. Oprindelig kaldet IJzerenband (Jern Bånd) - en henvisning til jernbåndene omkring ølfadene - flasken fik sin champagnekork, da den blev omdøbt til Liefmans Goudenband (Guld Bånd). Lavet i åbne beholdere med blandet gæring, for derefter at modne i fire til 12 måneder i kælderen. Ældre øl styrkes derefter med yngre øl, så fermenteringsprocessen starter igen.

Liefmans Goudenband er en øl til opbevaring og fortsætter med at forbedre sig gennem årene som en fin vin. Selv efter ti år smager denne mørkerøde øl så frisk som nogensinde. Du vil straks opnå de vidunderlige aromaer af karamel, æble, rabarber, kirsebær og malt. På smagsløgene finder du hints af æble og kirsebær, kombineret med trænoter, mens eftersmagen har hints af nødder og tørrede rosiner. Den mildt syrlige smag gør denne øl til en perfekt match til blå ost
 
Svagt skum. Aroma af syrlig malt og mørke frugter (svesker og rosiner). Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød og let syrlig malt, går over i mørke frugter (svesker, rosiner og kirsebær). Meget svagt humlet, let sød, let syrlig

Oud Bruin/Flanders Brow hvor Rodenbach er den kommercielle konge, men hvor den er sød og vinøs, er denne noget mindre sød, større fylde og generelt mere kraft. Kraftig og vinøs med syrlig aroma blandet med mørke frugter (svesker og rosiner) hvilket går igen i smagen, dog med kirsebær som tilføjelse - selv om der ikke er tilsat nogle frugter. Stor og varm nydelse med balanceret syrlighed og bitterhed, lidt mere ølagtig end Rodenbach pga. mindre sødme, en bryg hvor et lille nip giver nok glæde. 5 glas!

Bryggeri: Liefmans (Moortgat)
Øltype: Oud Bruin/Flanders Brow
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8 %

Hopper Bräu Dunkle Macht Porter

Købt i Edika, Hamburg HBf, 33 cl. flaske.

Lars Großkurth startede med håndbrygs ølbutik men fik lyst til mere så startede sammen med anden-generations håndbrygger Sascha Bruns eget bryggeri i Altuna bydelen i Hamburg. For at opnå bedre kontakt med kunderne, startede de et brauhaus i Rindermarkthall, hvor det er muligt at smage deres testbryg.

Bryggeriets beskrivelse:
Sort som natten. Røget ligesom ilden, sensuel og meget kompleks variant, der tjenes bedst ved at blive smagt i et rødvins glas. Det er de mørke kræfters fristelse, som har udøvet deres tiltrækning i århundreder. Til dem dedikerer vi denne usædvanlige Porter, der smager enestående gennem brug af røget malt.
Parres med: blå ost, chokolade desserter
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle.
Humle: Taurus og Northern Brewer
Serveringstemperatur: 12-14 ° C
Ufiltreret, upasteuriseret
Mellem skum. Aroma af røget malt, kaffe mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, røget og let ristet malt, går over i chokolade, kaffe og mørke frugter. Svagt humlet, let bitter.

Groft sagt halv Porter og halv Rauchbier, det matcher såmænd OK selv om styrkekampen ender uafgjort. Tydelig røgmalt noter blandet med ristet maltnoter. Chokolade, kaffe og mørke frugter, sidstnævnte temmelig mørke der mest minder om Rhum Agricole. Udfordrende og mange smagsnuancer men rammes af porterens begrænsninger - den kunne godt tåle lidt mere af det hele. 4 store glas!

Bryggeri: Hopper Bräu GmbH & Co.KG
Øltype: Porter
Ingredienser: Vand, bygmalt, røgmalt, humle (Taurus og Northern Brewer), gær
ABV: 6,6%
IBU: 40

lørdag den 13. maj 2017

Hopper Bräu Weizheit

Købt i Edika, Hamburg HBf, 33 cl. flaske.

Lars Großkurth startede med håndbrygs ølbutik men fik lyst til mere så startede sammen med anden-generations håndbrygger Sascha Bruns eget bryggeri i Altuna bydelen i Hamburg. For at opnå bedre kontakt med kunderne, startede de et brauhaus i Rindermarkthall, hvor det er muligt at smage deres testbryg.

Bryggeriets beskrivelse:
Weizheit beviser at hvedeøl ikke blot skal smage som banan. Kompleks smag af røde bær og citrus, let bitter og fuld af smag. For dem, der anerkender pluralismen i livets strenge. Rock it.
Ingredienser: vand, hvedemalt, bygmalt, humle
Humle: Sorachi Ace, Hallertau Blanc, Tradition
Alkohol: 5,4%
Urt: 13.5 ° Plato
IBU: 15
Parres med: fiskeretter
Nyd ved 8-10 ° C i glasset
Ufiltreret, upasteuriseret
Mellem skum. Aroma af banan, citrus og urter. Svagt karboneret, ufiltereret.

Smag af tør og let bitter hvede, går over i banan, citrus og urter. Mellem humlet, let bitter, tør.

På trods af det tysker ophav, smager den som en fuldbyrdet belgisk wit i den bedre ende. Ganske pæn tørhed, tydelig banansmag fra gæren uden det overdrives, kraftige citrus og urter/krydderi smag der minder om koriander. Det er blot opnået uden tilsætte appelsinskaller og koriander! Ganske pæn og smagbar aromahumle, matchende bitterhed og frisk tørhed. Den fungerer bare. 4 store glas!

Bryggeri: Hopper Bräu GmbH & Co.KG
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Sorachi Ace, Hallertau Blanc, Tradition), gær
ABV: 5,4%
IBU:15

Hopper Bräu Nussferatu


Købt i Edika, HBf Hamburg, 33 cl. flaske.

Lars Großkurth startede med håndbrygs ølbutik men fik lyst til mere så startede sammen med anden-generations håndbrygger Sascha Bruns eget bryggeri i Altuna bydelen i Hamburg. For at opnå bedre kontakt med kunderne, startede de et brauhaus i Rindermarkthall, hvor det er muligt at smage deres testbryg.

Tredjeparts beskrivelse:
Til Nattens Helte: Hopper Brau Nussferatu
Den overgærende Brown Ale fra Brau Hopper indbyder til nødet smag. Den ekstraordinære smag af malt og nødder afsluttes med aromaer af marcipan og chokolade. En virkelig sensuel øl.
Smag: I glasset ses Nussferatus chokolade brune farve og cremet skum. Den subtile duft af mandler med et strejf af krydderi fylder aromaen. Ved drikningen bemærkes især nøddenoterne. En smule kompleksitet kommer gennem chokolade og frugtsmagaromaerne. En ganske drikkeligt øl med en lang eftersmag.
Svagt skum. Aroma af nødder og ristet malt. Svagt karboneret, ufiltreret.


Smag af let ristet, bitter malt, går over i nødder, græs, chokolade og let mørk frugt. Svagt humlet, let bitter, let tør.


Ganske pænt ristet malt med dominerende nøddesmag med chokolade og karamel som afledte noter. Lang eftersmag der ender i marcipan og mørke frugter. Let græs som eneste aromahumle note. Den gør det fint i en ellers kedelig og begrænset genre, kunne godt tåle lidt kraftigere humle, men afgjort nøddesmagen er prioriteret. Letdrikkelig og tilpas bitter pga. den lette tørhed. 4 glas!

Bryggeri: Hopper Bräu GmbH & Co.KG
Øltype: Engelsk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Pekko), gær
ABV: 5,2%
IBU: 20

fredag den 12. maj 2017

Schiøtz Mørk Mumme

Købt hos Super Brugsen på tilbud for 12 kr (normalpris 21,50 kr) for 50 cl. flaske.

Theodor Ludvig Schiøtz (Wikipedia og bryggeriets site er uenige om fornavnenes rækkefølge) var grundlægger af Albani Bryggerierne, nu har Royal Unibrew lanceret hans navn som brand i en ny serie på nu seks bryg.

Bryggeriets beskrivelse:
BRYGGET MED SOLBÆR, HYBEN OG SLÅEN
Mumme er en kraftig, mørk og maltet øltype fra den sene middelalder. Måske var det den øl, som bryggeren forkælede sig selv med? I vores version har vi tilføjet et strejf af nordiske bær, som vi forestiller os, Schiøtz ville have gjort. Udover de nordiske smagsgivere indgår der ikke mindre end syv malte og fire humletyper i en Mørk Mumme.
Typisk Schiøtz.
Overgæret, 6,5%
Svagt skum. Aroma af sød sirup, karamel og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i sirup, karamel og krydderier. Svagt humlet, sød.

Den søde sirup og karamel dominerer, der anes frugtsaft i slutningen af smagsforløbet lige som lidt rug kan smages allerførst. Den er dog ikke synderlig maltet på trods af bryggeriets egen beskrivelse. Ingen aromahumle, ganske let bitterhed redder bryggen fra at blive sirup-frugtdrik. Svært at finde berettigelse for denne "øl"! 2 glas!

Bryggeri: Royal Unibrew
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, rugmalt, solbærsaft, hybensaft, slåensaft, humle, gær
ABV: 6,5%
FG: 1014 (målt af mig)