Viser opslag med etiketten 8E Sweet Stout. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 8E Sweet Stout. Vis alle opslag

søndag den 10. juni 2018

De Bie Stoute Bie

Købt for 1,36 € hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Brouwerij De Bie (Bryggeri Bien) blev grundlagt i 1992 i bryggeriernes humlehaver i landsbyen Watou i nærheden af Poperinge og den franske grænse. Det er en af ​​de mindste håndværk bryggerier i Flandern. I 2001 flyttede bryggeriet til Loker til det velkendte værtshus "D'Hellekapelle". I 2011 flyttede Brouwerij De Bie til Wakken (Dentergem), i en fuldstændig renoveret bondegård, hvor du kan se brygprocessen, fra humle  til aftapning. Du kan også smage 10 fremragende øl med deres egen karakteristiske smag.

Bryggeriets beskrivelse:
Udseende: meget skum
Aroma: Sødme, karamel, ristet malt, kaffe, chokolade, kanel
Smag: Sødme, karamel, slik, anis, lakrids, blid

Stout Bie elsker meget skum. Han fordyber dig i aromaer af karamel, kaffe, kanel og chokolade, mens han spreder en duft af brændt malt. Med sin søde, søde smag tager han dig tilbage til din barndom af karamel, slik, anis og lakrids. Og selvfølgelig drengestreger. Nyd den!
Ekstrem kraftigt skum. Aroma af karamel og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltereret.

Smag af meget sødt malt, går over i karamel og mørke frugter. Meget svagt humlet, meget sød.

Den forventningsfulde nyder må vente et par minutter til den ekstreme skum har lagt sig - allerede med lidt bæven, for bortset fra karamel og mørke frugter, ikke meget aroma, der ligner stout. Det bliver desværre værre! Den er så ekstrem sød, den næsten bryder min skala. Den er mindst lige så sød som Ceres nisseøl og Flensburgers Brauerei maltdrik. I de to små slurke, jeg turde tage, fandt jeg ingen andre smagsnoter end karamel og mørke frugter - og nu har jeg fået sukkerchok! Overraskende nok, er FG på 1.010, hvilket ikke er specielt sødt - så den har sandsynligvis kun fået en enkelt knivspids humle. Det er ikke drengestreger - det er hærværk! Et sjældent 1 glas!




Bryggeri: Brouwerij De Bie
Øltype: Sweet Stout

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 5,5 %
 
FG: 1.010 - målt af mig

mandag den 11. april 2016

Stensbogaard English Dark Stout


Købt for 39,95 kr hos Kvickly, Otterup for 50 cl. flaske.

Mikrobryggeri ved Ringe ejet af Eva og Claus Lund. Navnet kommer fra gården, de er ved at afhænde, men bryggeriet fortsætter de med.

Bryggeriets beskrivelse:
English Dark Stout er en rigtig sort og fyldig øl. Den føles nærmest tyk og skummet er fedt
Her kan man virkelig mærke, at øllet er ufiltreret, smagen er meget fyldig og med noter af både lakrids, chokolade og kaffe. Modsat de fleste stout er den ofte lidt brændte smag nedtonet.
En perfekt ledsager til ost og søde sager.
Øllet holder 6,8%. Vi anbefaler en serveringstemperatur på 6 - 12 grader.
Svagt skum. Aroma af ristet malt, chokolade, kaffe og lakrids. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød ristet malt, går over i chokolade, kaffe, lakrids og mørke frugter. Svagt humlet, sød, ristet.

Ristet nok til at ligne en stout, men den hælder kraftigt til den søde side - ingen smagbar aromahumle, her er de smagsnuancer, der ikke kan undgås fra ristet malt: Chokolade, kaffe og lakrids, med vægt på chokolade, som bonus kommer en frugtagtig smag fra gæren til sidst i smagsforløbet, som var det en mørk belgisk ale. Letdrikkelig, men større aromhumle, matchende bitterhed samt lidt kraftigere maltsmag i forhold til alkoholstyrken ville pynte. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri:  Stensbogaard Bryghus
Øltype: Sweet Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt, havre, humle, gær.
ABV: 6,8 %
FG: 1024 (målt af mig)

fredag den 16. maj 2014

Youngs Double Chocolate Stout


Købt på tilbud for 13 kr.  i Netto for 50 cl. dåse.

Bryggeriets beskrivelse:
Ikke overraskende for en øl fra Youngs, en stabil, dobbelt chokolade Stout er blevet anerkendt som en prisvindende bryg ved flere lejligheder, herunder: Brewing Industry International Awards Gold Medal Winner 2000 Sølvmedalje Winner 2002 og Bronze Medal Winner 1998 og 2004. Luksuriøs og samtidig med et strejf af dekadence, har Youngs Double Chocolate Stout det hele og leverer en tilfredsstillende, overbærende smag uden nogensinde at blive alt for sød.Pale Ale og Crystal malt, Chocolate Malt, en speciel blanding af sukker, Fuggle og Golding humle, ægte mørk chokolade og chokolade essens kombineres for at levere en stout på med rigtige ingredienser.
Dåsen indeholder en patenteret plastikkugle som giver mere cremet skum, hvilket ser ud til at fungere - skummen er jævn med små, fine bobler.

Mellem, vedhængende skum. Aroma af kaffe, ristet malt og chokolade. Svagt karbonering, filtreret.

Smag af ristet, let bitter malt, går over i kaffe og chokolade. Svagt humlet, let bitter, ristet.

Ganske fin, traditionel britisk stout. Desværre ikke meget humlesmag som traditionen forskriver, ender næsten sød (for en stout) og blid. Letdrikkelig med fin smag og fylde i forhold til den svage alkohol, kunne dog godt tænke mig lidt mere karakter. 3 store glas!

Bryggeri: Wells & Youngs
Øltype: Sweet Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt (Pale-, Crystal og Chokolade), humle (Fuggle, Golding), gær,
ABV: 5,2 %

onsdag den 30. oktober 2013

Belhaven McCallums Stout


Købt for under 20 kr. i Fakta for 35,5 cl. flaske, importeret af One Pint.

John Johnstone købte Belhaven Brewery i 1719, men der har sandsynligvis været ølproduktion på stedet siden 1600-tallet. I 1846 åbnede jernbanen til Dunbar og bryggeriet fik større kommerciel mulighed - men også større konkurrence udefra. Familien oprettede sideløbende et malteri, så risikoen blev spredt. I 1972 måtte familien sælge, gik på børsen i 1996 og solgt til Greene King i 2005.

Bryggeriets beskrivelse:
Vol. 4,1%McCallum er er en traditionel skotsk stout - rig og mørk i farven. Et strejf af frugt og et strejf af sødme gør giver glæde i en flaske. " More hops than a kangaroo" - hvis du er en stout fan, vil du elske  McCallums.
Svagt skum. Aroma af karamel og ristet malt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød ristet malt og karamel, går over i lidt frugt. Mellem humlet, let sød.

Lidt aromahumlet er der, dog vanskeligt at finde nuancerne - det er trods alt lettere med resten af smagsnuancerne, især karamel udgør en stor del af smagen - den søde af slagsen. Let drikkelig, ingen tørhed, kraftig ristethed, nødder, brød og slet ikke de mere udfordrende stout smagsnuacer. En let stout uden store armbevægelser. 3 glas!

Bryggeri: Belhaven (Greene King)
Øltype: Sweet Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær.
ABV: 4,1 %

lørdag den 16. marts 2013

Skovlyst Nældebryg Havre Stout


Købt på tilbud for 10 kr. i Føtex. for 50 cl. flaske.

Fra web:
Denne spændende stout variant indeholder et bredt spektre af forskellige cerealier.
Udover pilsner- Münchner- og ristet malt er der tilsat havre, hvede, byg og rug. Den hårdt ristede farvemalt giver øllet den næsten sorte farve og karakteristiske stout karakter.
De mange cerealier er med til at give øllet en robust fylde, der nænsomt fremhæves gennem den silkebløde og cremet karakter som opnås ved at karbonisere øllet med en blanding af nitrogen og kulsyre.
Stouten er gæret ved en forholdsvis høj temperatur, hvilket giver den en frisk frugtagtig note, som står i fin kontrast til den mørke og fyldige stout karakter. En karakter, som vi har valgt, at runde af med rigelige mængder af engelsk lakrids og stjerneanis.
Alkoholstyrke 6,5%.
Havrestout skiftede navn til Nældebryg i 2012. Det er stadig samme opskrift.
Svag skum. Aroma af lakrids og ristet malt. Svagt karboneret.

Smag af lakrids, ristet malt og rug. Svagt humlet, let ristet, let sød.

Den er ikke balanceret - alt for stor mængde lakrids, som er den afgjort dominerende smag, de andre smagsnuancer anes kun svagt. 2 glas!

Bryggeri: Skovlyst
Øltype:  Sweet Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, glukosesirup, rugmalt, havre, ekstrakt af brændenælde og stjerneanis, lakrids, humle, gær
ABV: 6,5 %


søndag den 30. december 2012

Marstons Oyster Stout


Købt for 5 kr. på tilbud i Super Brugsen for 50 cl. dåse.

Middel skum. Aroma af malt. Middel karboneret.

Smag af malt, en anelse lakrids. Svagt ristet. Lidt sød.

Smagsmæssigt en af de mere anonyme stouts - ikke den store karakter, mindre ristet, mere sød end normen. Let drikkelig, men kedelig. 3 glas!


Bryggeri: Marstons
Øltype: Sweet Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær.
ABV: 4,5 %