Viser opslag med etiketten Skanderborg Bryghus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skanderborg Bryghus. Vis alle opslag

torsdag den 29. november 2018

Skanderborg Rug

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Springfyldt med humle og duft af ristet malt - bør nydes kold
Indeholder: Bygmalt, humle, sukker, vand og gær
Svagt skum. Aroma af korn, karamel og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i korn, karamel og krydderier. Svagt humlet, let bitter.

Rugen er knap så overvældende, dog smages en bitter, ristet og let kradsende smag i halsen i starten af smagsforløbet, hvilket plejer at indikere tilsat rug. Igen over i let bitter med ganske svag aromahumle, der ikke matcher bitterheden - så "Springfyldt med humle" gælder i hvert fald ikke aromahumle. Knap så behagelig, men lidt kraftigere og mere bitter end Carlsbergs Carls Special. Små 3 glas!


Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: Speciel korn øl

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, sukker, vand og gær (og sikkert også rug)
ABV: 4,8 %

onsdag den 28. november 2018

Skanderborg Forårsbryg

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Det smager som forår.
En lys klar overgæret øl med en god maltfylde, tone af honning og lyngblomster. Fin balance mellem det sød og bitre, der gør den perfekt til frokostbordet.
Alkohol vol. 5,9%
Indeholder: BYGMALT, humle, vand, gær, honning og lyngblomster.
Svagt skum. Aroma af korn, honning og blomster. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, honning og blomster. Svagt humlet, let bitter.

Tydelig korn fra undergær som dominerende faktor, dernæst den tilsatte honning og blomster - nænsomt tilsat, så det åbenbart ikke bliver farligt. Ingen smagbar aromahumle, der i dette tilfælde ikke er nogen skam, da det tilsatte bør dominere. Det gør de dog ikke rigtigt, den kunne sagtens gå for at være en ganske almindelig tysk pilsner eller tynd belgisk ale blandet sammen. Igen let bitterhed, dog ikke helt så udtalt her, så den ender let drikkelig og behagelig, dog uden at genere noget eller med karakter. 3 glas!


Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: Frugt-/grøntsagsøl

Ingredienser: Vand, bygmalt, honning og lyngblomster, humle, gær 
ABV: 5,9 %

Skanderborg Guld Øl

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Kraftig maltet øl med god og fyldig humlesmag.
Øllet har fin syrlighed, og en afdæmpet karakter fylde.
Alkohol vol. 6,2%
Indeholder: BYGMALT, humle, sukker, vand og gær.
Svagt skum. Aroma af karamel (flødekaramel) og korn. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel (flødekaramel) og korn. Meget svagt humlet, let bitter.

Denne gang har jeg meget svært ved at smage nogen som helst aromahumle, her er dog tydelig korn og flødekaramel og igen noget mere bitter en gennemsnittet i genren. Svag maltsmag i forhold til styrken, hvilket plejer at være normen i denne genre. Ingen sprittet eller ubehagelig smag, uden dog dog er helt behagelig. Små 3 glas.


Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: International Lager

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 6,2
%

Skanderborg Classic

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
SB Classic – en rigtig klassiker.
Mørk og med et strejf af karamel, hvor farven er rødgul. God balance mellem humleduft og sødme, der aldrig bliver for voldsom.
Alkohol vol. 4,7%
Indeholder: BYGMALT, humle, vand og gær.
Svagt skum. Aroma af karamel og korn. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel. Svagt humlet, let bitter.

Karakteren minder meget om Skanderborg Pilsner med den svagt aromahumlede, men bitre profil. Her dog tilsat lidt mere end et strejf af caramalt. Aromahumlen næsten usmagelig, karamellen tydelig og med den bitre profil nærmer det sig nød. Det passer faktisk fint til bryggen. Stadig for svag smag og for få smagsnuancer, men denne gang en fuldbyrdet 3 glas!

Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: Wiener

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær 
ABV: 4,7 %

tirsdag den 27. november 2018

Skanderborg Pilsner

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Let og frisk med en tør humlesmag - lys og korngylden.
God fylde med en behagelig balance mellem det søde og det bitre i eftersmagen.
Alkohol vol. 4,7%
Indeholder: BYGMALT, humle, vand og gær.
Svagt skum. Aroma af korn, karamel og blomster. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, karamel og blomster. Svagt humlet, let bitter.

Som med Skanderborg Steam, usikkerhed om der er tilsat sukker. Maltsmagen er generelt svag - blandet med næsten smagløs aromahume, der anes lidt blomster efterfulgt af en noget større bitterhed, end aromahumlen matcher. Skiller sig ikke ret meget ud fra billige danske dåsebajere bortset fra lidt større bitterhed. Svag smag, upassende bitterhed og kedelig. Små 3 glas!


Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: Tysk Pilsner

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker (det står på ingredienslisten i modsætning til præsentationen), humle, gær 
ABV: 4,7 %

Skanderborg Blonde

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Inspireret fra Belgien. Lys klar overgæret øl med en god maltfylde, og fin note af frugt.
Flot balance mellem sødme og bitterhed, der gør den let drikkelig.
Alkohol vol. 6,6%
Indeholder: BYGMALT, humle, sukker, vand og gær.
Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: California Common/Steam beer

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, sukker, gær
ABV: 6,6
%
Svagt skum. Aroma af frugt (honning) og blomster. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af let bitter malt, går over i frugt (honning) og blomster. Svagt humlet, let tør, let bitter.

Kvalificerer sig med 6,6% alkoholstyrke lige præcis til en Lys Stærk Belgisk Ale med de forventninger, det indebærer. Forventninger, der på ingen måde indfries. Her er brugt en ganske stor del sukker, der takket sin store forgærbarhed giver tør og bitter bryg samt fenolske egenskaber, der ikke altid er spændende. I dette tilfælde kraftig og altdominerede honning smag med en irriterende bismag, der ligner smørsyre. Ganske svag maltsmag og humlenoter, der ligner blomster, men ellers er dette blot en kedelige honning-drik, jeg i embeds medfør kun drikker tre nip af. 2 glas!



Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 6,6
%


mandag den 26. november 2018

Skanderborg Steam

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Inspireret af Californisk Steam Beer. En undergæret øl med ravgylden farve.
Duften er præget af malt, frugt og karamel og smagen har sødme samt let tør citrus.
Alkohol vol. 5,4%
Indeholder: BYGMALT, humle, vand og gær.
Mellem skum. Aroma af korn, karamel og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, karamel og frugt. Svagt humlet, let bitter.

Aroma og første smagsindtryk er markant kornsmag (undergær), der senere i smagsforløbet skifter til den varmere gærsmag af frugt. Fint, dermed godkendt som Steambeer. Tilsat noget mere karamalt end normen inden for genren, giver ganske let tør karamel noter, der dog ændrer lidt på det samlede indtryk mod det lidt sødere, selv om bryggen samlet set er ganske let bitter. Dermed sagt, den er hverken så bitter eller tør som den kendte Anchor Steam Beer, der endda har humle noter, hvilket ikke findes i denne bryg. Let drikkelig men subjektivt set lidt tynd bryg i forhold til alkoholstyrken. Kunne i utrænede munde godt smage som en almindelige dansk Classic lager med kun ganske små forbedringer. 3 glas!


Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: California Common/Steam beer

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker (det står på ingredienslisten i modsætning til præsentationen), humle, gær
ABV: 5,4
%