mandag den 30. april 2018

Les 3 Brasseurs La Blonde

Købt på brewpubben i Montpellier, 75 cl. flaske med patentprop.

Fransk restaurationskæde med speciale inde for brew pub med årlig produktion på 33.000 HL, startet i Lille i 1986 som stadig er hovedrestaurant og har udvidet til mere end 30 restauranter, også i Canada og oversøiske lokaliteter. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
En skinnende blonde, med en fin bitterhed. 
Pilsner malt, Saaz og Nugget humle i piller, suppleret med Bramling Cross-humleblomster.
Meget kraftig, blivende skum. Aroma af krydderier, blomster og frugt (korn). Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier, blomster og frugt. Svagt humlet, let bitter, let tør.

Nedgæret, let tør pale ale der på alle parametre ligner en belgisk wit bortset fra koriander og appelsinskal. Gæren er dog mere korn end klassisk banan. Ikke de store humlenoter, men alligevel bitter - og som før nævnt, tør. Ganske kompromisløs og overraskende, igen skulle jeg nok have drukket den i de 36-37 graders varme, jeg købte den. 3 glas!

Bryggeri: Les 3 Brasseurs
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (
Pilsner), humle (Saaz, Nugget og Bramling Cross), gær
ABV: 6,2 % 


 

søndag den 29. april 2018

Les 3 Brasseurs Ambrée

Købt på brewpubben i Montpellier, 75 cl. flaske med patentprop. Også kendt som Les 3 Brasseurs L'Ambrée.

Fransk restaurationskæde med speciale inde for brew pub med årlig produktion på 33.000 HL, startet i Lille i 1986 som stadig er hovedrestaurant og har udvidet til mere end 30 restauranter, også i Canada og oversøiske lokaliteter. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Den mytiske ambrée fra de 3 Brasseurs: en generøs kobberfarvet øl med  karamel dufte.
Ambrée des 3 Brasseurs er baseret på en blanding af Pilsner, München og Castel Cristal malte; Humlepiller (Saaz og Nugget), hvortil der tilføjes Saaz
humleblomster.
Kraftigt skum. Aroma af karamel og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i karamel (brød) og krydderier. Svagt humlet, let bitter.

Forholdsvis ristet brown ale der holder sig til den let bitre side uden den rigtig er bitter eller humlet. Det er den ristede malt med karamel og især brød, der dominerer. Ingen signifikante egenskaber, det er og bliver en pæn brown ale med lige en tand kraftigere maltsmag end så mange dåsebajere i genren, men ellers ikke meget mere at komme efter. Måske skulle jeg have drukket den øjeblikkeligt i den 36-37 graders varme, da jeg købte den. 3 glas!

Bryggeri: Les 3 Brasseurs
Øltype: Amerikansk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (
Pilsner, München og Castel Cristal), humle (Saaz og Nugget), gær
ABV: 6,2 %  


Quercus Robur

Købt for 1,26€ hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Idé opstået i 2012 hos Bart Franco, Kristof Alen og Herman Alen i Lommel, tæt på den nederlandske grænse. I 2014 blev første bryg lanceret. Indtil videre, brygges deres to bryg hos Brasserie de Silly efter principperne fuldmaltet og uden tilsætningsstoffer.

Bryggeriets beskrivelse:
Quercus Robur er en tripel, en gylden overgæret øl, med eftergæring i flasken. Først en frugtbar aroma, takket været gæren. Dernæst en subtil bitterhed og en vidunderlig humle karakter. Dette er takket været "tørhumling". Hertil kommer, at vi på et senere tidspunkt i brygprocessen tilsætter humleblomster, som fremmer smagevolutionen yderligere. Vi valgte kombinationen af 3 malt- og 3 humlesorter med en alkoholprocent på 7,5%.
Fra etiket:
Brygget for Prik & Tik, den store drikkevare kæde.
Meget kraftigt, blivende skum. Aroma af frugt (bananer, æbler) og krydderier (nelliker). Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier og frugt (bananer, æbler). Mellem humlet, let bitter, let tør.

I første omgang lyder det besnærende med en tørhumlet, fuldmaltet trippel. Selv om den er forholdsvis bitter uden helt at nå IPA-niveau, forekommer tørhumlingen ikke helt fuldbyrdet, vel er der ubestemmelige krydderier, men svært at se idéen i så svag tørhumling. Kraftig, dominerende maltsmag blandet med en lidt skummende fornemmelse. God idé men med mange fodfejl, der dog kan drikkes. Små 4 glas!

Bryggeri: Prik & Tik/Lommel Brouwt, brygget hos Brasserie de Silly
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, malt, gær, humle.
ABV: 7,5 %
EBC: 14
IBU: 46

lørdag den 28. april 2018

Herkenrode Bruin

Købt for 1,10€ hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske. Også kendt som Herkenrode Noctis

Grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede af familien Vissers. Jozef Cornelissen (født 1859) giftede sig ind i familien og overtog bryggeriet med navnet Sint-Jozef. Bryggeriet er forblevet i Cornelissen-familien og blev omdøbt til Cornelissen af den nuværende administrerende direktør, Jef Cornelissen, i 2015. På grund af usikkerhed om den præcise dato, som bryggeriet blev grundlagt, giver virksomheden grunddatoen som fødselsdatoen for Josef Cornelissen. Placeret i Opitter-Bree, 5 km syd for Geel ved den tyske og nederlandske grænse, få km fra Westerlo og Tongerlo, hvor det kendte kloster stadig står.

Bryggeriets beskrivelse:
Denne fantastiske brune klosterøl af Herkenrode, brygget af Cornelissen bryggeriet, vil ændre sig med hensyn til navnet men øllet er det samme !! Fra den 15. august 2017 kaldes denne øl HERKENRODE NOCTIS bruin. Også tilgængelig på fad. Fra grundlæggelsen i 1182 til den franske revolution bryggede cisterciënzernes nonner deres eget klosterøl. En af hovedårsagerne tfor at drikke øl var fordi det var meget sundere end for eksempel drikkevand. I 2009 besluttede klosterkirken Herkenrode og Brouwerij Cornelissen at bringe den århundrede år gamle tradition af Herkenrode Abbey Beer tilbage i overensstemmelse med de gamle originale opskrifter til brygning af de originale klosterøl Herkenrode. Dette er en af ​​de eneste 23 officielle belgiske abbey øl! Denne officielle belgiske abbey-øl har en behagelig alkoholprocent på 7% alc. vol., brun / orange-farvet øl, med en dejlig bitterhed og en let sød og krydret eftersmag. Den brygges med 100% München malt af byg. Denne øl er et naturprodukt, kun ved hjælp af maltet byg, Saaz humle, vand, gær og naturlige ressourcer. Modningen af ​​malt og humle (Styrian Golding og East Kent Golding Sid) i træ tønder giver øl et let strejf af vanilje og røget mad. Øllet filtreres, hvilket giver det en fin klar farve.
Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, krydderier og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

Ganske kraftig Belgisk Brown Ale som sagtens kunne bevæge sig op i næste klasse, Mørk Stærk Belgisk Ale. Fuldmaltet, dermed ganske kraftig og fyldig maltsmag, ingen direkte ristet malt eller brød smag, men god, fyldig og let bitter. Fint balanceret europæisk humle som ikke giver andet end krydderier og urter, men det fungerer i dette tilfælde. Afsluttende behersket gærsmag af mørke frugter, det er malt og humlen der dominerer i skøn forening. Et overraskende kup for kun 1,10€ der noget nær topper, hvad den ellers knap så spændende genre kan præstere. 4 store glas!

Bryggeri: Brouwerij Cornelissen
Øltype: Belgisk Brown Ale

Ingredienser: Vand, bygmalt (München), humle (Saaz, tørhu
mlet med Styrian Golding og East Kent Golding), gær
ABV: 7 %



Martin's IPA

Købt for €1,34 hos Delhaize supermarked i Jambes, Namur for 33 cl.

Den britiske brygmester John Martin bosatte som i 1909 i Antwerpen, nu står tredje generation ved roret for et omfattende firma der brygger øl, cider, import af øl (bla. Guinness og Kilkenny) samt ejerskab af flere belgiske bryggerier. Selv brygger de i traditionel britisk stil.
Bryggeriets beskrivelse:
Indien Pale Ale blev først brygget, da de britiske skibe krydsede oceanerne på vej til deres fjerne kolonier. For bedre at bevare deres elskede øl under disse lange rejser, tilføjede de engelske bryggerier ekstra humle.
Den britiske brygger John Martin ærede denne tradition, da han landede i Antwerpen i 1909 ved hjælp af en unik tørhumlingsteknik. Til denne teknik tilføjes ekstra humleblomstrer ved afslutningen af gæringsprocessen for at give øllen en frugtagtig aroma og en bitter men afbalanceret smag.
Martins IPA, den perfekte alliance mellem britisk karakter og belgisk brygkompetence.
Smagfuldt ...
Aroma: Appelsinfrugter (abrikos, fersken og blommer), urter fra humle og et strejf af hvide blomster.
Smag: En fuld følelse i munden takket være den utrolige buket af humle. En stærk bitterhed i starten, efterfulgt af en stadig så lille pebret eftersmag.
Meget kraftigt skum. Aroma af citrus, blomster og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret. 

Smag af let bitter malt, går over i citrus, blomster, krydderier og lidt frugt. Mellem humlet, let bitter.

Ganske traditionel engelsk IPA med traditionelle europæiske humler med humledominansen i førnævnte rækkefølge. En anelse frugtagtig gærsmag sidst i smagsforløbet. Svag maltsmag, den forholdsvis høje alkoholprocent 6,9% mærkes ikke. En anelse tør sandsynligvis pga. stor del forgærbar sukker og stivelse. Let drikkelig og blid i forhold til genren på trods af den påståede tørhumle, forekommer lidt forkert med den kraftige alkohol og svage maltsmag og sammenlignet med moderne bryg lidt kedelig. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri: John Martin
Øltype: Engelsk India Pale Ale
Ingredienser: Vand, malt, majs, sukker, humle, gær, antioxidant (E300)
ABV: 6,9 %

torsdag den 19. april 2018

Verzet Rebel Local

Købt for 1,55€ hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Åbnet i 2016 af tre venner i Anzegem, sydøst for Waregem (få km fra Deconinck Bierhalle). Forsøger sig vist med frisk, moderne og morsom tilgang.

Bryggeriets beskrivelse:
Rebel Local - 8,5% vol.
Væk oprøreren i dig! Tag denne humlede blonde med dig til en spændende date på politistationens tag. Nyd den ved poolen hos din nabo, der er på ferie og nyd dens blomstrede og frugtagtige duft. Bliv overrasket over den dejlige bitre eftersmag, mens dine kedelige kolleger nipper i deres champagne glas til medarbejderfesten.
Aroma: Blomster med en lidt røget krydderi
Smag & Aroma: Den første slurk bliver lidt frugtagtig, for langsomt at give plads til en blomstret, lidt krydret humlethed. En god bitter eftersmag balancerer perfekt øl.
Meget kraftig, blivende skum. Aroma af blomster, krydderier og frugt. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i blomster, krydderier og frugt. Mellem humlet, let bitter, let tør.

På trods af bryggeriets friske og moderne tilgang, en ganske traditionel Lys Stærk Belgisk Ale med tilsat sukker, dermed lidt svagere maltsmag end alkoholprocenten indikerer, en anelse mere bitter end gennemsnittet, men alt andet - humleprofilen med traditionelle belgiske humler og førnævnte lys malt med sukker, ligner så mange andre. Balanceret bitterhed og drikbar, men der findes mere spændende af slagsen. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij 't Verzet
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 8,5 % 

onsdag den 18. april 2018

Silly La Divine

Købt for 1,79€ hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Der er intet skørt over Brasserie de Silly, de er opkaldt efter bryggeriets by, Silly 15 km nord for Mons. Etableret i 1850 med 5. generation ved roret.

Bryggeriets beskrivelse:
Overgæret øl, trippel typen.
Denne øls fløjlsbløde aroma introducerer hyggelige smagsstoffer af humle og træ. I slutningen smager du en subtil bitterhed med røgede indtryk og et strejf af alkohol.
Farve: Ravfarvet øl Styrke: 9,5% vol. alc.
Serveringsforslag: Skænkningstemperatur mellem 7 ° C og 10 ° C (44 til 50 ° F)
Ingredienser: Vand, pale ale malt, Gær, Kent og Hallertau Humle


Svagt skum. Aroma af banan, karamel og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i frugt og karamel. Svagt humlet, let sød.

Den får så sandelig ikke for lidt af forskellige fenoler, aromaen domineres af banan mens smagen indeholder forskellige fenoler i overmål - banan og forskellige lys og mørke frugter. Vel er der også karamel og lidt krydderi gennem hele smagsforløbet, men fenolerne kan intet slå. Det bliver nok lige lovligt voldsomt i en så alkoholtung bryg med så svag maltsmag. Der må være tilsat temmelig meget forgærbar sukker i forskellige varianter. For meget, for sød. 3 glas!



Bryggeri: Brasserie de Silly
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, pale ale malt, sukker, gær, Kent og Hallertau humle.
ABV: 9,5 %

Bruno de Ghorain

Købt for €1,70 hos Delhaize supermarked i Jambes, Namur for 33 cl. Også kendt som La Binchoise La Belge.

Bryggeri startet i 1836 af André Joseph Pourbaix i byen Binche mellem Mons og Charleroi.
I 1928 blev bryggeriet ødelagt af en brand, jorden og ruinerne blev solgt til byen Binche. I 1986 småstarter André Graux atter bryggeriet, i start 90'erne officielt sammen med Françoise Jauson med begrænset produktion. I 1997, indgår brygger og kemiingeniød Bruno Deghorain, i La Binchoise-bryggeriet. I 2001 køber Bruno Deghorain alle aktier sammen med tre venner. I dag er produktionen ovver 10.000 hekoliter pr år. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Belgisk specieløl, ravfarvet, eftergøret i flaske, der er blevet opdateret og moderniseret takket være en subtil tørhumling.
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær, sukker
5,9% alkohol / volumen

Udseende: Ravfarve fra de specielle malte. Den skummen er klar og rigelig, boblerne fine og generøse.
Aroma: Humlet aroma som det bør være, bevidner det moderne præg fra vores mesterbrygger.
Smag: På den første slurk invaderer en ærlig og behagelig bitterhed ganen, som et opkald for at nyde næste slurk uden forsinkelse.
Kraftigt skum. Aroma af karamel, krydderier og mørke frugter. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i karamel, brød, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, bitter, tør.

Temmelig bitter og tør Belgisk Brown Ale, efter eget udsagn tørhumlet, hvis er svært at forstå - her er ikke meget frisk humlesmag - hvis noget overhovedet, hverken aromahumle eller tørhumle. Til gengæld tør og bitter med karamel, lige før det ender som brød, som dominerende faktor. Speciel og kompromisløs, der ikke falder i alles smag, heller ikke denne gnave anmelder uden den dog kan påstås at være dårlig - blot speciel. 3 store glas!

Bryggeri: Brasserie La Binchoise
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 5,9 %

tirsdag den 17. april 2018

Palm Hop Select

Købt for €5,35 hos Delhaize supermarked i Jambes, Namur for 4*33 cl.

Så tidligt som i 1597 kan der findes arkiver i Steenhuffels arkiver, der beskriver en herregård ved navn Den Hoorn. De første tegn på brygningsaktivitet i Steenhuffel kom i 1747. En folketælling nævner to bryggerier, De Hoorn og De Valck. De Hoorn, der ejes af Jean-Baptiste De Mesmaecker, udviklede sig senere til bryggeriet, vi kender i dag. De Hoorn-bryggeriet blev ikke sparet fra ødelæggelserne i Første Verdenskrig, og selv om det blev fuldstændig ødelagt i 1914, besluttede Van Roy at genopbygge den. Han valgte stadig at gære sin øl i den gamle Brabantske stil i stedet for at brygge den ved hjælp af nyere metoder, som de plejede at brygge Pilsner. I 1929 besluttede Van Roy at give sit øl et rigtigt navn, kaldet den Speciale Palm. Speciale refererer til ølstilen "Special Belge". Den 10. maj 2016 købte det nederlandske bryggeri Bavaian Palm Belgian Craft. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
PALM Hop Select er en kompleks, men afbalanceret overgæret øl med et rimeligt alkoholindhold. Dens specifikke aroma kommer fra den aromatiske Hallertau Mittelfrüh humle. Den omhyggeligt udvalgte PALM-gær giver denne øl sin bananlignende frugtbarhed, og de specielle PALM-malter giver sin subtile noter af karamel. Flaskekonditionering sikrer mousserende og en fremragende holdbarhed. PALM Hop Select gennemgår Humling i tre faser. En første humling i starten af ​​kogeprocessen sikrer den bitre smag. Den specifikke aroma kommer fra Hallertau Mittelfrüh. Denne aromatiske humlesort tilføjes som en anden humle i slutningen kogningen og som en tredje humle under tør humling (slutning af gæringen), når Hallertau Mittelfrüh fra vores egne humlemarker anvendes.Karakteristiske trækOvergæret - Kobberfarvet (lysegult) - belgisk humle - 6% ABVPALM ravfarvet malteUnikke ravfarvede malte giver den grundlæggende smag af PALM Hop Select: mild karamel smag med en honning-lignende fyldighed. Maltningsprocessen overholder PALMs specifikke instruktioner, der er rettet mod en naturlig brun farve, der giver øllens særlige smag.
Aromaen bestemmes i væsentlig grad af gær. Gennem intensivt udvalg har Van Roy-familien samlet en overdådig samling af de forskellige gærstammer, der hver især giver øllen sin egen frugtagtig e karakter. PALM Hop Select er gæret med en gærstamme, som giver en særskilt bananlignende frugtbarhed.
En lang historie - kort sagt er bryggen humlet tre gange med Hallertau Mittelfrüh, sidste gang som tørhumle endda fra egne humlemarker. Egen udviklet gærstamme.

Mellem skum. Aroma af blomster, krydderier og frugt (svagt banan). Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, blomster, krydderier og frugt (svagt banan). Svagt humlet, neutral bitter.

Smuk historie med tørhumling, egne humlemarker og lang tradition, desværre ender produktet som svagt humlet letdrikkelig og kedelig bryg, hvor karamel dominerer mere end humle. Letdrikkelig med lige lovlig traditionel, folkelig og for meget karamel. 3 glas!

Bryggeri: Brouwerij Palm
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6 %

't Hofbrouwerijke Bosprotter

Købt for 1,91€ hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Mikrobryggeri fra Beerzel som er startet ved crowdfunding! Brygget med de normale dyder: Brygget af lokale råvarer, Professionel modnet, Forskellige varianter samt Kærlighed til øl ...

Bryggeriets beskrivelse:
En ufiltreret, upasteuriseret øl med eftergæring i flasken. En trippel, lys bryg med en fyldig malt smag, let karamel og en forfriskende bitter eftersmag. Denne øl kan opbevares i længere tid.
Mellem skum. Aroma af nelliker, banan og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i nelliker, banan, krydderier og karamel. Svagt humlet, let bitter, let tør.

Iflg. etiket er anbefalede skænkningstemperatur hele 12-14 grader.. Svært at vente så lange, nu hvor den er taget ud af det kølige køleskab og åbnet. Ved 5 grader forekommer den svagt humlet, let bitter, nedgæret med tydelig ægte trippel gærsmag - nelliker og lidt banan og karamel. Fuldbyrdet, fin trippel. Ved opvarmning blødes den op og bliver mere folkelig, uden at ændre signifikant profil. Fuldbyrdet og frisk trippel uden at gå helt til ekstremer. 4 glas!



Bryggeri: ’t Hofbrouwerijke
Øltype: Trippel

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8,5 % 

mandag den 16. april 2018

L'Angelus Bière de Froment


Købt for 4.39€ hos Super U, fransk supermarked i Wormhout, 75 cl. flaske. Også kendt som L'Angelus Blonde.

Bryggeriet blev grundlagt i 1901 af Auguste Maille, ledes nu af familien Lepers, der producerer Lepers og L'Angelus serierne. Bryggeriet håndhæver tradition og håndværk.
Efter mange år i Annoeullins familieland har bryggeriet for nylig flyttet til byen La Chapelle d'Armentières, tæt på den belgiske grænse ved Mesen/Messines.


Bryggeriets beskrivelse:
En smuk blonde med alkohol på 7 °, der består af bygmalt og hvede, med nogle krydderier og citrus duft, der har givet sit ry i mere end 30 år.
Mellem skum. Aroma af krydderier, citrus og frugt fra gær. Kraftigt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier, citrus og frugt fra gær. Mellem humlet, let bitter.

Ganske pænt humlet Lys Stærk Belgisk Ale med matchende bitterhed, endda godt på vej mod en svag IPA. Europæisk humlet, hvilket ingen skade gør, så længe der er nok af den. En lille svaghed er maltsmagen, der pga umaltet hvede, er henvist til baggrunden - det er humlen og de afledte krydderi- og citrusnoter, der dominerer. Frisk og traditionel med moderne, humlet twist. 4 store glas!

Bryggeri: Lepers
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær
ABV: 7 %

søndag den 15. april 2018

Leffe Bière d'Hiver / Winterbier

Købt for 22 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Kommerciel beskrivelse fra Ratebeer:
Tidligere solgt som: "Leffe Bière de Noël / Kerstbier"
Med ravfarve, frugtbar og krydret buket og sit cremet skum er Leffe Biere de Noel en øl fuld af karakter. Meget forventet i ferien fortsætter traditionen med mesterbryggerier, der gemmer deres bedste byg og humle til at brygge én gang om året. Leffe Biere de Noel giver et øjeblik med intens smag.
Forgængeren Leffe Bière de Noël anmeldt. Bryggene skulle være identiske, den nye anmeldelse er blot et egoistisk eksempel på min udvikling som gammel og gnaven ølanmelder.

Mellem skum. Aroma af nød, krydderier (nelliker), lakrids og mørke frugter fra gæren. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i nød, krydderier (nelliker), lakrids og mørke frugter fra gæren. Svagt humlet, let bitter.

Der mangler ingen jule/vinter krydderier, nelliker, lakrids og karamel i forskellige afskygninger forekommer, mest vægt lagt på den ganske let bitre karamelsmag med den blide og lidt kedelige og svage gærafslutning. Samlet set let bitter uden bitterheden forekommer at komme fra bitterhule, nok nærmere fra nedgæret sukker og majsstivelse. Svag maltsmag, igen pga. den tilsatte sukker og stivelse. 3 glas!

Indrømmet, i 2013 gav jeg selvsamme bryg 4 glas, om jeg så er blevet ældre, mere gnaven, mere kritisk, mere humletørstig eller hvad siden... ja, nok det hele!

Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, sukker, krydderier (appelsinskal, koriander), humleekstrakt, gær
ABV: 6,6 %


lørdag den 14. april 2018

Carlsberg 1883


Købt for 9 kr i  Netto for 33 cl dåse.

Bryggeriets beskrivelse:
I 1883 lykkedes det Carlsberg at knække ‘gærkoden,' så man fremover fik en stabil øl, der smagte lige godt hver gang. I stedet for at holde på hemmeligheden valgte J.C. Jacobsen at dele den revolutionerende opdagelse med bryggerier i hele Europa. En smuk gestus, der gør Carlsberg 1883 til den oplagte øl at dele.

Den rendyrkede gær i Carlsberg 1883 er udvundet fra en 133 år gammel flaske fundet i de gamle lagringskældre under Carlsberg Bryggeriet. Det er faktisk en ret vild historie, som vi synes er værd at dele. Derfor fik vi Warner Bros. til at lave en hel dokumentar om projektet, der blev døbt 'Rebrew', og som havde ét formål: At gøre Carlsberg 1883 til realitet på kun 100 dage.
Reklamekanonerne fejlede intet, da Carlsberg løbende orienterede den spændte presse og ølinteresserede verdensbefolkning om først garagefundet (dybt nede i egen kælder) og deres reverse engineering proces. Til sidst reklamevideo med ingen ringere end Mads Mikkelsen der, næsten uden bluescreen, cyklede rundt omkring Nyhavn i mormortempo, crashede et party på en privat båd, stjal en dans med en blondine og til sidst huggede en øl fra en hipster-fisker uden pipe, der blot trækker på skulderen over noget, få mænd nok finder sig i. Klogt nok, for hvad kunne en enøjet viking, Dr. Hannibal Lecter og Le Chiffre ellers finde på? Er det hele blot en storm i et glas vand for at blive i det maritime univers...

Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt humlet, let bitter.

Overraskende til den let bitre side, hvilket går igen i den dominerede let bitre karamelsmag med krydderier og blomster som vedhæng. Afsluttet af svag blanding af frugt og korn fra gæren. Den generer absolut ingen, allerhøjst de som ønsker humle og smag i øl. ingen stor forskel på andre danske dåse wienere.

Om den så ligner originalen fra 1883? Farven ser i hvert fald valid nok ud, dengang var lys malt noget sværere at producere. Svagt tysk humle forekommer ligeledes valid, resten er selvfølgelig gætværk - men sikke en historie! 2 glas!

Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: Wiener
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær,
ABV: 4,6%