Viser opslag med etiketten Brouwerij Malheur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brouwerij Malheur. Vis alle opslag

fredag den 26. august 2016

De Landtsheer Novice Tripel Black

Købt for €2,11 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Novice Black Triple er en mørkebrun øl med en blank, sort glans og en tør, sød smag og behagelig bitter citrus eftersmag. Det hører til de kreative øl, der adskiller sig organoleptisk fra de traditionelle stilarter øl. Novice Sort Triple *** har 8,5% alkohol. Aromaen er maltet og minder om skorpen af frisk skåret groft brød med en antydning af karamel.
Tungen opfanger de grundlæggende varianter af surhed og bitterhed, resultatet af den aktive gæring, anden gæring og fornyet gæring i flasken og bitterhed med top kvalitet aromatisk humle. Den perfekte balance mellem surt og bittert. Noter af kaffe, karamel og mørk chokolade styrker aroma.
     Optimal serveringstemperatur: 10 ° C
     Opbevaring: 5 år
Meget kraftigt, hullet skum, aroma af mørke frugter, krydderier og karamel. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter let ristet malt, går over i karamel, krydderier og mørke frugter. Kraftig humlet, bitter, tør.

Kraftig aroma af mørke frugter men også markante krydderier som havde det været i amerikansk IPA - og mange egenskaber fra en mørk amerikansk IIPA går igen: Den kraftige, amerikanske humleprofil og den fyldige maltsmag der fint komplimenterer humlen. Som bonus fin mørk frugt fra gæren afsluttet med en tørhed, som det hør og bør i en trippel. Kort sagt en mørk, kraftig belgisk trippel kraftigt amerikansk humlet. Vel er den ekstrem, heldigvis komplimenterer ekstremiteter hinanden fint. 5 glas! 

Bryggeri: Brouwerij Malheur (formerly De Landtsheer)
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, sukker, krydderier, humle, gær
ABV: 8,5 %


torsdag den 31. december 2015

De Landtsheer Novice Bleu

Købt hos Belgisk Bryg, 75 cl. flaske med korkprop.

Bryggeriets beskrivelse:
Novice Blå er en lys øl med en frugtagtig aroma af abrikos, citron og honning. Fyldig med lette jordiske noter og en temmelig lang sød eftersmag.
Svagt skum. Aroma af sød malt, krydderier, kandis, citrus og frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i citrus, krydderier og frugt. Svagt humlet, let sød.

Noget sød lys stærk belgisk ale, allerede i aromaen afsløres kandis, hvilket går igen i smagen. Foruden kandissmagen og lidt citrus, så der er sandsynligvis tilsat appelsinskaller. På trods af den kraftige alkohol, er smagen ganske afdæmpet, så majs og sukker indgår som stor del af ingredienserne. For sød, for kedelig, for lav fællesnævner. Kniber sig lige til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Malheur (formerly De Landtsheer)
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, sukker, krydderier, humle, gær
ABV: 8,5 %

torsdag den 25. juli 2013

Malheur 10


Købt for 24 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Egen beskrivelse:
Malheur 10 ° er også kendt som Malheur Millennium (MM). MM er det latinske tal for 2000. Denne øl blev nemlig lanceret i år 2000.Øl feinschmecker Michael Jackson (The Beer Hunter (www.beerhunter.com) beskriver smagen af den blonde Malheur 10 ° som "rosa fersken med hentydninger til krydret appelsin og citronskal. Øllen har bogstaveligt talt en solgul farve og en rig honning tekstur, fedtet også med en masse af krop og bitter og lidt sour i den varme eftersmag. " Samlet set bringer denn blonde velsmagende øl, der indeholder 10% alkohol efter volumen, glæde blandt øl elskere fra hele verden.
Malheur 10 °, opleves bedst i de typiske Malheur glas der øger glæden og smagen der giver ren nydelse, en unik oplevelse.
Malheur Glasset skal være fuldstændigt rent, fedtfrit og tør, før påfyldning. Således er alle de egenskaber kun fra Malheur.
Giv en rig skum, således at øllet i glasset er udsat for luft og oxidation så smagen vil ændre når det er muligt. Desuden ser det mere attraktivt og lækrere ud!
     Serverings temperatur: 10 til 12 ° C
Meget kraftig skum. Aroma af krydderier og frugt. Middel karborneret, ufiltreret.

Smag af let sød, lys malt, går over i krydret frugtsmag. Mellem humlet, let sød, let tør.

Lige som Malheur 6 som denne bryg har store ligheder med, gætter jeg på den ganske simple opskrift med 100% pilsner malt og ensidig Saaz aroma. Simpel, men det virker. Sikke en kraft i malt og gærsmag og humlen er doceret helt perfekt så det bliver en balanceret bryg. Forekommer og mindre tør ved opvarmning. 5 glas!

Bryggeri: Brouwerij Malheur
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 10 %

søndag den 14. april 2013

Malheur 6


Købt for 21 kr. hos Belgisk Bryg for 25 cl. flaske.

Fra web:
Denne specielle gyldne blonde drik øl indeholder 6% vol., med sekundær gæring i flasken. Dens subtile karakter er meget populær blandt kendere af mild, krydret øl med citronsyre Saaz humle aroma sætter pris på. Serveringstemperatur: 8-10 ° C

Kraftig skum. Aroma af malt, frugt (fra gær) og lidt urter. Middel karboneret.

Smag af sød malt, går over i lidt frugt og urtesmag fra Saaz humlen. Middel humlet, let sød.

Frisk og mild, men stadig fin frugt og Saaz-smag. Den går selvfølgelig ikke til yderligheder, men en god, stabil
letdrikkelig tørstslukker. 4 glas!


Bryggeri: Brouwerij Malheur (formerly De Landtsheer)
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Saaz), gær
ABV: 6 %

fredag den 21. december 2012

Malheur 12


Købt for 29 kr hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra web:
Malheur 12 ° er med 12% vol. og sin dybe rødbrun farve, en sværvægter i familien af den særlige Malheur øl. Giv dig tid til at nyde den flot afrundede og fyldige smag der forbliver let drikkelig.
Kraftig skum. Aroma af karamel og frugter. Svagt karboneret.

Kraftig smag af sød malt, går over i karamel og frugter, ender med lakrids. En anelse ristet, svag humle. Lidt sød. Den høje alkohol er godt skjult.

En virkelig smagsbombe - ikke bare af malt, men også af ubestemmelige frugter og krydderier. Stor mundfylde og varme. 5 sikre glas!

Bryggeri: De Landtsheer
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, malt, humle, koriander, gær
ABV: 12 %