tirsdag den 30. april 2013

Brunehaut Abbaye de Saint-Martin Cuvée de Noël


Købt for 22 kr. i Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra web:
En usædvanlig krydret aroma af sjældne malte og humle er blandet i denne jule Ale (8,5%).
Mellem skum. Aroma af sød malt, blommer og karamel. Mellem karboneret.

Smag af sød malt, blommer, karamel og krydderier. Starter sødt, men ender neutralt. Svagt humlet, let sød.

Rigtig fin aroma, der lover en frugtagtig og fyldig øl - de forventninger indfries ikke helt. Pænt og nydelig balanceret, ender kun let sød på trods af styrken - men smagen er ikke så kraftig, blød og udfordrende. 4 glas!

Bryggeri: Brunehaut
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8,5 %

mandag den 29. april 2013

Maternus Premium Pilsener


Købt for 5,95 kr. hos Aldi for 50 cl. plastikflaske med skruelåg.

Martens - et stolt Belgisk familiebryggeri siden 1758, nu med 8'ende generation ved styrepinden. 1,3 millioner hektoliter produktion om året, 125 ansatte.

Svag skum. Aroma af korn, græs og sød malt. Svagt karboneret.

Smag af bitter korn og malt. Middel humlet, bitter.

Lidt af en overraskelse - noget mere bitter end forventet - det bliver dog aldrig den store smagsoplevelse. Ikke så drikvenlig for de, der ikke ønsker bitterhed - er ikke sikker på, al bitterhed kommer fra humle. 2 glas!

Bryggeri: Martens
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humleekstrakt, gær
ABV: 4,9 %

Vestfyen Danish Pride



Købt for 5,50 kr. hos Aldi for 33 cl. flaske.

Fra web:

Luksusøl – 8.0% vol.
Danish Pride er en nydelse ud over det sædvanlige.
Selvom det er en stærk øl, er den “let drukket”, det skyldes den lette karakter, der er opnået ved valg af råvarer, den høje forgæringsgrad og det høje kulsyreindhold.
Danish Pride er forholdsvis lys i farven.

Svagt skum. Aroma af korn og malt. Middel karboneret. Filtreret.

Smag af let sød malt, går over i en let bitter malt og korn smag. Middel humlet, let bitter.

Starter egentlig fint nok, men går over i en let besk smag. Ikke en direkte frastødende smag, men absolut ingen nydelse. Mindre dårlig end Vestfyens Pilsner og Classic, men det er stadig ikke nok til blot 2 glas!

Bryggeri: Vestfyen
Øltype: Strong Pale Lager/Imperial Pils
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, humle, gær, glukosesirup, tilsat kuldioxid (E290) og antioxidant (E300)
ABV: 8 %

Vestfyen Pilsner


Købt for 2,50 kr. hos Aldi for 33 cl. flaske. Også kendt som Uglens Pils og Krudtuglens Pilsner.

Fra web:
Vestfyen Pilsner er en klassisk, dansk pilsner, brygget på gode råvarer. Denne øl er den perfekte ledsager til det kolde, danske frokostbord.
Kendt over hele landet og et af bryggeriets absolut mest kendte varemærker.
Svagt skum. Aroma af korn og malt. Svagt karboneret. Filtreret.

Smag af bitter malt og korn. Selv efter tre smagsprøver, bedst og metallisk. Middel humlet, bitter.

Av! For omkring 240 anmeldelser siden gav jeg det første og indtil da eneste 1 glas (til Vestfyen Classic) - troede jeg var blevet i bedre humør af alle de øl - men desværre et bevis på, at min skala holder. Der er ingen formildende omstændigheder ved denne bryg. Bitter på en ufed måde, nok nærmere opnået vha. for høj udnyttelse af malt i stedet for mængden af bitterhumle, en unuanceret gærsmag, resten smager dog svagt - men stadig besk. En budgetprodukt, ingen bør være fattige eller tørstige nok til at drikke. 1 glas!

Bryggeri: Vestfyen
Øltype: International Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, humle, gær, tilsat kuldioxid (E290, farvestof (E150c) og antioxidant (E300)
ABV: 4,6 %

søndag den 28. april 2013

Innis & Gunn Rum Finish



Købt på tilbud for 13 kr. i Netto for 33 cl. flaske. Også kendt som Innis & Gunn Rum Cask.
Fra web:
Rum finish er sjov, levende og krydret. Hvem ville have troet, at rom og øl ville fungere så godt? Det er vores unikke kombination af specielt brygget øl, rom og eg, der bare får denne øl til synge!

Farve: Dyb rød
Smag: Blød frugt og malt afbalanceret af en livlig krydret fra rom.
Finish: Blød og egetræsagtig med blot en dvælende antydning af krydderi.
Fra etiket:
Denne rubinrøde øl er modnet i de fineste rom-mættede amerikanske egefade. Derfor har øllet en lækker varm karakter, der er sprængfyldt med frugt og sprælske krydderier. Denne livlige smag giver perfekt balance til øllets ryggrad af karamel-malt og gør den til en ideel ledsager til retter som råvildt eller and. Den er helt sublim til modne oste.
Svag skum. Aroma af malt, karamel og lidt blomster og krydderier. Svagt karboneret.

Smag af let sød malt, karamel og lidt blomster og lidt krydderier. Svagt humlet, let sød.

Skotske Innis & Gunn i deres flotte, men upraktiske, gennemsigtige glas - heldigvis er de ikke så humlede, så lys kan ikke ødelægge så meget.
De to tvillinger fra Innis & Gunn
Denne bryg er lige som tvillingen Innis & Gunn Original lagret på amerikanske fade - dog rom i stedet for blot alm. egetræsfade. Det giver en mørkere farve og en mere mørk sukker-krydderi smagspalette. Her er mere rosin og blommer i stedet for vanilje. De er såmænd lige gode, blot en anelse forskellige. 5 glas!

Bryggeri: Innis & Gunn
Øltype: Engelsk Old/Strong Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,8 %

Innis & Gunn Original


Købt på tilbud for 13 kr. i Netto for 33 cl. flaske.
Fra web:

Dette er vores flagskib, hvis opdagelse førte til dannelsen af ​​virksomheden tilbage i 2003. Siden da har vi vundet en perlerække af priser for Original, senest en tredje i træk "Modern Monde Selection" gold award.
Ligesom verdens store vin og whisky beslutningstagere, stræber vi efter dybde af smag, kompleksitet og blødhed i enhver øl, vi producerer. Innis & Gunn Original kendetegner denne fremgangsmåde.
Dens lange 77-dages modning formidler smag af karamel, vanilje og eg, der perfekt supplerer øllets rygrad i sødlig malt og frugtagtig humle noter.
Eg giver Innis & Gunn Original dens tiltalende farve og også fløjlsblød alkohol karakter, så selvom øllen er 6,6%, er den meget glat og let at drikke.
Farve: Gylden honning
Smag: Malt, vanilje og toffee.
Finish: Cremet, fyldig eg, frugtig og fyldig med et strejf af vanille.
Fra etiket:
Denne honning gyldne øl er modnet i de fineste amerikanske egefade. Derfor er naturlige smagsstoffer som karamel og vanilje frigivet fra dybt i egetræet. Den saftige smag af eg balancerer oerfekt med øllets ryggrad af malt og lys frugtagtig humle. Øllens blødhed og fyldige smagsdybde, gør den til fantastisk ledsager til retter som grillet fisk og skaldyr, saftige bøffer og moden ost.
Svag skum. Aroma af malt, karamel og lidt blomster. Svagt karboneret.

Smag af let sød malt, karamel og lidt blomster og lidt krydderier - den lovede vanilje kan sagtens findes. Svagt humlet, sød.

Skotske Innis & Gunn i deres flotte, men upraktiske, gennemsigtige glas - heldigvis er de ikke så humlede, så lys kan ikke ødelægge så meget.
De to tvillinger fra Innis & Gunn
Om de blot er de 77 dages modning gør det hele -  de 77 dage er på egetræsfade en ganske fyldig og kompleks bryg, der ligge rammer i skabet hos denne belgiske øl-elsker. Var advaret - den er ER temmelig sød, smagshumle kan dog stadig smages - men alt ialt er det min første anmeldelse, hvor en ikke-belgier får 5 glas!

Bryggeri: Innis & Gunn
Øltype: Engelsk Old/Strong Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,6 %

lørdag den 27. april 2013

Ellezelloise Quintine Ambrée


Købt hos Belgisk Bryg, 33 cl. flaske med patentlåg.

Fra web:
Mørk øl med karamel tilsat.
Bryggeriet Ellezelloise (udtales "EL-ZEL-WOZ"), er beliggende i byen Ellezelles i den blide "bjergland" Belgien. Grundlagt i 1993, formår det lille bryggeri  at producere 1000 hl om året - det største bryggeri i den belgiske håndværks sammenslutning "Brewers Guild".

Kraftig skum. Aroma af malt, karamel og lidt blomster. Svagt karboneret.

Smag af let syrlig malt, går over i let bitter malt smag med karamel. Middel humlet, let bitter.

Alkoholen er godt skjult, let syrlig og let bitter - en lille overraskelse for en ellers så stærk mørk Belgisk ale. Den er såmænd udmærket, mangler dog lidt varme og fylde. Det bliver 4 glas!

Bryggeri: Ellezelloise, brygget hos Brasserie des Légendes
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8,5 %

Maltbazaren Brown Ale aka MBA #1


Købt for 25 kr. på introduktionspris, normalpris 30 kr. hos Ølsnedkeren i Griffenfeldsgade 52, 2200 Kbh N. for 50 cl. flaske.

Egen beskrivelse:
Det er ganske vidst… Maltbazarens første kommercielle øl har set dagens lys.
MBA #1 En amerikansk inspireret Brown Ale, rund og fyldig maltsmag med indslag af karamel, lette frugtnoter og en mild bitterhed fra de amerikanske humler.
Fra etiket:
Brun overgæret øl med amerikansk humle. Rund og fyldig maltsmag ,ed indslag af karamel, lette frugtnoter og en mild bitterhed fra humlen. Let sødme i eftersmagen.
Middel skum. Aroma af karamel, nødder og ristet malt. En anelse frugt. Svagt karboneret.

Smag af let ristet malt, går over i karamel. En anelse frugt. Mellem humlet, let bitter.

Min største udstyrspushers første forsøg som kontraktbrygger hos Skands - med officiel release party i dag hos Ølsnedkeren som det hør og bør. Heldigvis tog jeg et par flasker med hjem - for den gratis skænkning var kun en skuffelse. Et dårligt glas fra fad, så jeg fangede ikke mange smagsnuancer - jeg fortrækker at anmelde øl i mit eget, sikre og gennemprøvede "laboratorium" - og her er oplevelsen bedre.

Det er en ganske stilren amerikansk brown ale, fint balanceret, en ganske blød og rund eftersmag - ganske fyldig. Den amerikanske humle træder dog ikke rigtig i karakter - der er ingen typisk amerikansk smag over bryggen, den er heller ikke særlig kraftig humlet eller med "rigtig" nutty smag - jeg havde håbet, at Maltbazaren turde gå et trin over det letdrikkelige. En udmærket bryg, men mangler karakter og mod. 4 glas!

Bryggeri: Maltbazaren, brygget hos Bryggeriet Skands
Øltype: Amerikansk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,6 %

Abbaye des Rocs Triple Impériale


Købt for 28 kr hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Kraftig skum. Aroma af sød, ristet malt, farin, karamel og frugt. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, går over i frugt (blommer). Lang, blød og sød eftersmag. Svagt humlet, sød.

Åbenbart en amerikansk import-udgave, jeg har fået fingerne i - fem linjers advarsel med versaler om, at gravide slet ikke må drikke øl og at alle andre skal passe på - men ingen ingrediensliste. Jeg gætter dog på at der lige som i den alm. Abbaye des Rocs, IKKE er tilsat sukker.

Det er en kraftig, fyldig, vinøs bryg med kraftig smag af malt, frugt og karamel - lang, blød smag - desværre alt for sød. Den er MEGET sød - og det er synd, en lidt bedre afstemt bryg er sikre 5 glas - det bliver desværre kun 4 her!

Bryggeri: Brasserie de l’Abbaye des Rocs
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 10 %


fredag den 26. april 2013

Millevertus La Safranaise



Købt for 33 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Egen beskrivelse:
Gaume safran er produceret i regionen Virton (B) og udviklingen af ​​denne øl er sket i samarbejde med producenten. Leg med safran er som at lege med ilden, for børn på katastrofekurs, voksne som at tæmme en vulkan. For meget safran dræber smagen af ​​øl, og vice versa. Er jeg en voksen brygger? Du bestemmer!
Svagt skum. Aroma af sød malt, safran og honning. Svagt karboneret.

Smag af let bitter malt, går over i meget tør malt. Gennem hele smagsforløbet findes safran. Kraftig humlet, tør og bitter.

Safran i øl ? Det lyder som oliesheiker, der mener der kommer mere vand ud af guldvandhaner - men det er faktum. Verdens dyreste krydderi er tilsat denne lyse belgier.

Det er ikke blot en lethumlet pale ale - bryggen er temmelig bitter og meget tør - både fra føromtalte safran og andre ubestemmelige noter fra den kraftige humle. Jeg gætter på, den også er tørhumlet. Efter halvdelen er smagsløgene tilvænnet - så bliver det endnu kraftigere, da den store mængde sedimenter kommer med som bonus. Jeg giver den lige 4 glas for tiltaget, men denne bryg vil ganske afgjort mest finde størst behag hos IPA-nydere.


Bryggeri: Brasserie Artisanale Millevertus
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær, safran
ABV: 7 %

Altenmünster Maibock



Købt for 3,29€ for 4-pack (4 gange 50 cl) hos Sky i Tyskland.

Fra web:
Begrænset udgave - pilsner specialisten som den første hilsen til den kommende sommer - traditionel smagfuldt prægede patent flaske. Med fuld malt smag er meget drikkevenlig bock øl-specialitet, det første højdepunkt af sæsonen
Mellem skum. Aroma af sød malt og karamel. Mellem karboneret.

Smag af let sød malt, går over i karamel og lidt nød. Middel humlet, let bitter.

En ganske genretypisk Maibock fra det sydtyske - uden dikkedarer, men sidder lige i skabet. Flot balanceret, drikkevenlig men stadig med karakter. 4 glas!

Bryggeri: Allgäuer Brauhaus (Oetker Group)
Øltype: Helles Bock/Maibock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7,5 %

Nørrebro Kellerkold



Købt for 59 kr. hos Nørrebro Bryghus for 40 cl. glas fra fad.

Fra beskrivelse:
En kellerbier med oceaner af frisk humle. 5,3 % alkohol. Kellerbieren er den uregerlige fætter til de tyske pilsnertyper, dog her i en frisk og helt ny fortolkning. Ufiltreret som stilen foreskriver, undergæret og særdeles generøst humlet med rå mængder af superfrisk amerikansk ædelhumle med en himmelsk citrusfrisk aroma til følge.
Svag skum. Aroma af citrus og krydderier. Svagt karboneret. Ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i humlesmag - citrus og krydderier. Kraftig humlet, bitter.

Titlen er ikke helt dækkende - dette er en ufiltreret moderne lager med (masser af) amerikansk humle - og som sådan fungerer den rigtig godt. Absolut ikke for humleallergikere. 4 glas!

Bryggeri: Nørrebro Bryghus
Øltype: Moderne Lys Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,3 %


onsdag den 24. april 2013

Thisted 4 Bock



Købt for 17,95 kr. i Rema 1000 for 50 cl. flaske. Også kendt som Thisted Thy Bock.

Fra web:
TB Bock er ligesom TB Ale et resultat af samarbejdet med COOP Danmark, og de to øl blev lanceret samtidigt. Øllet er mørkt – halvdelen overgæret og halvdelen undergæret. Humlerne er Styrian Golding, Saaz og Centennial. Og så er der mange lavasten i øllet – noget der giver smag af kryddernellike-lignende aromaer. Lavastenene bevirker også et meget stort jernindhold i øllet, hvilket bryghuset dog ikke må reklamere med som værende det eneste gavnlige øl for gravide – dog kun i stærkt begrænsede mængder!
TB Bock har en alkoholprocent på 8,0
Mellem skum. Aroma af karamel og malt. Mellem karboneret.

Smag af sød malt, går over i karamel og lidt nød. Let ristet. Middel humlet, let bitter.

En half'n'half over/undergæret øl? Ikke normal praksis, men Thisted er ikke bange for at gøre alting lidt anderledes. Før har jeg været kritisk, men endelig et eksempel på, tiltaget virker. Der er kraftig maltsmag, god vinøs fylde. Noget bitter, men tilpas balanceret. Kraftig, fyldig og god. 4 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Doppelbock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Styrian Golding, Saaz og Centennial), kuldioxid (E290),antioxidant (E300, E223), gær
ABV: 8 %

Thisted Weisse




Købt på tilbud for 15 kr. i Rema 1000 for 50 cl. flaske.

Fra etiket:
Hvedemalten bidrager med en frugtagtig aroma og en naturlig syrlig eftersmag. Symbiosen med bygmaltens sødme gør øllet frisk og harmonisk. Den lette syrlighed og lave bitterhed gør denne øl forfriskende og til et godt alternativ til de ”kraftigere øltyper”.
Brygget af hvedemalt, bygmalt og humle.
Svagt skum. Aroma af sur hvede og malt. Svagt karboneret. Ufiltreret.

Smag af sur malt, lidt hvede. Svagt humlet, let bitter, let tør.

En noget atytisk weizen - ingen kraftig skum og karbonering, ingen letgenkendelig weizengær noter- og mere sour weizen end normalt, dog ikke så sour som fx Oud Bruin - men alligevel sour! Det fungerer ikke rigtigt i denne weizen. I øvrigt svag hvede- og cremet smag. Ekstrem og anderledes, men virker ikke i praksis. 2 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, drueekstrakt, kuldixoid, antioxidant (E300, E223), gær
ABV: 5 %

Thisted Forår



Købt på tilbud for 15 kr. i Rema 1000 for 50 cl. flaske.

Fra etiket:
En tår af denne specialøl sender straks tankerne mod lyse, lune solnedgange. Forårsbryggen er brygget af lys malt og får en frisk sødme fra drueekstrakt, der rundes af med en behagelig bitterhed fra humlen. En sikker smag af forår.
Specialøl brygget af bygmalt, humle og drueekstrakt.
Mellem skum. Aroma af blomster og malt. Mellem karboneret.

Smag af sød malt, lidt blomster fra humlen, en anelse sukret eftersmag. Middel humlet, let bitter.

Traditionen tro, er denne forårsbryg fra Thy ganske humlet af engelsk humle - måske for voldsomt ? Udmærket fylde, men også en forholdsvis høj alkoholmængde. Forekommer mig ikke frisk som en forårsbryg bør være, nærmere som en mild engelsk IPA og har dermed sat sig på to stole - det bliver kun 3 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Engelsk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, drueekstrakt, antioxidant (E300, E223), gær
ABV: 6,2 %

mandag den 22. april 2013

Ølfabrikken Pale Ale



Købt for 3 kr som søndagstilbud i Netto for 33 cl. dåse.

Fra web:
Ølfabrikken Pale Ale er en kraftigt humlet pale ale med lang eftersmag og brygget med en smule karamelmalt for perfekt balance. Allerede fra man åbner denne øl, til man får de første dråber på tungen, starter forventningerne, idet der fra øllet flyder en indbydende duft af amerikansk humle. Ølfabrikkens Pale Ale har kant i den forstand, at den tør vise karakter i form smag, duft, mørke malte og bitterhed. Den gyldne farve og det cremede skum får dog øllet til arte sig som en appetitlig og let drikkelig Pale Ale.
Svag skum. Aroma af malt, karamel, frugt og lidt citrus. Svagt karboneret. Filtreret.

Smag af bitter malt, går over i karamel. Middel humlet, let bitter.

De to dåsebrødre fra Ølfabrikken
Har svært ved at fange hvedesmagen, kan lige anes, hvis man ved det. Generelt svag smag, men mærkværdigt den bitre smag starter allerede ved maltsmagen - og ikke ændrer sig overhovedet. Mener såmænd ikke den er så letdrikkelig endda - men heller ikke helt gal - får lige 3 glas!

Bryggeri: Bryggeriet Ølfabrikken (Gourmetbryggeriet - Harboe)
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 5 %

Ølfabrikken Pilsner



Købt for 3 kr som søndagstilbud i Netto for 33 cl. dåse.

Fra web:
Ølfabrikken Pilsner er en dyb gylden øl, der dufter frisk og frugtigt og er forfriskende og rund i smagen. Med sin strågule farve og appetitvækkende skum indbyder denne øl til en behagelig oplevelse. Den for en pilsner fyldige krop fra maltsødmen er i skøn harmoni med humlens bitterhed, og man fornemmer straks, at der her er tale om en kvalitetsspecialøl, som vil give forbrugeren en ekstra dimension på oplevelsen af en læskende pilsner.
Svag skum. Aroma af korn og lidt malt og frugt. Svagt karboneret. Filtreret.

Smag af let malt, går over i korn og lidt frugt. Svagt humlet, neutral bitterhed.

De to dåsebrødre fra Ølfabrikken
Jeg mindes disse to dåser fra Ølfabrikken som de første mikrobryggeri-dåser i Danmark - til en pris af 5,5 kr i Fakta og Super Best som et rigtigt godt køb. Ølfabrikken blev helt overtaget af GourmetBryggeriet i 2008 og opskriftet ændret - desværre ikke til det bedre.

Har svært ved at fange hvedesmagen, kan lige anes, hvis man ved det. Generelt svag smag, aldeles ikke kraftig humlet med fyldig krop - drikvenlig, så den får lige 3 glas!

Bryggeri: Bryggeriet Ølfabrikken (Gourmetbryggeriet - Harboe)
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 4,8 %


søndag den 21. april 2013

St. Michaelis Tafelbier



Købt for 2,10 € for 20 cl. hos Brauhaus Eutin.

Middel skum. Aroma af lidt frugt, lidt ristet malt. Svagt karboneret. Meget ufiltreret.

Smag af frugt, sød malt og hvede. Går over i let bitter smag. Svagt humlet, let bitter.

Den mest drikvenlige af de tre bryg. Sandsynligvis hvede tilsat og minder meget om en weizen - cremet og frugtagtig. En lidt prikkende smag. 4 glas!

Bryggeri: Brauhaus Eutin - St. Michaelis Bräu
Øltype: Dortmunder Export
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, hvede(?), gær
ABV: 5,5 %

St. Michaelis Rotbier



Købt for 2,10 € for 20 cl. hos Brauhaus Eutin.

Middel skum. Aroma af frugt, lidt ristet malt. Svagt karboneret. Ufiltreret.

Smag af let bitter malt og karamel. Over middel humlet, bitter, en anelse ristet.

Igen en stor, fyldig bryg, lige så humlet, bitter og tør som pilsneren, men lidt mere fyldig og ristet. 4 sikre glas!

Bryggeri: Brauhaus Eutin - St. Michaelis Bräu
Øltype: Münchener Dunkel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5 %


St. Michaelis Pils


Købt for 2,10 € for 20 cl. hos Brauhaus Eutin.

Middel skum. Aroma af frugt, lidt korn og malt. Svagt karboneret. Ufiltreret.

Sød malt, går over i let bitter frugt smag, en anelse ristet smag. Over middel humlet, bitter.

Stor, fyldig tysk pilsner, meget utypisk i Nordtyskland. Her en kraftig humlet, bitter og endda lidt tør pilsner. 4 sikre glas!

Bryggeri: Brauhaus Eutin - St. Michaelis Bräu
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,8 %



torsdag den 18. april 2013

Kulmbacher Mönchshof Original Pils


Købt for 0,80€ i Sky supermarked i Tyskland for 50 cl. flaske med patentprop.

Mellem skum. Aroma af korn og lidt malt. Mellem karboneret.Filtreret.

Smag af bitter malt, går over i korn og krydderi. Middel humlet, neutral bitterhed.

En rigtig god og velbalanceret pilsner, ikke den gennemtrængende kornede (gær)smag, tilpas humlet. En god traditionsøl.  Kniber sig lige på 4 glas!

Bryggeri: Kulmbacher Brauerei
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,9 %

Kulmbacher Mönchshof Kellerbier


Købt for 0,80€ i Sky supermarked i Tyskland for 50 cl. flaske med patentprop.

Kraftig skum. Aroma af korn og lidt malt. Mellem karboneret. Ufiltreret.

Smag af sød malt, lidt karamel, lidt frugt og krydderi. Middel humlet, neutral bitterhed.

En rigtig god kellerbier, godt balanceret, giver en god, krydret maltsmag uden undergæren trænger for kraftigt igennem. En god traditionsøl.  4 glas!

Bryggeri: Kulmbacher Brauerei
Øltype: Tysk Pilsner/Kellerbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,4 %

onsdag den 17. april 2013

Thisted 1 Porse


Købt for 17,95 kr. i Rema 1000 for 50 cl. flaske.

Fra web:
Øllet indeholder 5,8 % alkohol, som den gængse Porse Guld, men er alligevel en yderligere forfining af denne vare i form af meget mere porse (5,71 gange mere end ellers), længere lagringstid i de kolde kældre, samt et par af Brygmesterens hemmeligheder.

Denne øl sælges på en 50 cl flaske og er utrolig populær.

Yderligere raffinementer af dette bryg i fremtiden kan ikke udelukkes, selv om det er lang tid siden, at brygmesteren har været så tilfreds med et produkt. Men som bekendt er det jo kunderne, der bestemmer, i hvilken grad pris og kvalitet matcher.

Første mindre prøvebryg blev alene præsenteret for bryghusets aktionærer ved generalforsamlingen i januar 2003.
Svag skum. Aroma af porse og lidt malt. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, går hurtigt over i den karakteristiske porse smag. Middel humlet, let bitter.

Porse - noget af et danske fænomen, både i øl og snaps. Den til danske forhold mere hårdføre porse har samme egenskaber som humle - giver bitterhed og konservering - om man så kan lide den, er noget andet. Det er ikke lige mig.  3 glas!

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Helles Bock/Maibock
Ingredienser: Vand, bygmalt, porse, humle, kuldioxid, antioxidant (E300), gær
ABV: 5,8 %