Viser opslag med etiketten 2 Glas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2 Glas. Vis alle opslag

torsdag den 11. juli 2019

Léopold 7

Købt for 1,91€ hos Delhaize Shop & Go, Namur for 33 cl flaske.

Noget komisk at anmelde en erklæret bæredygtig bryg i plastikkrus, men det var, hvad hotelværelset kunne byde på

Det var på Château-Ferme de Marsinne, der allerede husede et bryggeri, der blev ledet af en vis Léopold i 1866, at Nicolas Declercq og Tanguy van der Eecken genoplivede bryggeriaktiviteten i 2013. Deres projekt var visionært: At producere en neutral øl i forhold til energi, CO2-emissioner og forurenende stoffer inden for to til tre år. Leopold 7 er en øl brygget fra 3 korn og 3 humler med blomsteraromaer og citrus noter. Beliggende i Couthuin, 5 km nordøst for Huy. Kilde

Kraftigt skum. Aroma af frugt, krydderier og citrus. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i korn, krydderier, citrus og frugt fra gær. Mellem humlet, let bitter.

En atypisk Belgisk Pale Ale, der i første omgang forekommer let sød, men med stor brug af tør, let bitter malt - fx Marris Otter. Humlen (især citrus) duftes og smages tydeligt sammen med de udefinerbare tilsatte krydderier. Gær er mest henimod banan noter. Som sidste aroma- og smagsnote lidt korn - måske fra malten. Pæn på alle måder, historien bag, hjemmesiden - der endnu ikke er færdig, den temmelig gennemsigtige flaske med påtryk, filteret så ingen irriterende gærrester ødelægger oplevelsen og selvfølgelig CO2 og miljø-bæredygtig. Smagen er svagere end hvad der kan forventes af alkoholstyrken, bryggen er kedelig, for designer og hipster-agtig uden klassiske øl kendetegn med mindelser om den helt frygtelige Carlsberg Copenhagen, se Kajs anmeldelse her! To glas!

Bryggeri: Brasserie de Marsinne
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, krydderier, gær
ABV: 6,2 %


søndag den 7. juli 2019

Königsbacher Pilsener

Købt på Hotel i Koblenz en aften, hvor der i løbet af dagen havde været 26 grader. Fra fad.


Mellem skum. Aroma af frugt, korn og urter, mellem karboneret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, urter og frugt. Let bitter, svagt humlet.

En lokaløl drukket efter en lang og varm gåtur, der endda endte op ad den berømte Teufeltreppe. Efter en Erdinger (der skulle bare væske ned i halsen trods hotellets svage udbud), var det tid til den lokale pilsner - de havde trods alt sponseret alle hotelles ølbrikker og terrassens lamper. Flot og blivende skum som tyskerne elsker, fint balanceret og frisk bitterhed. Desværre tynd maltsmag grænsende det vandige og med ganske svag humle, der gav lidt af de sædvanlige tyske humlenoter. Ikke engang i denne væskenød, smagte den af mere - så det blev en Erdinger bagefter igen! Så tror jeg, det er slået fast. 2 glas!

Bryggeri: Koblenzer/Königsbacher (Karlsberg)
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,8 % 


tirsdag den 27. november 2018

Skanderborg Blonde

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Inspireret fra Belgien. Lys klar overgæret øl med en god maltfylde, og fin note af frugt.
Flot balance mellem sødme og bitterhed, der gør den let drikkelig.
Alkohol vol. 6,6%
Indeholder: BYGMALT, humle, sukker, vand og gær.
Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: California Common/Steam beer

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, sukker, gær
ABV: 6,6
%
Svagt skum. Aroma af frugt (honning) og blomster. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af let bitter malt, går over i frugt (honning) og blomster. Svagt humlet, let tør, let bitter.

Kvalificerer sig med 6,6% alkoholstyrke lige præcis til en Lys Stærk Belgisk Ale med de forventninger, det indebærer. Forventninger, der på ingen måde indfries. Her er brugt en ganske stor del sukker, der takket sin store forgærbarhed giver tør og bitter bryg samt fenolske egenskaber, der ikke altid er spændende. I dette tilfælde kraftig og altdominerede honning smag med en irriterende bismag, der ligner smørsyre. Ganske svag maltsmag og humlenoter, der ligner blomster, men ellers er dette blot en kedelige honning-drik, jeg i embeds medfør kun drikker tre nip af. 2 glas!



Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 6,6
%


lørdag den 4. august 2018

Van Steenberge Baptist Blond

Købt for 0,90 € hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Klar, overgæret øl.
Baptist er en let bitter, fyldig øl med blid eftersmag.
Baptist blev brygget i anledning af åbningen af Bar Baptist i bryggeri Van Steenberge og også en hyldest til Jan Baptist de Bruyne, grundlægger af bryggeriet i 1784.
Svagt skum. Aroma af korn, blomster og honning/bananfra gær. Svagt karboneret, ufiltereret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, blomster og honning/banan fra gær. Svagt humlet, let bitter, let tør.

Ganske tynd Belgisk Pale Ale, der i følge ingredienslisten skulle være fuldmaltet, omend den ikke smager sådan. Svag maltsmag i forhold til alkoholstyrken, svag blomster og let krydderi fra humlen og en blanding af honning og banan fra gæren, sidstnævnte dominerer i den generelt svage konkurrence. Kedelig og tynd - 2 glas!

Bryggeri: Brouwerij Van Steenberge
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,2 %

lørdag den 7. juli 2018

Palm Cornet

Købt for €5,56 hos Match, supermarked i Zottegem for 4*33 cl flaske.

Så tidligt som i 1597 kan der findes arkiver i Steenhuffels arkiver, der beskriver en herregård ved navn Den Hoorn. De første tegn på brygningsaktivitet i Steenhuffel kom i 1747. En folketælling nævner to bryggerier, De Hoorn og De Valck. De Hoorn, der ejes af Jean-Baptiste De Mesmaecker, udviklede sig senere til bryggeriet, vi kender i dag. De Hoorn-bryggeriet blev ikke sparet fra ødelæggelserne i Første Verdenskrig, og selv om det blev fuldstændig ødelagt i 1914, besluttede Van Roy at genopbygge den. Han valgte stadig at gære sin øl i den gamle Brabantske stil i stedet for at brygge den ved hjælp af nyere metoder, som de plejede at brygge Pilsner. I 1929 besluttede Van Roy at give sit øl et rigtigt navn, kaldet den Speciale Palm. Speciale refererer til ølstilen "Special Belge". Den 10. maj 2016 købte det nederlandske bryggeri Bavaian Palm Belgian Craft. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
CORNET er en egetræslagret, stærk lys belgisk øl (Alc. 8,5% vol.). Dens subtile touch af vanilje opnås ved at tilsætte egetræs stykker til brygningen. Brygget til ære for Salomon de Maldeghem, ridder i det 11. århundrede.

Overgæret - flaske konditioneret (8,5% ABV); keg (8,3% ABV), egetræslagret

CORNET er opkaldt efter Theodoor Cornet, steward of 'Diepensteyn Castle'. Han bestilte bryggeri Den Hoorn til at brygge en eksklusiv øl til greven af Steenhuffel / Maldeghem til ære for sin forfader Salomon de Maldeghem, ridder i det 11. århundrede. I dag er
CORNET er en egetræslagret, stærk lys belgisk øl (Alc. 8,5% vol.). Dens subtile touch af vanilje opnås ved at tilsætte egetræs stykker til brygningen.
Meget kraftigt, blivende skum. Aroma af krydderier, vanilje og tyggegummi fra gæren. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, vanilje og tyggegummi fra gæren. Svagt humlet, let sød, let tør.

Der findes ukendt ingrediens, som er svær at finde - men tak for det, Palm, det er åbenbart tilsætningen af egetræsspåner, som er snydetricket til at give en bryg en egetræslagret smag. Havde ikke gættet det uden tippet - så svag og ligegyldig er tilsætningen. Til gengæld stor mængde forgærbar sukker og stivelse, hvilket både giver smag maltsmag, off taste (mærkværdige fenoler fra gæren) samt nedgæret bryg. Det giver dog ikke samlet en positiv oplevelse. 2 glas!

Bryggeri: Brouwerij Palm
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, hvede, humle, gær
ABV: 8,5 %



søndag den 24. juni 2018

Belgian Mum N°1

Købt for 1,75€ hos Delhaize, Roeselare for 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Mum Øl er den allerførste håndværks øl baseret på krysantemum ekstrakt, der produceres i West Flandern af Gediflora, et innovativt avlsselskab specialiseret i dyrkning af kugleformede krysantemum. Gedifloras passion for krysantemum er blevet udgivet på en fuldbyrdet øl baseret på krysantemum kronblade. Gediflora er stolt af at præsentere sin Mum Øl.
Svagt skum. Aroma af kandis, honning, citrus, blomster og banan. Kraftigt karboneret, temmelig ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i tør og bitre blomster med lidt citrus. Svagt humlet, bitter, tør.

Med lidt bæven åbner jeg forsigtigt flasken - både fordi den indeholder krysantemu, hvilket man især ved nytårstid bør håndtere med respekt, men også fordi den er brygget hos ’t Gaverhopke - bryggeriet, der normalt ikke behøver krysantemum til at lave bomber. I denne kombination noget ildevarslende - og det hele ender med et slattent puft med kun svagt skum og ganske mild og tilforladelig aroma med sukkersøde blomster, kandis og honning. Lidt mere modig tager jeg første slurk og forstår øjeblikkeligt, hvorfor denne blomst er opkaldt efter en sprængfarlig bombe. Ganske bitter og tør blomstret smag med en anelse citrus, alle andre smagsindtryk dræbes øjeblikkeligt. En bitterhed totalt ude af kontekst og jeg spørger mig selv - hvorfor? Vel er Gediflora stolt af deres bombelignende blomster, tilsyneladende med mottoet "Jo mere des bedre", og sådan endte det! Som krysantemum elsker? Ja, sikkert! Som ølelsker? Nej! Ikke min kop øl! 2 glas for ølelskere, 4 glas for krysantemumelskere. 

Bryggeri: ’t Gaverhopke
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, krysantemum ekstrakt, humle, gær
ABV: 6,5% 

lørdag den 9. juni 2018

De Bie Kriekedebie

Købt for 1,44 € hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 33 cl. flaske.

Brouwerij De Bie (Bryggeri Bien) blev grundlagt i 1992 i bryggeriernes humlehaver i landsbyen Watou i nærheden af Poperinge og den franske grænse. Det er en af ​​de mindste håndværk bryggerier i Flandern. I 2001 flyttede bryggeriet til Loker til det velkendte værtshus "D'Hellekapelle". I 2011 flyttede Brouwerij De Bie til Wakken (Dentergem), i en fuldstændig renoveret bondegård, hvor du kan se brygprocessen, fra humle  til aftapning. Du kan også smage 10 fremragende øl med deres egen karakteristiske smag.

Bryggeriets beskrivelse:
En lækker kirsebærøl med en rubinfarve og blid, sød smag. En 'kriek' til at tilfredsstille de mest krævende!Artisan øl med overgæring, brygget i små skala kun med naturlige ingredienser: malt, humle, vand, gær og kirsebærekstrakt.Kriekebie spreder et strejf af romantik, med sin søde lugt, frugtagtig kirsebærbrød. Med sin fuchsia kniblinger et lyserødt skumhoved, når hun går forbi dine læber. Når du er forført, kommer hendes søde, frugtagtige, afbalancerede smag ind i dig. Herlig nydelse  efter hendes let tørre eftersmag og som forelsker!
Mellem skum. Aroma af søde kirsebær. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af søde kirsebær, går over syrlige kirsebær blandet med lidt malt. Meget svagt humlet, let sød.

Utroligt nok lykkedes det at starte overdrevent sødt og ende med en ubehagelig sur smag - Ja, sur, ikke syrlig! Kemisk, færdigret, dåsekirsebær er umiddelbare associationer. Nej, jeg hopper så sandelig ikke i og forelsker mig! 2 glas!


Bryggeri: Brouwerij De Bie
Øltype: Frugt-/grøntsagsøl
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, kirsebærekstrakt, gær
ABV: 4,5 %

torsdag den 7. juni 2018

Herslev Økologisk Høst

50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Nordfransk Saison, økologisk
Vores økologiske Høst er inspireret af den nordfranske øltype, Saison. Det er let humlet øl med en frisk syrlighed og imødekommende krydret smag.
Saison betyder årstid på fransk, og en klassisk Saison er krydret, karboneret og frugtig. Det samme er vores.
Traditionelt blev Saison brygget om vinteren af de franske bønder, så de havde noget at drikke, når de gik i marken om sommeren.
Økologisk Høst er en fantastisk tørstslukker.
Den passer godt til let mad, som fisk og salater, pastaretter og asiatiske specialiteter. 
Karaktertræk: Krydret og sprudlende
Farve: Strågul og let uklar
Bitterhed: Lav, 20 IBU
Sødme: Tør og let syrlig
Indbrygningsprocent: 10,5° plato
Alkohol: 4,6 %
Servering: 5-7° C
Svagt skum. Aroma af korn, karamel og lidt blomster. Svag karbonering, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn, karamel og lidt blomster. Svagt humlet, let bitter.

Uheldig start - det er som Saison-elsker svært at abstrahere sig fra, at bryggeriet konsekvent kalder Saison for fransk øltype. Hainaut har trods alt ikke været fransk siden 1830. Næste eklatante faktuelle fejl er at bryggeriet påstår det er en Saison øltype, ikke blot en saison-inspireret høst øl. For saison bliver det aldrig. Det kræver kraftigt skum, pæn bitterhed, tydelige krydrede noter, nedgæret tørhed og især meget karakteristisk og tydelig gærsmag. Denne "Saison" ejer ingen af nævnte egenskaber. Dermed gider jeg slet ikke kommentere mere på denne kedelige og tynde misforståelse der gør Thisted Brugge rangen stridig som største saison-misforståelse. Flink som jeg er, kategoriseres den som Bière de Garde, da Herslev påstår den er en fransk øltype, omend den heller ikke ligner den genre. 2 glas præcis som førnævnte Thisted misforståelse.

Bryggeri: Herslev Bryghus
Øltype: Bière de Garde
Ingredienser: Vand, bygmalt, umaltet havre, humle, gær
ABV: 4,6 %
IBU:20

mandag den 28. maj 2018

Carlsberg Brewmasters Collection American Pale Ale

Købt for 12 kr på tilbud i Netto for 44 cl flaske.

Det var tilbage i 2014 at Carlsberg lancerede "trafiklys" serien og DØEs Ole Madsen var selvfølgelig begejstret modsat denne blogger, der selvfølgelig købte serien men morede sig så voldsomt over Carlsbergs reklamegas, at jeg aldrig fik anmeldt dem. Jeg mindes begrebet "solmodent malt" som det mest komiske, lige som titlen - "Brewmasters" som om det skulle borge for ekstra kvalitet at en "mester" eller "ekspert" kommer ind som autoritet, som fx "Kokken og Jomfruen", "Slagtermesterens Medister" eller "Dyrlægens Natmad". Kun Ole Madsens [6/6] favorit, IPA'en overlevede, men for et års tid siden kom der nye til.

Bryggeriets beskrivelse:
Brewmasters American Pale Ale er en blankfiltreret kobbergylden amerikansk pale ale med en fyldig skumkrone. Duften byder på en moden frugtig sødme og citrus i stil med passionsfrugt og vanilje. Bagved gemmer sig noter af malt og let ristet korn. Smagen er præget af en blød fylde med en ganske veludviklet eftersmag, der især markerer sig med bitterhed.
Meget svagt skum (der er hældt hårdt op). Aroma af korn, karamel og citrus. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, citrus, blomster og korn. Svagt humlet, let sød.

Den kunne sagtens gå for at være en dåsebajer af lagertypen. Det er lykkedes Carlsberg at fremmane de typiske lager gær kornnoter i denne ale. I følge etiketten, står der med engelsk tekst, at den er tørhumlet med en unik blanding af humle fra den nye Verden! Javel, jeg havde ingen anelse efter at at have smagt den. Lidt citrus og blomster kan da anes, men det er virkelig svagt. Største problem er den svage maltsmag. Iflg. indholdsfortegnelsen fuldmaltet, igen er det lykkedes Carlsberg at gøre den lige så vandet som en dåsebajer. Kort sagt smagsløs! 2 glas!


Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (tørhumlet), gær,
ABV: 4,6%

søndag den 27. maj 2018

Carlsberg Brewmasters Hoppy Alpen Weisse

Købt for 12 kr på tilbud i Netto for 44 cl flaske.

Det var tilbage i 2014 at Carlsberg lancerede "trafiklys" serien og DØEs Ole Madsen var selvfølgelig begejstret modsat denne blogger, der selvfølgelig købte serien men morede sig så voldsomt over Carlsbergs reklamegas, at jeg aldrig fik anmeldt dem. Jeg mindes begrebet "solmodent malt" som det mest komiske, lige som titlen - "Brewmasters" som om det skulle borge for ekstra kvalitet at en "mester" eller "ekspert" kommer ind som autoritet, som fx "Kokken og Jomfruen", "Slagtermesterens Medister" eller "Dyrlægens Natmad". Kun Ole Madsens [6/6] favorit, IPA'en overlevede, men for et års tid siden kom der nye til.

Bryggeriets beskrivelse:
Brewmaster Hoppy Alpen Weisse er en innovativ hvedeøl, der fusionerer klassik sydtysk Weissbier og velhumlet amerikansk IPA. Resultatet er en læskende øl, der kombinerer hvedeøllens syrlige frugtighed med en elegant blomstret citrusnote. Smagen er cremet, frisk og syrlig med et pust af humlebitterhed i eftersmagen. Ideel til frisk sushi eller til krydrede retter såsom thaisupper, curies og velpebret charcuteri.
Meget svagt skum. Aroma af tyggegummi og hvede. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt og hvede, går over i krydderier, citrus og gær (tyggegummi). Svagt humlet, let sød.

Så sandelig en tilsnigelse at kalde den en fusion af sydtysk Weizen og amerikansk IPA. Førstnævnte godkendt, der er hvede og markante tyggegummi noter, men der er ikke meget am. IPA. Der anes nogle utypiske noter, det ligner dog mest, at de klassiske tyske humler blot er udskiftet med amerikanske ditto. Mangler til gengæld den normale sydtyske weizens friskhed og cremede smag samt skum og karbonering. "Velpebret charcuteri"? Tak for endnu én, Carlsberg! 2 glas!


Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær,
ABV: 5,4%

torsdag den 10. maj 2018

Aarhus Session IPA

Købt for 19 kr i Rema 1000 for 60 cl. flaske.

Aarhus Bryghus er et selvstændigt, familie-ejet mikrobryggeri, etableret 2005 i et industriområde i Aarhus Syd. 8 fuld-tidsansatte med over 100 års erfaring tilsammen i bryggeri-industrien, baseret på tradition og fornyelse. Kilde

Fra etiket:
Session IPA er en klassisk engelsk inspireret overgæret india pale ale. Den er lys og let at drikke, velegnet til al selskabelighed, eller som ledsager til fisk eller kødretter. Brygget på bygmalt (Pale Ale og karamel) og krydret med de fineste engelske aromahumler.
Svagt skum. Aroma af korn, frugt og urter. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i korn, frugt og urter. Svagt humlet, let sød.

En session bryg på hele 5%, en IPA der kraftig dufter og smager af undergær (korn). Det tegner misforstået og ja, hverken bitterhed og aromahumlestyrke er noget der nærmer sig IPA niveau. Faktisk ikke den store forskel på grænsedåsebajere. Helt igennem en misforståelse. Kedelig og svagt smagende. 2 glas!

Bryggeri: Aarhus Bryghus
Øltype: Engelsk India Pale Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt, humle, gær
ABV: 5 % 

 

lørdag den 14. april 2018

Carlsberg 1883


Købt for 9 kr i  Netto for 33 cl dåse.

Bryggeriets beskrivelse:
I 1883 lykkedes det Carlsberg at knække ‘gærkoden,' så man fremover fik en stabil øl, der smagte lige godt hver gang. I stedet for at holde på hemmeligheden valgte J.C. Jacobsen at dele den revolutionerende opdagelse med bryggerier i hele Europa. En smuk gestus, der gør Carlsberg 1883 til den oplagte øl at dele.

Den rendyrkede gær i Carlsberg 1883 er udvundet fra en 133 år gammel flaske fundet i de gamle lagringskældre under Carlsberg Bryggeriet. Det er faktisk en ret vild historie, som vi synes er værd at dele. Derfor fik vi Warner Bros. til at lave en hel dokumentar om projektet, der blev døbt 'Rebrew', og som havde ét formål: At gøre Carlsberg 1883 til realitet på kun 100 dage.
Reklamekanonerne fejlede intet, da Carlsberg løbende orienterede den spændte presse og ølinteresserede verdensbefolkning om først garagefundet (dybt nede i egen kælder) og deres reverse engineering proces. Til sidst reklamevideo med ingen ringere end Mads Mikkelsen der, næsten uden bluescreen, cyklede rundt omkring Nyhavn i mormortempo, crashede et party på en privat båd, stjal en dans med en blondine og til sidst huggede en øl fra en hipster-fisker uden pipe, der blot trækker på skulderen over noget, få mænd nok finder sig i. Klogt nok, for hvad kunne en enøjet viking, Dr. Hannibal Lecter og Le Chiffre ellers finde på? Er det hele blot en storm i et glas vand for at blive i det maritime univers...

Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt humlet, let bitter.

Overraskende til den let bitre side, hvilket går igen i den dominerede let bitre karamelsmag med krydderier og blomster som vedhæng. Afsluttet af svag blanding af frugt og korn fra gæren. Den generer absolut ingen, allerhøjst de som ønsker humle og smag i øl. ingen stor forskel på andre danske dåse wienere.

Om den så ligner originalen fra 1883? Farven ser i hvert fald valid nok ud, dengang var lys malt noget sværere at producere. Svagt tysk humle forekommer ligeledes valid, resten er selvfølgelig gætværk - men sikke en historie! 2 glas!

Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: Wiener
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær,
ABV: 4,6%

tirsdag den 29. august 2017

Møllerup Red Hemp

Personlig gave, købt for 34,95 kr hos Meny, Rønde for 50 cl. flaske.

Møllerum Gods ved Rønde, Djursland, er hampeproducent og har et stort udvalg af produkter indeholdende hamp - lovlig hamp, da det er uden euforiserende stoffer. Foruden frø, olie, mel, spegepølse, korn, sennep mm., består produktporteføljen også at to øl brygget hos Ørbæk - en rød og sort!

Producentens beskrivelse:
Red hemp er brygget med hampemel. Den er af typen Ale og flot i farven og rund i smagen, det er en forfriskende “rød” øl.

Brygget i samarbejde med Ørbæk bryggeri.
Møllerups Red Hemp Ale egner sig til de fleste madtyper eller bare hygge.
Svagt skum. Aroma af karamel og kastanje. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel og kastanje. Svagt humlet, let sød.

Tilsyneladende lettere tilgængelige hamp noter i denne bryg i modsætning til deres sorte udgave, noget tæt på kastanje, men ikke helt som kastanje, blandes med den let søde karamel - og det er egentlig den brygs beskrivelse. Temmelig ensidig og kedelig. Groft sagt, hvis dét er hamp, kan jeg godt forstå det er mere populært i den ulovlige udgave. 2 glas!

Bryggeri: Møllerup Brands brygget hos Ørbæk Bryggeri
Øltype: Engelsk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, ristede hampemel, humle, gær
ABV: 4,8 %

onsdag den 16. august 2017

Cristal Alken Hoppige Pils

Udleveret som gratis prøve hos Drankenhandel Tommelin, Ieper, 25 cl. flaske.

Alken-Maes er et resultat af sammenslutninger og opkøb men blev selv opkøbt af Scottish & Newcastle i 2000 der blev opkøbt af Heineken og Carlsberg i 2008. Da de senere delte Scottish & Newcastle imellem sig, endte Alken-Maes hos Heineken og står i dag for andetstørste salg i Belgien (gæt selv hvem der ligger nr. 1!).

Bryggeriets beskrivelse (stod på 2-pack kassen):
Cristal er netop lidt mere. Siden 1928 har vi brygget Cristal med en generøs brug af humle, som ægte pilsner bør være. Cristal har sin unikke humlede smag med behagelig og forfriskende karakter. Santé!
Svagt skum. Aroma af korn og urter. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn og urter. Mellem humlet, let bitter.

Godkendt som humlet over gennemsnittet pilsner af noget, der ligner Saaz, ligeledes noget kraftigere bitterhed end førnævnte gennemsnit - alt lyder godt? Desværre nej, på trods af fin humle en forkert bitterhed, som om det kommer fra udpint malt i stedet for bitterhumle. Dermed er de gode humleintentioner ødelagt af økonomisk intention - det er en budgetbajer. 2 glas!

Bryggeri: Alken-Maes
Øltype: Tjekkisk Pils
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, glukosesirup, humle (Saaz gætter jeg på), gær
ABV: 5 %
EBU: 28

lørdag den 5. august 2017

Lottrup Stone Street IPA

Købt for 12 kr i Føtex for 50 cl. flaske.

Én af serierne, Royal Unibrew lancerede i 2015 navngivet efter de fusionerede bryggeriers grundlæggere, denne efter Malthe Conrad Lottrup, grundlægger af Ceres i Århus, 1856. I Lottrup serien har Royal Unibrew valgt at satse på særlige øltyper med "velsmag fremfor at eksperimentere" med udgangspunkt i den tidlige amerikanske bryggertradition. "Derfor er amerikansk øl en fusion af det bedste fra Europa.". Der er valgt et mix af amerikanske og new zealandske humletyper, men også med et par europæiske.

Bryggeriets beskrivelse:
ALK 6,0% VOL.
50 CL.
Malte: Pilsner, Münchner, Cara Munich og Cara Dark
Humler: CTZ Columbus, Green Bullet, Simcoe, Cascade og Mosaic
Sprød, humlet, bitter og frugtig. Sådan skal en amerikansk IPA være. Den klare ravfarve, det holdbare skum og den kraftige humleduft fortæller også, at her har du en ægte IPA. Men Stone Street IPA byder tillige på en mere markant maltbaggrund, et strejf af karamel og en lang, svagt frugtsyrlig eftersmag fra saft og skal af grapefrugt, som du ikke finder i andre IPAer. Værsgo og smag.
Mellem skum. Aroma af græs, fyrrenåle og lidt citrus. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i græs, fyrrenåle, karamel og lidt citrus. Mellem humlet, let bitter.

"Sådan skal en amerikansk IPA være" skriver Royal! Nej, selvfølgelig ønsker de ikke brygge en ægte am. IPA!
  • Nej lad os hellere bruge nogle karamelmalte, karamel smager alle vores øl af, sådan skal det også være i en am. IPA.
  • Lidt havre for at skabe mere skum (som i forvejen ikke just er prangende).
  • Den smager af for meget, lad os fodre den med sukker.
  • En hel bunke forskellige eksotiske humler i, det ser godt ud...bare ikke for meget af det, det kan vores karamelelskende kunder ikke li'.
  • Der skal altid noget tilsætning i, vi prøver med grapeskaller selv om 80% af alle amerikanske humler kunne gi' samme note
Jeg spøger mig selv - hvorfor? Kunne være en udmærket am. IPA med mere humle, ren og fuldmaltet. Hvorfor er danske bryggerier så bange for at udfordre forbrugerne? En svagtsmagende - på alle punkter - og kedelig, karamel IPA wannabee. 2 glas!

Bryggeri: Royal Unibrew
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt (Pilsner, Münchner, Cara Munich og Cara Dark), sukker, havre, grapefrugtkoncentrat, grapefrugt skaller, humle (CTZ Columbus, Green Bullet, Simcoe, Cascade og Mosaic), gær
ABV: 6 %

Gayant G de Goudale Grand Cru Fantasia

Købt for 35 kr for to i Føtex, normalpris 24,95 kr for 33 cl. flaske.

Les Brasseurs de Gayant er det andet største uafhængige bryggeri i Frankrig. Grundlagt i 1919 i Douai i Norde-Pas-de-Calais-regionen, som grænser Belgien, Les Brasseurs de Gayant har specialiseret sig i små batch produktion af den unikke "biere de garde" stil øl.


Gayant G de Goudale Grand Cru findes i tre udgaver, alle med standardhumlerne Target, Tettnang og Strisselspalt, men med hver sin ekstrahumle - Citra & Amarillo, Mandarina og Fantasia.

Bryggeriets beskrivelse:
Vand, bygmalt, hvede, ris, dextrose, aromatisk karamel, fruktose, humle, koriander, appelsinskal, antioxidant: ascorbinsyre.
Target, Tettnang, Strisselspalt, Fantasia
Alkohol: 7,9% v / v - Massefylde: 2,2 ° P - Farve: 13 EBC - Bitterhed 30 EBU
Til denne nye udgave af vores "G" Goudale Grand Cru, valgte vi en tysk humle: Fantasia
Under en strålende guld farve, denne øl leverer en frugtagtig note (abrikos). Kraftfuld i munden fra første mundfuld, giver den en mere blid smag med uovertruffen påmindelse hele smagning.
Fantasia giver ganen noter af abrikos og cremet rundhed, der minder om karamel.
Denne nye "G" Goudale Grand Cru serveres mellem 8 og 10 ° C.
Egentlig var jeg blot i Føtex for at købe dansk boghvede for at sammenligne det med belgisk, men de havde to franske bryg - selvfølgelig fra Gayant, direkte importeret af Dansk Supermarked. Så pludselig to dansk indkøbte franske bryg midt i de fransk indkøbte franske bryg.


Svagt skum. Aroma af citrus, græs og frugt fra gær (honning, tyggegummi, vanilje). Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød, alkalisk malt, går over i citrus, græs, peber og frugt fra gær (honning, tyggegummi, vanilje). Svagt humlet, let sød, alkalisk. 

Så er Gayant tilbage hos den lille kemiker med fuld checkliste af alle tilgængelig forgærbare sukrer og stivelser. Dominerende smag af resultatet af førnævntes gæring, blandet med en upassende alkalisk smag. Svag smag i forhold til alkoholstyrken - det siger sig selv. Imponerende kedelig bryg i forhold til indpakning og beskrivelse. 2 glas!

Bryggeri: Les Brasseurs de Gayant
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, ris, dextrose, aromatisk karamel, fruktose, koriander, appelsinskal, humle (Target, Tettnang, Strisselspalt, Fantasia), gær, antioxidant (Ascorbinsyre)
ABV: 7,9 %
Bitterhed: 30 EBU

torsdag den 27. juli 2017

La Bouffonne

Købt for 1,69€ hos Super U, fransk supermarked i Wormhout, 33 cl. flaske.

Belgisk brygget af Huyghe, fransk produceret som "9% Belgisk Blonde". Overtræksplastik i strålende farver hvor de 9% tydeligt opgives. La Bouffonne betyder klovn.

Meget kraftigt, blivende skum. Aroma af krydderier (koriander og citrus) og sukker. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i krydderier (koriander og citrus) og lidt frugt fra gær. Svagt humlet, let bitter.

Ganske kraftigt, blivende skum med kraftig aroma af koriander og citrus, hvilket også dominerer i smagen - hvilket er en temmelig overkommelig opgave med meget svag humle- og maltsmag. I Frankrig er deklarationsreglerne åbenbart knap så stramme, for her må virkelig været tilsat kæmpe mængder forgærbar stivelse/sukker. Var det ikke for den sprittede smag, kunne den gå for at være en 4,6 %'er. Hælder til den let bitre side uden nogen tilsvarende aromahumle, igen en idenfikation på lav del malt. Imperial pils forklædt som belgisk ale. 2 glas!

Bryggeri: Brouwerij Huyghe
Øltype: Imperial Ale
Ingredienser: Vand, malt, humle, gær. (og sandsynligvis tilsat koriander, citrus og forgærbar stivelse/sukker)
ABV: 9 %

Pelforth Brune

Købt for 1,59€ i Intermarché, supermarked i Agde, Frankrig for 50 cl. dåse.

Tre bryggerier samlet som "Brasserie du Pélican" i 1921 i Lille af Louis Boucquey Armand Deflandre og Raoul Bonduel, der fandt det smart at dele bryggerkapaciteten pga. mangel på især kobber. Startet igen i 1950, skiftede navn til Pelforth i 1972, solgt i 1980 og solgt videre til Heineken i 1988. Produktion i








onsdag den 26. juli 2017

Pelforth Blonde

Købt for 1,20€ i Intermarché, supermarked i Agde, Frankrig for 50 cl. dåse.

Tre bryggerier samlet som "Brasserie du Pélican" i 1921 i Lille af Louis Boucquey Armand Deflandre og Raoul Bonduel, der fandt det smart at dele bryggerkapaciteten pga. mangel på især kobber. Startet igen i 1950, skiftede navn til Pelforth i 1972, solgt i 1980 og solgt videre til Heineken i 1988. Produktion i




Selvfølgelig blev min frygt kun bekræftet. Ikke blandt de allersødeste int. lagers, der er endda lang vej til den vil blive kvalmende. Svagt humlet omend blomster og urter kan smages. På trods af den, for genren, kraftige alkohol, ganske svag maltsmag. Her er en meget stor del forgærbar stivelse tilsat. Alt for letdrikkelig og for kedelig. 2 glas!

Bryggeri:
Øltype: Internationel Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, glukosesirup, humleekstrakt, gær
ABV: 5,8 %

lørdag den 15. juli 2017

Abbaye de Vauclair Triple

Købt i Lidl, Frankrig, 33 cl. flaske.

Les Brasseurs de Gayant er det andet største uafhængige bryggeri i Frankrig. Grundlagt i 1919 i Douai i Norde-Pas-de-Calais-regionen, som grænser Belgien, Les Brasseurs de Gayant har specialiseret sig i små batch produktion af den unikke "biere de garde" stil øl.

Svagt skum. Aroma af vanilje. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i vanilje. Meget svagt humlet, let sød.

Ganske sød aroma med dominerende vanilje noter. Sødmen går begrænset igen i smagen, igen er vaniljenoterne totalt dominerende. En meget stor del forgærbar sukker eller stivelse er tilsat på trods af manglen på ingredienslisten. Maget svag maltsmag, men tydelig sprittet alkohol. Kan ikke få mig selv til at kalde den trippel, når det stort kun er farven der matcher genren. 2 glas!

Bryggeri: Les Brasseurs de Gayant
Øltype: Imperial Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8,5 %