Viser opslag med etiketten Asien. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Asien. Vis alle opslag

mandag den 17. april 2017

Singha


Købt for 10 kr. i Netto for 33 cl. flaske.

Etableret i 1929 af 57-årige Phya Bhirom Bhakdi, eller "Boon Rawd" Sreshthaputra, der mente at Thailand kunne producere øl i stedet for at importere, i 1933 fik han licens til at brygge, i 1934 stod bryggeriet klar og Golden Kite og Singha blev lanceret. Siden har de udvidet konstant til en international spiller som sponsorater i Premier League og Formula One.

Bryggeriets beskrivelse:
Singha er en premium kvalitet pilsnerøl brygget af de fineste ingredienser med 100% byg malt og Saaz humle, den bedste kvalitets humle i verden. Fyldig og rig på smag, med stærk humle karakter.
Mellem skum. Aroma af korn og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i korn og krydderier. Svagt humlet, sød.

Fuldmaltet international lager med Saaz. Normalt er genren smagsfortyndet med stivelse (ris, majs, hvede, glukosesirup) eller sukker, denne skulle være fuldmaltet - uden det dog giver den en speciel kraftig maltsmag, der er ikke den store forskel til konkurrenterne i genren. Til den sødere side, ikke helt kvalm, men tæt på. Tydelige noter fra Saaz humlen med urter og krydderier, fint, men det ændrer ikke meget på, at dette er en typisk international lager af den slags, ølignoranter hælder ned i massevis i sommervarmen. 2 glas!

Bryggeri: Boon Rawd Brewery
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Saaz), gær
ABV: 5 %

mandag den 15. februar 2016

Lucky Beer (Lucky Buddha)

Personlig gave, 33 cl. flaske. Importeret af Beer Enthusiast i Randers.

Bryggeriets beskrivelse:
Oplyser sanserne. Skabt til at sætte et smil på dit ansigt

en verden fuld af forandringer, er det godt at vide, at Lucky Beer konsekvent tilbyder godmodighed. Selvom den særprægede grinerne Buddha flasken er centralt for vores brand, er Lucky Beer - og med en held den deler - overskrider alle religioner, kulturelle grænser og overbevisninger.

I sin enkleste form, står vi for goodwill for hele menneskeheden.

"Hvis du tror, at oplysning er anderledes end at drikke øl, har du endnu ikke har forstået noget" Gammel taoistisk ordsprog.


Lys og forfriskende
I ægte asiatisk stil, en lager med masser af smag og en frisk, ren finish.
Helt naturlig

Lucky Beer er en fusion af den fineste kvalitet af malt, humle, ris flager og uberørt vand.
Svagt skum. Aroma af korn og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og korn. Svagt humlet, sød.

En flot Buddha flaske er naturligvis ikke til at stå for - der er så også noget indhold i, det kan hurtigt overstås. En typisk sød asiatisk lager med en stor del forgærbar ris, svag i smagen men sådan er de bare! Smager af for lidt til at kunne genere nogen, sikkert helt i Buddhas ånd! Kniber sig til 2 glas!

Bryggeri: Lucky Drink Company, brygget hos Cheerday Hangzhou Qiandaohu Beer Co.
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, ris, humle, gær
ABV: 4,7%

tirsdag den 15. juli 2014

Kingfisher (Premium) Lager Beer


Købt for 13 kr. i Netto for 50 cl. dåse.

United Breweries Group (UBL) startede med 5 bryggerier dengang i 1915 hvor oksekærrer lastet med tønder forsynede det tørstige Indien. I dag med hovedkvarter i Bangalore, deres mest kendte bryg, Kingfisher (Premium) Lager Beer er tilgængelig i 52 lande. Heineken Group (Heineken), ejer 37,5% aktier i UBL.

Bryggeriets beskrivelse:
Lang reklamesgas - kort sagt: Blandt de førende øl i Indien, associerer sig med sport, bl.a. cricket, Formel 1 (Benetton) og fodbold (East Bengal Football Club)
Kraftig skum. Aroma af sød malt og korn. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i korn. Svagt humlet, let bitter.

Fungerer ikke på en regnfuld sommerdag i Danmark - sandsynlig mere frisk og passende i Indisk fugtig varmeinferno. Usmagelig humlet, dog alligevel en let bitterhed der trods alt smager humlebitter. Ingen direkte missmage men alt for letdrikkelig og tynd. 2 glas!

Bryggeri: United Breweries Group, brygget på licens af Kaiserdom Privatbrauerei
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,8 %
FG: 1008 (målt af mig)

mandag den 10. marts 2014

Kirin Ichiban


Købt på tilbud for 15 kr. i Netto for 50 cl. dåse.

Kirin Brewery Company ejes af Mitsubishi og Kirin Ichiban er Japan ældste ølmærke. Foruden øl står firmaet for en stor palette af drikkevarer, både produktion og import/licens af bl.a. Heineken, Coca-Coca, Four Roses Distillery, San Miguel.

Brygget på licens af Bayerische Staatsbrauerei Weihenstephan, Freising, Tyskland!

Svagt skum. Aroma af sød malt, lidt korn og græs. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i lidt korn, græs og frugt. Meget svagt humlet, sød.

På trods af den generelle søde smag gennem hele smagsforløbet, forekommer der en kunstig bitterhed i starten, hvilket ikke fremmer nydelsen. Svag, kunstig og for sød - sandsynligvis kun solgt uden for Japan som authentisk øl til alverdens ikke-bæredygtige restauranter, der systematisk støvsuger alle de syv verdenshave. Spar din gane og fiskenes liv! 2 små glas!

Bryggeri: Kirin Brewery Company
Øltype: 1B International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, glukose, frugttose, humle, gær
ABV: 5 %
FG: 1006 (målt af mig)

fredag den 1. februar 2013

Hanoi Beer



Købt for 45 kr. på vietnamesisk restaurant for 33 cl. flaske.

Kraftig skum. Aroma af malt. Middel karboneret.

Smag af sød malt, fortsætter i en sød smag. Svagt humlet, sød.

Sød bryg med svag smag - god som modstykke til den stærke krydrede vietnamesiske mad - men aldrig en ølgastronomisk nydelse. 2 glas da den tjener sit formål.

Bryggeri: Habeco
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, ris, humle, gær.
ABV: 5,1 %

Saigon Export


Købt for 45 kr. på vietnamesisk restaurant for 33 cl. flaske.

Svag skum. Aroma af krydderier. Svagt karboneret.

Smag af malt, fortsætter i en sød smag. Svagt humlet, sød.

Sød bryg med svag smag - god som modstykke til den stærke krydrede vietnamesiske mad - men aldrig en ølgastronomisk nydelse. 2 glas da den tjener sit formål.

Bryggeri: Sabeco
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, ris, humle, gær.
ABV: 4,9 %