Viser opslag med etiketten Vinter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinter. Vis alle opslag

søndag den 15. april 2018

Leffe Bière d'Hiver / Winterbier

Købt for 22 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Kommerciel beskrivelse fra Ratebeer:
Tidligere solgt som: "Leffe Bière de Noël / Kerstbier"
Med ravfarve, frugtbar og krydret buket og sit cremet skum er Leffe Biere de Noel en øl fuld af karakter. Meget forventet i ferien fortsætter traditionen med mesterbryggerier, der gemmer deres bedste byg og humle til at brygge én gang om året. Leffe Biere de Noel giver et øjeblik med intens smag.
Forgængeren Leffe Bière de Noël anmeldt. Bryggene skulle være identiske, den nye anmeldelse er blot et egoistisk eksempel på min udvikling som gammel og gnaven ølanmelder.

Mellem skum. Aroma af nød, krydderier (nelliker), lakrids og mørke frugter fra gæren. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i nød, krydderier (nelliker), lakrids og mørke frugter fra gæren. Svagt humlet, let bitter.

Der mangler ingen jule/vinter krydderier, nelliker, lakrids og karamel i forskellige afskygninger forekommer, mest vægt lagt på den ganske let bitre karamelsmag med den blide og lidt kedelige og svage gærafslutning. Samlet set let bitter uden bitterheden forekommer at komme fra bitterhule, nok nærmere fra nedgæret sukker og majsstivelse. Svag maltsmag, igen pga. den tilsatte sukker og stivelse. 3 glas!

Indrømmet, i 2013 gav jeg selvsamme bryg 4 glas, om jeg så er blevet ældre, mere gnaven, mere kritisk, mere humletørstig eller hvad siden... ja, nok det hele!

Bryggeri: InBev Belgium
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, majs, sukker, krydderier (appelsinskal, koriander), humleekstrakt, gær
ABV: 6,6 %


mandag den 1. januar 2018

Lupulus Hibernatus

Købt for 58 kr hos hos Belgisk Bryg for 75 cl. flaske.

Brasserie Les 3 Fourquets, midt mellem Malmedy og Bastogne tæt på grænsen til Luxembourg, startede i 2004 med at levere fadøl til lokale pubs, i 2007 besluttede de sig for at producere i champagneflasker. Beliggende på en gård fra det 18'ende århundrede i Ardennerne, med frisk lokal vand og i overensstemmelse med Ardennernes historie. Navnet er en hyldest til de ulve, der engang huserede i området - og så spilles der på, at det latinske ord for humle, Humulus Lupulus også kan oversættes til "Lille beskeden ulv"

Bryggeriets beskrivelse:
VINTER STÆRK ALE ØL
Lupulus Hibernatus er en mørk stærk øl. I slutningen af kogningen tilføjer bryggerierne en knivspids kanel. Blandingen med risted byg giver denne øl til en stærk karakter. Eftersmagen er samtidig bittersød og afsluttes med kaffe aromaer.

ALC. 9% vol
Bitterhed: [2/5]
Krop: [3/5]
Kraftigt skum. Aroma af chokolade og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter, ristet malt, går over i chokolade og krydderier. Mellem humlet, let bitter og let tør.

Svært af bestemme, om det er en Mørk Stærk Belgisk Ale eller stout. Hvis førstnævnte, så endelig én af slagsen, hvor farve kommer fra ristet malt og ikke mørk sukker. Det påståede tilsatte sukker mærkes heldigvis ikke meget, den mørke, ristede malt giver en ægte mørk smag med noter af chokolade og kaffe, endda let bitter og let tør. Flot balanceret og en stor, tung og varm nydelse. 5 glas!

Bryggeri: Brasserie Les 3 Fourquets
Øltype:  Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær,
ABV: 9%

fredag den 17. februar 2017

Vicaris Winter 10°

Købt for €2,80 hos Belgium in a Box for 33 cl flaske.

Vicaris startede som oliemøllen Grembergen ved Dendermonde, men blev omdannet til bryggeri i 1873 af Anne-Coleta Wauman. Under begge verdenskrige blev kedlerne omsmeltet til ammunition, hvilket bryggeriet ikke overlevede i 1943. I 1999 startede Vincent Dilewyns som hjemmebrygger og havde egentlig ikke større planer, men lokal påskønnelse fik ham til at deltage i Zythos bierfestival i Sint-Niklaas i 2006, hvor han høstede stor anerkendelse. I 2007 vandt han førstepræmie for Vicardin og andenpræmie for Vicaris Triple hvilket endte med start af bryggeriet i 2011. Kilde

Bryggeriets beskrivelse:
Vicaris Winter har en rødbrun farve med en flot tonet skum og en alsidig fyldig smag. Den er brygget med tre typer malt og to slags humle. Vinter øl er den første Vicarisbier øl med krydderier og perfekt til at nyde en kold vinternat. Vicaros Vinteren er kun tilgængelig fra t.e.m. November marts (afhængigt af tilgængelighed).

ingredienser: vand, malt, sukker, humle, gær, krydderier

Opbevaring og servering: Opbevar din Vicaris Vinter i et mørkt rum / kælder. Det er vigtigt, at øllet fortsat holdes i en opretstående stilling, så det ikke blandes med gæren i bunden.

Placer øl til forbrug et par timer opretstående i køleskab. Den ideelle serveringstemperatur er 6 til 9 ° C, hvis ønsket, kan dette også serveres ved kælder temperatur.
Mellem skum. Aroma af krydderier karamel og mørke frugter. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i karamel, krydderier, lakrids og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

Såmænd ganske ukompliceret, men alle parametre er rigtig godt afstemt - fylde, varme, bitterhed, aromahumle, smagsstyrke, krydderier, alkohol. En perfekt nippeøl, hvor selv den mindste slurk er kraftig nok til en stor smagsoplevelse. Jeg kan kun forestille mig, det stakkels testforum, der har måttet smage alle disse forsøg for at finde den helt perfekte balance. Et studie i en hvordan en mørk stærk belgisk ale skal skrues sammen. 5 sikre glas !

Bryggeri: Brouwerij Dilewyns
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, krydderier, humle, gær
ABV: 10 % 

lørdag den 21. januar 2017

Den Drupneuze


Købt for €1,70 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Ægte mikrobryggeri i landsdelen Meetjesland, 20 km nord for Gent, tæt på den nederlandske grænse - selvfølgelig røg den ned i kurven, har altid haft en forkærlighed for svin.

Bryggeriets beskrivelse:
Vinter Øl - Mørk - med kandis - overgæret med sekundær gæring i flasken.
Alc. 8,5%
(Tilgængelig fra slutningen af oktober Indtil slutningen af Januar).
 
 Kraftigt skum. Aroma af mørk frugt, karamel og krydderier. Kraftigt karboneret, ufiltreret. 

Svag af let sød malt, går over i karamel, krydderier og mørk frugt. Mellem humlet, let sød.

Enkelthumlet Mørk Stærk Belgisk Ale, hvor Challenger trækker læsset. Fint humlet, noterne kan sagtens smages, bitterheden let sød men stadig behagelig. Letdrikkelig, ingen ristede maltnoter, dog med tydelig karamel og kandis, ikke kraftig nok til at være vinøs, kunne sagtens være mere ambitiøs. 4 glas!

Bryggeri: Huisbrouwerij Den Tseut
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt (pilsner, munich og pale-ale), humle (Challenger fra Poperinge), kandis, gær
ABV: 8,5 % 

 

lørdag den 13. februar 2016

Sainte Hélène La Prime De Fin d’Année


Købt hos Belgisk Bryg, 75 cl. flaske.

Gaume brewpub placeret i Ethe (Virton - sydlige del af Belgien), begyndte at brygge i 1995 og solgte de første øl 3 maj 1999. Det er den første håndværk bryggerier i Gaume.
Bryggerne arbejder efter traditionelle brygning metoder til at producere øl med karakter med de fineste råvarer såsom byg malt, humle, vand og gær. Kapaciteten er 2.500 l. pr. dag/1 hl. om året.

Bryggeriets beskrivelse:
Øllens skum er meget lys, rød farve. Lys og ristet i munden blandet med humle og sparsomme men subtil antydning af ristet malt, karamel, med en antydning af surhed. Alkohol er stadig diskret, men driver hele karakteren af denne komplekse øl. Den er beregnet til vinteren og i slutningen af året fester og er derfor kun produceret i oktober.

     Stil: Vinterøl, slutning af året øl
     Farve: Rød
     Alkohol: 8,5% vol.
     Bitterhed 32 EBU
     Humle: Kent Goldings, Strisselspalt
     Serveringstemperatur: 10-12 ° C
     Glas: tulipan glas fra bryggeriet
 Mellem skum. Aroma af krydderier, lakrids og chokolade. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, let ristet malt, går over i krydderier, lakrids, chokolade og mørke frugter. Mellem humlet, let sød.

Mørk Stærk Belgisk Ale, der bevæget sig hen imod en porter med ristet malt og chokolade noter, stadig afsluttet med en belgisk mørk frugtsmag. At kalde den vinterøl giver mening, for den varmer fint - de 8,5% mærkes fint, varmen, fylden, bitterheden og aromahumlen er fint afstemt. Kompleks bryg, der egentlig kun mangler lidt flere humlenoter for at nå i top - 4 store glas!


Bryggeri: Brasserie Sainte Hélène
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (Brewer Gold, Strisselspalt), gær
ABV: 8,5 %
IBU: 32

FG: 1022 (målt af mig)
 

torsdag den 29. oktober 2015

N’Ice Chouffe

Købt for 55 kr. hos Belgisk Bryg for 75 cl. flaske.

I slutningen af 1970'erne besluttede de to svogere Pierre Gobron og Chris Bauweraerts at starte deres eget bryggeri. Første bryg på et 49 l mæskekar blev lanceret 27 August 1982. I 2006 overtaget af Duvel-Moortgat der var villig til at investere i Achouffe og udvikle bryggeriets potentiale. Hyldest til de dværge, som bor i de dybe skove i Ardennerne. Placeret i Achouffe, 25 km nord for Bastogne.

Bryggeriets beskrivelse:
"Den Stærke Stout N'Ice Chouffe varmer dig i pit af vinteren. Krydret (timian, og Curaçao) og lidt humlet, er det en velafbalanceret øl. N'Ice Chouffe er ufiltreret og eftergæret, aftappet i tønde.
Sæsonøl tilgængelig fra midten af oktober til midten af februar. "
 Mellem skum. Aroma af krydderier, karamel og mørk frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus, karamel, krydderier og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

Vinterbryg fra sidste år, men holdbar 8 mdr. endnu, takket været den kraftige alkohol - der egentlig først bemærkes ved opvarmning, hvor den forekommer varmere. Den tilsatte Curaçao dominerer, den smagbare krydrede humle balancerer fint den eller kraftige alkohol. Ved opvarmning bliver spritten mere fremtrædende over vinder over varmen. På trods af den mørke farve uden smag af ristet malt. Generelt sætter bryggen sig mellem to stole, enten for sprittet eller for lidt humlet. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie d’Achouffe
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, malt, humle, sukker, Curaçao, timian, gær
ABV: 10 %

mandag den 24. august 2015

Glazen Toren Canaster Winterscotch


Købt hos Belgisk Bryg, 75 cl. flaske.

Det lille bryggeri De Glazen Toren ved Aalst, bestående af brygmesterne Jef Van den Steen og Dirk De Pauw, begge dimitteret fra Ghent Brewery School CTL, sammen med partner, Mark De Neef, startede som mikrobryggeri i 2004 men har arbejdet sig op til kapacitet på 27 HL i ny, tysk kedel. Bryggeriet satser på ufiltrerede øl, ikke fremskyndet i brygprocessen, traditionelle brygmetoder med brug af de bedste råvarer uden unaturlige tilsætninger.

Bryggeriets beskrivelse:
Brun farve med rødligt skær, medium brun/hvid skumkrone. Noter af rosin frugt og bananer. Stærk, tør ale.
Kraftig skum. Aroma af sød, ristet malt, karamel og mørke frugter, lidt banan, lidt krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og mørke frugter. Mellem humlet, let sød.

På det cellofan lignende papir omkring flasken anbefales skænkningstemperatur på 7-10 grader, hvilket lyder fornuftigt, så mærkes bryggen fylde og varme. Aromahumlen kan såmænd smages, men det er absolut den søde varme og fylde, der prioriteres. Ikke at den ender kvalmende, heller ikke speciel tør som bryggeriet mener, trods den mørke farve kun svagt ristet smag uden kaffe, lakrids, brød eller hvad der ellers kunne hentes. Det er en blid, letdrikkelig aftenhygge ale for alle. 4 glas!




Bryggeri: Brouwerij De Glazen Toren
Øltype: Skotsk Stærk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, mørk kandis, humle (Hallertau fra Aalst), gær
ABV: 8,7 %

lørdag den 21. februar 2015

Altenmünster Winterbier Dunkel


Købt hos Familia, Lübeck, 50 cl. flaske med patentlåg.

Bryggeriets beskrivelse:
Udtalt smag af vinter.
Intens og afbalanceret karakter hvis fyldige modenhed med en fløjlsagtig-blød karamel, smag af modne bær og en pulserende malt sødme som er komplekst afrundet. 

Harmonisk akkompagnement til lam og krydrede gryderetter, blød eller blå ost samt nøddeagtig wienerbrød variationer, såsom mandel og valnødkage, brød eller chokolade desserter.
Alkohol: 5,5% vol
Urt: 13,0
Svagt skum. Aroma af ristet malt, karamel og mørke frugter. Svagt karboneret, filtreret

Smag af let bitter, ristet malt, går over i karamel, lidt krydderi og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

Uden de store karakteristika, men balanceret og letdrikkelig. Den mørke og fyldige, let ristede smag fungerer fint på en regnfuld og kedelig februar aften - og vel også på så mange andre aftenener. 4 glas!

Bryggeri: Allgäuer Brauhaus (Oetker Group)
Øltype: Münchener Dunkel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, humleekstrakt, gær
ABV: 5,5 %

onsdag den 4. februar 2015

Fuller’s Old Winter Ale (Bottle)


Købt for 18,95 kr i Netto for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Vidunderligt betryggende i koldt vejr, Old Winter Ale er en mørk og markant øl, der omgiver dig i en varm glød af fortrolighed. I modsætning til de fleste ting i årstiden med sne, slud og is, er den usædvanligt godt afbalanceret. Dyb rav farvet, er den gamle Winter Ale en stærk øl med en aroma, der peger på malt, kager og lakrids. De prominente Crystal malt tilføjer den søde, nøddeagtige smag, smukt afbalanceret med blomsteragtige noter fra Target, Challenger og Northdown humle.
Svagt skum. Aroma af sød malt, karamel og mørke frugter. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let ristet, sød malt, går over i mørke frugter og lidt nødder. Svagt humlet, let sød.

Bryggen tjenes bedst noget varmere end køleskabstemperatur, så føles den trods den lave alkohol, ganske varm og rundt. Lav bitterhed, men alligevel tilpas, svagt aromahumlet, men kan alligevel anes - omend den mørke maltsmag med noter af karamel og lidt nødder, dominerer sammen med den frugtagtige smag fra gæren. 4 glas!

Bryggeri: Fuller's
Øltype: Engelsk old/strong ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (Crystal), humle (Target, Challenger og Northdown), gær
ABV: 5,3 %

onsdag den 25. december 2013

Ayinger Winter Bock


Købt for 29 kr hos Vinbørsen for 50 cl. flaske. Også kendt som Ayinger Celebrator Doppelbock.

Brauerei Aying er en privatejet bryggeri i landsbyen Aying, 25 kilometer syd-øst for München. Bryggeriet blev grundlagt i 1878 af Johann Liebhard og har siden været en familieejet. I 1999 blev et nyt bryggeri i München åbnet, som på det tidspunkt var det mest moderne bryggeri i Europa. I 2010 beskæftigede bryggeriet firs ansatte. Den samlede produktion er omkring 100.000 hektoliter om året. Som det eneste bryggeri i München-området, er Brauerei Aying udstyret med en dyb brønd, der giver vand fra 176 meters dybde.

Bryggeriets beskrivelse:
Denne mørke dobbelt bock i rødbrun farve, sælger vi kun i perioden fra november til slutningen af ​​januar. Den komplekse tre-mæske metode, ved hjælp af fire slags malt med en lagringsperiode på16 uger, sikree en afrundet, fyldig, malt dominerende smag.
Trods det høje indhold af urt, føles den ikke for sød. Smagen er med mild fylde med en ledsagende tone af kaffe, som dominerende i eftersmagen. En ægte smagsoplevelse på vinteraftener i stearinlysets skær ved pejsen!
Mellem skum. Aroma af karamel, malt og frugt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød, let ristet malt, går over i frugt og kaffe. Svagt humlet, neutral bitter.

Hvor mange Doppelbock forekommer lige lovlig søde,tilhører denne bryg det modsatte. Gok nok ikke helt bitter, men med ganske fyldig, ristet maltsmag endda med kaffenoter - vi bevæger os absolut henad de "mørke" Doppelbocks. På trods af den ristede smag stadig letdrikkelig, på trods af kaffenoterne er dette ikke noget, der ligner en stout. Den har derimod en ganske god fylde og varme, perfekt en kold vinteraften. 4 glas!


Bryggeri: Brauerei Aying
Øltype: Doppelbock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,7 %

mandag den 23. december 2013

Erdinger Schneeweisse Winterbier


Købt for €0,95 hos Famila Lübeck for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Erdinger Schneeweiße - den første vinter speciel øl.I december 1997 blev det besluttet at Erdinger Weissbräu skulle sætte fut i de kolde vintermåneder med en ny, special hvedeøl. Denne første øl specielt brygget for vintersæsonen blev døbt Erdinger Schneeweiße.Lidt mørkere og stærkere end klassiske Erdinger Weissbier "med den fine gær", er vores nye "Schneeweiße" hvedeøl er en velkommen ændring i de kolde vintermåneder - det perfekte tidspunkt for en lille overbærenhed! Erdinger Schneeweiße bruger de første malte fra sommeren høst. Det er ikke før midten af ​​oktober, at hvedeøl speciale udvikler sin rav farve og krydrede smag - et resultat af sin lange modning. "Schneeweiße" går særlig godt med stort antal fødevarer - noget ikke ualmindelige i juletidenDenne sæson øl er tilgængelig fra november til februar.God smag gør simpelthen vinteren bedre!
Kraftig skum der holder et stykke tid. Aroma af hvede, bananer og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød hvede og malt, går over i frugt, bananer og krydderier. Svagt humlet, let sød.

Lidt mørkere, lidt kraftigere i forhold til den kendte Erdinger Weissbier - men det ændrer desværre ikke så meget. Her er hverken nok ekstra fylde eller karakter til at den bevæger sig væk fra et kedeligt standardniveau. Vel er den letdrikkelig, men det er stadig et øl brygget til laveste fællesnævner. 3 glas!

Bryggeri: Erdinger Weissbräu
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær.
ABV: 5,6 %

mandag den 9. december 2013

Mont-Blanc Brassin d'Hiver


Købt for 59 kr hos Letz, fransk delikatesseforretning på Gl. Kongevej, Frb. for 75 cl flaske med patentprop.

Bryggeriet Mont Blanc blev grundlagt af Sylvain Chiron i 1999. Bryggeriet kan dateres tilbage til det nittende århundrede hvor bryggeriet var ét af hertugdømmet Savoys seksbryggerier, som alle lukkede i begyndelsen af ​​det næste århundrede. Sylvain Chiron, sønaf grundlæggerne af mærket pasta Alpina Savoie, tog navnet "Brasserie du Mont-Blanc" i 1999. Det kendetegnende for mærket er at fremme produkter fremstillet med kildevand fraMont-Blanc. Vandet opsamles fra Enchapleuze kilden, som ligger på 2.074 meter over havets overflade i byen Les Houches.

Kraftig skum. Aroma af sød malt, honning og kastanjer, Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af  sød malt, går over i honning, kastanjer, krydderier og frugt. Let humlet, sød.

Vinter/julebryg tilsat kastanjer, honning og ubestemmelige krydderier, hvilket ganske afgjort også afspejles i smagen. Ender som noget temmelig sødt stads, der ikke rigtig hænger sammen, kastanjer og honning bør ikke dominere øl, som det er tilfældet her. 3 glas!

Bryggeri: Brasserie du Mont-Blanc
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede og havre, humle, kastanjer, honning, krydderier, gær
ABV: 7,2 %


fredag den 8. november 2013

Petrus Winter #9


Købt på tilbud for 39,95 kr. i Netto for 75 cl. flaske.

Siden 1894 har familiebryggeriet Brouwerij Baviks høje bygninger kendetegnet landdistriktet Bavikhove i Flandern hvor der produceres et rigt udvalg af øl og læskedrikke. Bag succesen for dette uafhængige bryggeri, er familien De Brabandere. I dag styrer fjerde generation dette bryggeri.

Bryggeriets beskrivelse:
Karamel-rød overgæret øl. Denne julebarn fra Petrus familien brygges kun i hele november måned. Dens bløde aroma er den perfekte start for en hyggelig feriesæson.
Svagt skum. Aroma af karamel, koriander og frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød, let ristet malt, karamel, kanel, muskatnød, koriander og mørk frugt. Svagt humlet, let sød.

Sød vinter/juleøl med bunkevis af tilsatte krydderier, 9% alkohol - det kan ikke gå helt galt. Fin bryg, men ikke den fylde og varme, der kan forventes af en 9% - og som Mørk Stærk Belgisk Ale betragtet, dominerer krydderierne vel voldsomt. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, malt, humle, gær - ikke flere ingredienser angivet, hvilket nok ikke holder
ABV: 9 %
FG: 1018 (målt af mig)

tirsdag den 5. november 2013

Wittekerke Winter White Ale


Købt på tilbud for 39,95 kr. i Netto for 75 cl. flaske.

Siden 1894 har familiebryggeriet Brouwerij Baviks høje bygninger kendetegnet landdistriktet Bavikhove i Flandern hvor der produceres et rigt udvalg af øl og læskedrikke. Bag succesen for dette uafhængige bryggeri, er familien De Brabandere. I dag styrer fjerde generation dette bryggeri.

Fra etiket: "Autentisk Belgisk Dobbel Wit Ale". Ekstra stærk wit til det amerikanske marked, impoteret af Globalbeer, genimporteret af One Pint A/S.

Globalbeers beskrivelse:
Smag: Strejf af kanel, efterfulgt af appelsinskaller & koriander og varmen fra alkoholEn medium til fuld krop vinter drik med en lys eksotisk krydderi aroma. Fuld smag med en glat mundfornemmelse, der slutter en anelse tør. Strejf af kanel, efterfulgt af appelsinskal & koriander med en alkohol varme. Perfekt til at nyde efter middag med venner eller ved forsamling udenfor på en skarp vinternat.
Mellem skum. Aroma af koriander, citrus, hvede og banan. Mellem karboneret, uftltreret.

Smag af sød malt og hvede, går over i koriander, citrus og banan. Svagt humlet, let sød.

Tilsyneladende en kraftigere udgave af Baviks normale 5% wit, som jeg endnu ikke har anmeldt. Denne bryg er blandt de let drikkelige af slagsen, ingen antydning af sur- og bitterhed, derimod hælder den over i den søde og blide slags. Selvfølgelig temmelig fyldig takket været den ekstra styrke, men jeg selv blandt de folkelige wit, savner jeg mere cremethed og gærsmag. Ikke noget galt - distancerer sig bare ikke. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Bavik
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, malt, hvedemalt, humle, koriander, appelsinskaller, gær
ABV: 7,5 %
FG: 1016 (Målt af mig)

onsdag den 12. juni 2013

De Koninck Winterkoninck



Købt for 19 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Fra web:
Lige som Beaujolais nouveau, som lanceres hver november, markerer De Koninck traditionelt overgangen fra sommertid til vintertid med De Koninck Winter. Denne speciale øl brygges i begrænsede mængder. En rubinrød overgæret øl for ren og skær nydelse, står med en perfekt balance mellem sødme og bitterhed med den brændte smag af mørk malt ... Indeholder den dobbelte mængde karamelmalt som den traditionelle De Koninck øl. Glæd dine øjne og smagsløg. Alkohol indhold: 6,5% vol.. Hæld med en skummet hovede ved 4-6 ° i det særprægede sfæriske De Koninck "bolleke" glas.
Stil: Dyb ravfarvet overgæret øl
Smag: Perfekt balance mellem bitter, sød og den brændte smag af mørk malt
Humle: Saaz
Farve: mørk ravgul
Holdbarhed: Flaske: 12 måneder efter aftapning - tønde: 9 måneder
Tip: Ideelle servering temperatur 5-6 ° C
Alkohol: 6.50
Svag skum. Aroma af karamel og mørke frugter. Svagt karboneret.

Smag af let sød malt, går over i karamel og mørk frugtsmag fra gær. Middel humlet, let bitter, lidt tør.

Tæt i farve og smag i forhold til den originale De Koninck, denne er dog noget mere fyldig, mere malt, karamel og frugtsmag. Forekommer ikke helt så tør som originalen. Vel en udmærket idé med den mere fyldigere bryg om vinteren og den friske, lidt tørre original resten af året. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij De Koninck (Duvel-Moortgat)
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle (Saaz), gær
ABV: 6,5 %

tirsdag den 29. januar 2013

Flensburger Winterbock


Købt for 0,93€ i Købmandsgården, Harrislee, Tyskland for 33 cl. flaske med patentprop.

Svag skum. Aroma af sød malt og lidt karamel. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, eftersmagen går over i karamel. Svagt humlet. Sød.

Den er sød - meget sød, omend ikke så ekstrem som Fischer Bière de Noël, så alligevel et langt skridt på vejen. Ikke for alle - og også for sød til mig. 3 glas!

Bryggeri: Flensburger Brauerei
Øltype:  Helles Bock/Maibock
Ingredienser: Vand, bygmalt, humleekstrakt, gær.
ABV: 7 %

torsdag den 3. januar 2013

Goliath Winter 7°


Købt for 21 kr. i Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Meget kraftig skum. Aroma af malt, karamel, krydderier og frugt. Mellem karboneret.

Smag af sød malt, karamel, krydderier og frugt. Middel humlet, let bitter.

Fin bryg, lidt kraftigere humlet end normalt, ellers er der lidt af det hele i en "ren belgisk bryg" uden tilsætninger - men der mangler dermed noget. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie des Légendes
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær.
ABV: 7 %


fredag den 9. november 2012

Winterkoninkske


Købt til 22 kr. hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.


Flot ser etiketten ud! Winterkoning er det flamske ord for gærdesmutte og hvad illustrerer denne vinter-sæson bryg bedre, end en fugl med vinter i sit navn, der hviler på en humleranke ?

Middel skum. Kraftig duft af karamel, malt og krydderier. Svag karbonering.

Frugtagtig, maltet smag, sød. Smag af forskellige krydderier, svagt humlet, ikke ristet. Lang, fyldig smag.

En stor nydelse, præcis som en mørk stærk belgisk ale skal være. Tilpas balanceret mht. sødme, humle, maltsmag og krydderier. Varmt muldfylde. Ganske anbefalelsesværdig!

Bryggeri: Brouwerij Kerkom
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, syv typer malt, (inkl. egetræsflager), to typer af belgisk humle, gær.
ABV: 8,3 %