Viser opslag med etiketten Amager Bryghus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amager Bryghus. Vis alle opslag

tirsdag den 5. juni 2018

Amager Pink Farts & Unicorns

Købt hos bryggeriet

Bryggeriets beskrivelse:
I århundreder har forskere diskuteret det underlige, men på mange måder relevante spørgsmål: Lugter enhjørningens prutter? Og i så fald, hvad lugter de af? Mange forskere har hævdet, at enhjørningen, som kun var en fabel og ikke et ægte dyr, naturligvis ikke kunne producere nogen kropsgasser overhovedet, da den ikke eksisterede. Andre hævdede, at observationerne var så rigelige, at dyret naturligvis eksisterede, og selv om det var et symbol på renhed og nåde, ville det stadig være nødvendigt at frigive en prut nu og da. Hele holdet her på Amager Bryghus er en flok gamle romantikere og sande troende. Bryggerihund Kilo insisterer endda på, at han engang hang ud med en enhjørning i den nærliggende Kongelunden Skov. Han er sådan en kærlig dreng. Nå, vi fortæller dig ikke præcis, hvordan vi gjorde det, men med tørhumling i Pink Farts & Unicorns har vi genskabt den nøjagtige duft af en enhjørnings prut. Tænk lækre tropicana, tænk fugtig citrus, tænk .... Duften af ​​dine mest lækre drømme. Og hvis du lukker øjnene også, kan du endda se farven. Det er rigtigt, det er lyserødt. Denne øl er for alle damer og fyre, der vælger at tro at eventyr faktisk eksisterer. Bare duft... ..
Svagt skum. Aroma af citrus og blomster. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus (tropiske frugter), blomster og græs. Mellem humlet, let bitter.

En såkaldt Tørhumlet India Pale Lager, dog uden de store gærnoter - den kunne sagtens snyde sig til at være en ale. Dominerende noter af tropiske frugter med lidt blomster og græs som svagt modspil. Behagelig, frugtig og let drikkelig men lidt ensidig uden den store kant. 4 glas!

Bryggeri: Amager Bryghus
Øltype: Moderne Lys Lager / Tørhumlet India Pale Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt (Pilsner), humle (Centennial, Cascade, Citra, Amarillo), gær (US Ale)
ABV: 4,6 % 

Amager Granny With A Gun


Købt hos bryggeriet.


Bryggeriets beskrivelse:
"Granny With a Gun" er jo på mange måder en umanerlig dramatisk historie om en australsk bedstemor, som skød kuglerne af to lokale punks, fordi de havde forgrebet sig på hendes hundehvalp....
En voldsom historie, som kræver en voldsom øl til at skylle efter med. Og "Granny" ER en ret barsk og markant bitter IPA brygget med de australske humler Ella og Galaxy - vi siger med det samme, den er ikke for de humleforskrækkede.....
"Granny" på 6% er også et samarbejdsbryg med vores australske importør Adam, der også har gypsy-bryggeriet Edge Brewing Project, flere gange kåret som noget af det bedste Australien har at byde på.
Kraftigt skum. Aroma af citrus, græs og karamel. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i forskellige grape-citrusnoter og græs. Kraftigt humlet, bitter.

Ganske kraftige og altdominerende, let syrlige grapenoter (mest pomelo) med lidt græs som svagt modspil - vi taler måske om 90/10 fordeling. Matchende kraftig bitterhed som samlet giver et rigtig frisk pust. Selvfølgelig tilegnet humlehoveder, især de som regner grapenoter. Måske lidt for ensidig grape, hvilket er en individuel smagssag, selv kunne jeg godt tænke mig lidt større modspil. Stadig frisk og god humlejuice. 4 store glas!

Bryggeri: Amager Bryghus
Øltype: Am. IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle (
Ella og Galaxy), gær
ABV: 6 % 

mandag den 4. juni 2018

Amager Basalt

Købt hos bryggeriet.

Bryggeriets beskrivelse:
Basalt er en øl, der normalt kun kan købes på Restaurant Basalt, men vi har fået et bryg i overskud, som vi synes skal komme vore gode faste kunder til gode.
Basalt er en såkaldt "American Wheat" af type på 4,9%. Brygget med 30% hvedemalt, men gæret med en almindelig ale-gær, har den ikke nær samme udprægede gærkarakter som tysk Hefeweizen, men minder mere om en mild udgave af en American Pale Ale - humlet som den er med Simcoe, Cascade og Citra - med et lille skud tørret appelsinskal for ekstra friskhed. Særdeles letdrikkelig.

Mellem skum. Aroma af karamel og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel og krydderier. Mellem humlet, let bitter, let tør.

Noget mørkere end forventet med en lige så uventet karamel og kogende urt aroma, der går igen i smagen. Dominerende krydderi og karamelsmag med citrusnoter i baggrunden. Heldigvis alt behagelig let bitter og let tør. En blanding af Amerikansk Pale Ale/Brown Ale med 30% hvede? Joh, men efter overraskelsen har lagt sig, ganske behagelig og blandingen fungerer med fint balanceret bitter- og tørhed. 4 glas!

Bryggeri: Amager Bryghus
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle (
Simcoe, Cascade og Citra), gær
ABV: 4,9 % 

søndag den 22. december 2013

Amager Secret Santa


Købt for 55 kr. hos Vinbørsen for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Quadrupel
10,5 %
Rødbrun, fyldig, tørrede, mørke frugter og sukkere med en let krydret kant
Bedst i test, Politiken og 5/6 stjerner, Ekstra Bladet
Tilgængelig: jul/vinter
Ved juletid er det helt i orden at være hemmelighedsfuld og overraske hinanden. Og Amager Bryghus er ingen undtagelse, da vi gerne vil glæde jer. Gennem det seneste år har vi derfor holdt skjult, at vi har lagret en unik øl af quadrupel-typen i vores kælder. Vi har lagret den på egetræ og grannåle, og smagen går i den sødlige retning, mens næsen får tankerne hen på moden frugt, eg, slik og marcipan.
I samarbejde med vores hjælpenisser har vi dermed brygget det eksklusive bryg, du har her i hånden, og som er så julet, at selv Julemanden kun drikker den på de allerhelligste dage. Secret Santa er fyldt med de allerbedste råvarer. Der er ikke mange flasker Secret Santa, en øl så hemmelig, at den knapt nok eksisterer – så det var ikke med hjælpenissernes gode vilje, at vi fik lov til at udgive den. Flå den derfor ned af hylderne, hvis du skulle være så heldig at finde den. Du vil ikke blive skuffet, men måske en lille smule bimmelim, idet den holder hele 10,5% alkohol.
Svagt skum. Aroma af  mørke frugter, julekrydderier, grannåle og sød slik. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i mørk frugt, julekrydderier, grannåle og kandis. Svagt humlet, sød.

Om jeg river en 55 kr. øl ned fra hylderne, når jeg allerede i beskrivelsen er lidt forundret - hvorfor tilsættes egespåner, hvis bryggen i forvejen er lagret på egetræ? Amager Bryghus har før forsøgt sig i min favoritgenre Mørk Stærk Belgisk Ale med Lust som jeg fandt alt for sød - og sødmen fortsætter her. Det er ganske afgjort en sød kandis smag, der dominerer, i afslutningen fornemmes enten egetræslagringen eller de tilsatte egespåner. Lidt krydderier og grannåle ligger jævnt i hele smagsforløbet og giver en bund, der ikke rigtig matcher bryggen. På trods af styrken ikke så vinøs og varm, på længere sigt bliver sødmen dog for voldsom. Lidt af en skuffelse på en bryg med så store armbevægelser. 4 glas!

Bryggeri: Amager Bryghus
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale/Quadrupel
Ingredienser: Vand, bygmalt (Pilsner, Cara-Munich, Melanoidin, Caraaroma), lys kandis, mørk kandis, humle (Tettnanger, Saaz), gær (trappist), egespåner, grannåle
ABV: 10,5 %

torsdag den 20. juni 2013

Amager The Sinner Series Lust


Købt for 50 kr. hos Amager Bryghus for 50 cl. flaske.

Den verdenskendte øl fra Amager Bryghus' Sinners serie - mindst 16 links har de selv fundet om sagen, fordi det svenske Systembolaget valgte at censorere den barmfagre dame på etiketten. Så reklamen er i orden - hvad så med bryggen, i min absolutte favoritgenre, Mørk Stærk Belgisk Ale. En genre, danske bryggerier tit forsøger sig i, uden egentlig at forstå, hvor svær det er at styre en bryg med så høje procenter.

Fra web:
Denne stærke belgiske ale er så sødmefuld, at vi ikke er bange for at kalde den for rendyrket begær på flaske.

Under brygningen blev stemningen så løssluppen, at brygger Jacob og brygger Morten brød ud i store mængder spontane kindkys til hinanden. Hvis ikke Thomas Schön var dukket uanmeldt op, var det sikkert ikke stoppet ved kindkyssene.

Denne øl er så vellystig, at vi ikke garanterer for følgerne, hvis du serverer den for kæresten i stearinlysenes skær: det kan meget vel ende i en langvarig forsørgerpligt. Vi har brygget en øl med de mest sensuelle sukre, vi kunne finde i Netto og så har vi krydret den med velrenommerede afrodisiaka som spansk flue, østers og pulveriseret hjortepenis. Eller osse er vi bare fulde af løgn…

Øltype: Belgian Strong Ale

ALC.: 9,2% Vol

Smagsnoter: Dyb ravgylden, fyldig og sødlig med en meget afdæmpet bitterhed

Ingr.: Vand, bygmalt, sukker, sirup, humle og gær

Svag skum. Aroma af karamel og søde krydderier. Svagt humlet, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i sød karamel. Svagt humlet, meget sød.

Når danske bryggerier forsøger sig i denne genre, humler de enten ekstra, så det bliver en mini-IPA, eller den bliver kvalmende sød, så selv min sukkertrænede tunge forvrænges. Denne bryg tilhører sidste kategori. Det er desværre ren sukkerstads, hvorfor ved jeg ikke, de allerstørste belgiere i genren er slet ikke så søde, det er kunsten - at balancere bryggen, så den hverken bliver for sød, for kraftig eller for bitter. Denne bryg er helt nede på 3 glas - kun Carlsberg Semper Ardens Christmas Ale har opnået lige så få glas i den genre!

Bryggeri: Amager Bryghus
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, sirup, humle, gær
ABV: 9,2 %
FG: 1034

tirsdag den 18. juni 2013

Amager Amager Fælled


Købt for 40 kr. hos Amager Bryghus for 50 cl. flaske.

Ganske aktuel bryg - var selv på Amager Fælled i går hvor jeg plukkede hyldeblomst til mit hjemmebryg, som jeg bryggede i dag - om jeg kan gøre det bedre end Amager Bryghus, ved jeg om et par måneder. Hyldeblomst blomstrer i juni/juli, så det må være fra sidste års høst.

Fra web:
Fuldkommen uberettiget refereres Amager ofte til som ”lorteøen”, men, men, men – intet kunne i dag være længere fra virkeligheden. Her på øen er vi nemlig velsignet med Amager Fælled, et skønt stykke natur med et fantastisk dyre og fugleliv.

Faktisk er der intet andet sted i Europa, hvor man har så store åbne vidder i nærheden af en storby. Og nu tilmed med en metro der tager dig næsten direkte ud i fuglesangen. Amager Fælled har en fortid som både henrettelsesplads og terræn for afprøvning af militærvåben, men i dag støder du næppe på noget mere kontroversielt end motionister, fuglekiggere, små purke i korte bukser og så måske en håndfuld borgere, der dyrker nøgenheden….og lidt til!

Og når du besøger dette rustikke paradis, så gør det gerne med denne gyldne ale fra Amager Bryghus i cykel- eller metrokurven. Med sin rene maltsødme og sine blide og blomstrede humletoner er den som skabt til at slukke tørsten herude i Amagers frie og smukke natur.

Øltype: Ale
ALC.: 4,5 % Vol
Bitterhed: 14 IBU
Ingr.: Vand, bygmalt, honning, hyldeblomst, humle og gær
Flaske: 50 cl.
Mellem skum. Aroma af blomster, græs og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i frugtagtig smag. Mellem humlet, neutral bitter.

En frisk bryg til varme perioder. Hyldeblomsten kan anes, nu man læser, den er der - men dermed også sagt, tilsætningen ikke er overdreven - humlen er heller ikke specielt fremmende, men så har de Summer Fusion i sortimentet. En frisk, men for kompromissøgende og halvkedelig bryg, som jeg kun giver 3 store glas.

Bryggeri: Amager Bryghus
Øltype: Engelsk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, honning, hyldeblomst, humle, gær
ABV: 4,5 %
IBU: 14

lørdag den 15. juni 2013

Amager The Sinner Series Wrath


Købt for 50 kr. hos Amager Bryghus for 50 cl. flaske.

I dag er det Bryggeriernes dag, så jeg valgte en gratis rundtur hos Amager Bryghus og fik da købt et par bryg og glas af Papsø. Prisen er den samme som i butikkerne.

Fra web:
Saisoner er in. Saisoner er hippe. Simpelthen. Endnu har ingen givet den helt gode forklaring på, at denne uhyre traditionelle belgiske ølstil pludselig nyder en voldsom opblomstring blandt toneangivede ølnørder. Bortset fra selvfølgelig, at det er en uhyre delikat drik i al sin forfinede enkelhed.

Men vi har begået en synd. Vi kunne ikke lade være.

Vi har nemlig hældt vores Amager-variant af en Saison på et træfad. Vi håber, at de bløde tanniner fra træet og de noble Pinot Noir-druer giver et saftspændt ekstra twist.

Vi ved, at vi måske påkalder os Saison-fundamentalisterne vrede med denne gavtyvestreg. Men ærlig talt, så er vi ligeglade.

Øltype: Rødvinslagret Saison
ALC.: 6,5% Vol
Smagsnoter: Rødlig ravfarvet, domineret af friske noter af skovbær, let syrlig
Ingr.: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle og gær
Flaske: 50 cl.
Mellem skum. Aroma af frugt, sour malt og lidt citrus. Svagt karboneret.

Smag af let sød malt, går over i frugt. En anelse sour og tør. Svagt humlet, let bitter.

Udmærket saison, én af de lidt blidere af slagsen. Fin frugtsmag fra gæren, en anelse sour- og tørhed, en fin anelse aromahumle. Desværre synes jeg ikke, jeg fanger træfadslagringen. Ikke den typiske skum og karbonering, der normalt findes i saison'er, men den frugtagtige vinøsitet er fuldt til stede. Kunne godt ønske mig enten kraftigere bitterhed og tørhed eller endnu større vinøsitet - her ligner denne bryg noget af et kompromis. En letdrikkelig saison. 4 glas!

Bryggeri: Amager Bryghus
Øltype: Saison
Ingredienser: Vand, bygmalt (Pilsner-, Carahell-, Pale Chocolade), humle (Chinock og Saaz), gær (Saison)
ABV: 6,5 %