fredag den 29. april 2016

De Bie Vélo

Købt hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Brouwerij De Bie (Bryggeri Bien) blev grundlagt i 1992 bryggeriernes humlehaver i landsbyen Watou i nærheden af Poperinge og den franske grænse. Det er en af ​​de mindste håndværk bryggerier i Flandern. I 2001 flyttede bryggeriet til Loker til det velkendte værtshus "D'Hellekapelle". I 2011 flyttede Brouwerij De Bie til Wakken (Dentergem), i en fuldstændig renoveret bondegård, hvor du kan se brygprocessen, fra humle  til aftapning. Du kan også smage 10 fremragende øl med deres egen karakteristiske smag.

Bryggeriets beskrivelse:
Øllet har smagen af sejr. "De Bie Vélo er en lys, orangefarvet trippel og har en særlig smag. Bitterhed og sødeme er i balance. Øllet smager frugtig og har en maltet eftersmag. Prikken over i'et, er krydrede noter af stjerneanis, koriander og salvie. Det bør tilfredsstille både mandlige og kvindelige fans. Meget velsmagende, hjertelig godt med hensyn til alkoholindhold, og let drikkelig. "
Kraftig skum. Aroma af stjerneanis, krydderier og frugt. Svagt karborneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i stjerneanis, karamel, krydderier og frugt. Svagt humlet, bitter.

Er på cykelferie i Østflanderen i disse dage, så endnu en cykelrelateret øl (uden det er forklaret nærmere, ej heller hvad Etixx–Quick-Step har med sagen at gøre) fanger altid min interesse. Desværre må smagen, lige som vejret, komme fra Grønland. Stjerneanis at farligt at tilsætte, det kan nemt doseres for kraftigt - og det er så sandelig tilfældet her. Sorteres sjerneanisen fra (dvs 95% af smagen), findes der nedgæret karamel, lidt krydderier og svag frugtsmag fra gæren. Denne bryg burde være stoppet i første test. 2 glas!

Bryggeri: Brouwerij De Bie
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, krydderier, sukker, gær
ABV: 8 %

torsdag den 28. april 2016

Verzet Super NoAH

Købt for €1,45 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Alex, Joran og Koen studerede sammen på bryggerskolen i Gent og besluttede sig at gøre det professionelt - i 2011 startede de som fantombryggeri men her i april er de startet med eget bryggeri i Anzegem.

Bryggeriets beskrivelse:
Super NOAH er bevis på, at du ikke behøver amerikansk humle for at opnå en smuk humleprofil. Brugen af de bedste europæiske aromahumlesorter, giver denne øl sine blomster og frugtagtige noter, der minder om amerikanske øl.
En solid efter bitterhed lokker dig straks til at tage næste slurk.
Det lave indhold af alkohol og friskheden, gør denne øl letdrikkelig og glimrende uden at uden at ofre karakter og fylde.
NOAH står for No American Hops
Meget kraftigt skum. Aroma af krydderier, blomster og sød frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, blomster og frugt. Mellem humlet, let bitter.

Moderne (dvs ganske pænt) humlet belgisk pale ale, imod tendensen kun med europæiske humle, hvilket da også fungerer. Fint balanceret humlestyrke, bitterhed og gærsmag, både frisk og letdrikkelig. Er du træt af amerikansk humle, findes dette alternativ - men hæld forsigtigt op! 4 glas!

Bryggeri: Brouwers Verzet, brygget hos Brouwerij Gulden Spoor
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,9 %

Hof Ten Dormaal Saison

Købt for €2,10 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

To generationer af Janssens familienbor på gården i Haacht, midt i trekanten Mechelen/Aalst/Bruxelles. For at blive mere produktiv og forhindre spild, købte de brygudstyr i 2009 og Dormaal Amber var klar i 2010. Gården og bryggeriet er 99% selvforsynende, på gården dyrkes humle og malt, vand kommer fra egen brønd og energien er lavet af rapsfrø dyrket på markerne. Til bryggeriet er gær er den eneste ingrediens, der købes. Den brugte mæsk gives som foder til husdyre på gården.

Bryggeriets beskrivelse:
En Saison af den gamle skole. Let sur, brygget kun med korn og humle lavet lige her! Brygget til før, imens og efter hårdt arbejde på markerne!
Kraftigt skum. Aroma af sur malt, citrus og hvede. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, let sur malt, går over i citrus, hvede og frugt. Svagt humlet, let bitter, let sur.

Amerikansk import, genimporteret til Belgien - joh, ingen tvivl om målgruppen, måske også derfor den atypisk saison, at de vælger farmhouse gær. Blid brett der giver en let surhed uden at blive ekstrem, lidt citrus i stedet for den klassiske krydrede Styrian Golding, men så en kraftig og dominerende smag af hvede. Alt i bryggen er ganske blidt og letdrikkeligt, jeg havde blot forventet mere. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Hof Ten Dormaal
Øltype: Saison / Farmhouse Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, sukker, gær
ABV: 5,5 %

 

onsdag den 27. april 2016

Hedonis Ouwen Duiker


Købt for €1,80 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Grundlagt af Janos de Baets og Leopolds Ketelaere, startede som hjemmebryggere i august 2013, gik professionelt og lancerede første nomadebryg i 2015. Tæt på Gravere, 10 km nord for Oudenarde, efterhånden flyttes produktioen over til Graveres bryggeri Contreras.

Bryggeriets beskrivelse:
Upasteuriseret American Pale Ale, med en frugtagtig aroma pga. tørhumling med Mosaic og Citra og den kraftige mundfornemmelse opnås gennem brug af rug. Øllet har en bitter smag og en tør krop.
Kraftig skum. Aroma af krydderier, urter, citrus og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i fyrrenåle, krydderier, urter, citrus og frugt. Kraftig humlet, let bitter, let tør.

Aromahumlens styrke er takket tørhumlerne ganske tæt på IPA-stadiet, bitterheden liger dog en almindelig amerikansk pale ale. På trods af det, forekommer aromahumlen balanceret, vel lidt frugt i afslutningen men uden det overtager humledominansen. Frisk, fin humlesammensætning, fint balanceret. 4 store glas!

Bryggeri: Hedonis Ambachtsbier, brygget hos Brouwerij Maenhout
Øltype: Amerikansk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsnermalt, rugmalt), humle (Magnum, Tettnanger, Mosaic, Citra), gær
ABV: 4,9 %

tirsdag den 26. april 2016

Jackdaw / Alvinne Saison Kongero 2015


Købt for €2,30 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Fra etiket:
Undertiden krymper Verden. Et bryggeri i Sverige har middag med hans sang-fætter, der, som det hør og bør, kender et belgisk bryggeri. Efter en hurtig introduktion opstår ideen om et samarbejde for at fejre 10 år jubilæum da sanggruppen Kongero blev født - og resten er, som vi siger, historie. Saison Kongero 2015 blev brygget Jackdaw Brewery af Jackdaw Brewery og Brouwerij Alvinne. 
Kraftig skum. Aroma af urter og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i urter og krydderi. Svagt humlet, let sød.

Bortset fra at humlen liger Styrian Golding, havde jeg ikke gættet dette skulle være en saison. Den er svagt humlet, overhovedet ikke tør og bevæger sig imod det let søde for slet ikke at tale om den manglende gærsmag. Smagen forekommer heller ikke speciel kraftig, det er såmænd vanskeligt egentlig at fange årsagen til denne bryg, når den hverken er fugl eller fisk. 3 glas!

Bryggeri: Brouwerij Alvinne
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær
ABV: 7 %

Verzet Golden Tricky


Købt for €1,65 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Alex, Joran og Koen studerede sammen på bryggerskolen i Gent og besluttede sig at gøre det professionelt - i 2011 startede de som fantombryggeri men her i april er de startet med eget bryggeri i Anzegem.

Kraftig skum. Aroma af fyrrenåle, græs og citrus. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i fyrrenåle, græs og citrus. Kraftig humlet, let bitter.

Såmænd god start med kraftig skum, dog med store huller, men fin aroma med mindst tre forskellige nuancer, hvilket går igen i smagen. Sidst i smagsforløbet fornægter det belgiske ophav sig ikke, der anes en fyldig, frugtagtig gærsmag, hvilket vel ikke er nødvendigt. Bitterheden og aromahumlens styrke på mellemniveau, men fint balanceret og de førnævnte smagsnuancer skelnes let. Letdrikkelig og behagelig. 4 glas!

Bryggeri: Brouwers Verzet, brygget hos Brouwerij Gulden Spoor
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, sukker, gær
ABV: 7,5 %

Halleschelle

 Købt for €1,35 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Picobrouwerij Alvinne i Heule, tæt på Kortrijk startet i 2002 som et non-profit bryggeri i Ingelmunster med en kedel størrelse på kun 400 l. I 2011 flyttede bryggeriet til Heule og købte et 20 hl brygsystem og producerer nu til andet end blot lokalområdet.

Husøl hos Beer Pub Pado, Tielt efter bartenderne Dominiek Snauwaert og Patrick Acx' ønsker. Brygget siden omk. 2004.   kilde

Svagt skum. Aroma af let sur malt, koriander og frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter og let sur malt, går over i koriander og frugt. Svagt humlet, let bitter, let sur.

Orange stærk belgisk bryg med overraskende let sur farmhouse/gueuze smag, hvilket ellers ikke findes i Alvinnes ikke-sure serier. Kraftig smag af koriander, men den sure malt- og gærsmag er absolut heller ikke gemt af vejen. Særpræget bryg som skal have ros for modet, omend ikke tiltaler mine smagsløg, alt for meget koriander, så hellere en rigtig gueuze eller farmhouse. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Alvinne
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, koriander, gær
ABV: 8,5 %
IBU: 25

mandag den 25. april 2016

Den Tseut

Købt for €1,45 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Ægte mikrobryggeri i landsdelen Meetjesland, 20 km nord for Gent, tæt på den nederlandske grænse - selvfølgelig røg den ned i kurven, har altid haft en forkærlighed for svin.
 
Bryggeriets præsentation:
Huisbrouwerij Det Tseut er en lille håndværk bryggeri i landsbyen Oosteeklo. Navnet "den Tseut" henviser til navnet på stedet Oosteeklonaren, svinene. Oosteeklo er en svine kommune og The Tseut er dialekt for svin.
Vi startede i juni 2008. Brygning er i mit blod, begge mine bedstefædre var aktive i bryggeriindustrien. Min bedstefar var brygger hos Van Hoorebeke i Assenede, enarbejdede på malteriet Boekhoute.Jeg har selv en uddannet på High School i Gent, hvilket gjorde stor forskel. Så jeg designede min egen bryginstallation.
Stefan og Ria
Bryggeriets beskrivelse:
En mørk lys og lidt tåget øl, fuld malt, let bitter med let sød eftersmag.
Husets bryg.
Alc. 6,5%
Kraftig skum. Aroma af karamel, krydderier og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt og karamel, går over i krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, sød.

Orangefarvet, men tildeles Belgisk Brown Ale kategotien pga. gæren mest smages som mørk, men det er en blanding af lys/brown. Der opstår en fornemmelse af sydtysk mørk pilsner (Dunkel), mon ikke der er brugt stor potion munich malt? Gæren er til gengæld typisk belgisk med mørke frugter. God fylde og kraft, den store del munich malt gør den samtidig lidt speciel. 4 glas!

Bryggeri: Huisbrouwerij Den Tseut
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt (pilsner og munich), humle (Challenger, Goldings, Saaz fra Poperinge), gær
ABV: 6,5 % 


 

Anker Maneblusser

Købt for €1,30 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Mechelen By-øl
Maneblusser er lys Mechelen ny øl brygget for alle Måne-bekæmpere i verden: dem, der elsker socialt samvær, fest og god øl. Dette specialøl har en udpræget frisk karakter med nok fylde til at blive nydt til fulde. Den fine afslutning og strejf af citrus smag giver en festlig frisk smag!
Blonde specialølGylden
Alc. 5,8% vol.
Kun belgiske humler
Lagret 2 uger
14 ° Plato
Overgæret
EBU 20
EBC 7
Serveringstemperatur 5 ° C
Ny serie fra Brouwerij Het Anker med indtil videre to bryg. Det er muligt at reservere en "Blusbus", en VW lad transporter med taphaner, til festlige lejligheder i Mechelen og omegn. Inspirationen til serien kommer fra natten d. 27th januar i 1687. Månen skinnede sin rødlige glød Saint Rumbolds tårn, som blev pakket ind i en tæt tåge. "Brand, brand, tårnet er i brand!" Råber der med dersperat stemme fra en beruset mand. Alarmen lød, og folk gjorde al hast med at hjælpe med at slukke den såkaldte brand. Før tårnet blev nået, bevægede månen sig  langsomt gennem tågen. Fra det øjeblik, blev mechelenborgere kaldt Maneblussers eller "Måne-bekæmpere".

Kraftig skum. Aroma af frugt, citrus og krydderier. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i citrus, krydderier og frugt. Svagt humlet, sød.

På trods af kategoriseringen som sød, er den trods alt ikke kvalmende sød. Den frugtagtige gærsmag blandet med citrus dominerer, aromahumlen anes som krydderier, der er lige bitterhed nok til den ikke ender kvalm. Vel letdrikkelig, men uden karakter. 3 store glas!

Bryggeri: Brouwerij Het Anker
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt, humle, gær
ABV: 5,8 % 


søndag den 24. april 2016

Anker Maneblusser Lente

Købt for €1,30 hos Bierhalle Deconinck, 8570 Vichte for 33 cl. flaske.

Tidligere kendt som Anker Lentebok.

Bryggeriets beskrivelse også her:
Maneblusser Lente (Forår)
En lækker start på foråret! 

I foråret kan du nyde Maneblusser Lente (Forår). Denne lyse øl er brygget med Pilsner malt, hvede malt, havre og rug. Det blev krydret med klassikere som koriander, spidskommen og Curaçao. Resultatet? Både forfriskende og karakterfuld. Ligesom foråret smager den blid og sød, frugtagtig og med lækre blomster. Ideel til at nyde forårssolen!
Tilgængelig fra marts.

Lys forårs øl
Gylden
Alc. 6,5% vol.
Kun belgiske humler
Lagret 2 uger
14 ° Plato
Overgæret
EBU 26
EBC 8.5
Serveringstemperatur 5-7 ° C
Ny serie fra Brouwerij Het Anker med indtil videre to bryg. Det er muligt at reservere en "Blusbus", en VW lad transporter med taphaner, til festlige lejligheder i Mechelen og omegn. Inspirationen til serien kommer fra natten d. 27th januar i 1687. Månen skinnede sin rødlige glød på Saint Rumbolds tårn, som blev pakket ind i en tæt tåge. "Brand, brand, tårnet er i brand!" Råber der med dersperat stemme fra en beruset mand. Alarmen lød, og folk gjorde al hast med at hjælpe med at slukke den såkaldte brand. Før tårnet blev nået, bevægede månen sig  langsomt gennem tågen. Fra det øjeblik, blev mechelenborgere kaldt Maneblussers eller "Måne-bekæmpere".

Meget kraftig skum (med forbehold pga. mit nyindkønte Achouffe glas). Aroma af urter, krydderier, citrus og frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i urter, krydderier, citrus og frugt. Mellem humlet, let sød.

Let sød og letdrikkelig belgisk pale ale, med kraftig, dominerende koriander- og gærsmag, smagbar aromahumle (ligner Saaz), let citrus mens rug smagen er meget diskret. Det er en folkelig bryg, så de store nuancer findes ikke her. Godkendt som hælde-ned-øl. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Het Anker
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt (Pilsner malt, hvede malt), havre og rug, humle, gær
ABV: 6,5 % 

torsdag den 21. april 2016

Thiriez L’Ambrée d’Esquelbecq

Købt hos bryggeriets udskænkningssted for 33 cl. flaske.

Bryggeriet ligger i centrum af den maleriske landsby Esquelbecq, 20 km fra Dunkerque og 20 km fra Poperinge. De gamle bygninger blev engang brugt som bondegårds bryggeri, "Brasserie Poitevin", der producerede øl indtil 1945.
I løbet af første halvdel af sidste århundrede, fandtes der i Esquelbecq hele fem bryggerier og 10 "estaminets" eller pubber. I 1996, da Daniel Thiriez flyttede ind til det gamle bryggeri, var der ikke produceret øl i landsbyen i over 50 år. Daniel genstartede brygningen med en 600 liter "Velo" bryggeplatform, de første øl blev solgt i 1997, og ølsmagning finder sted i en gammel stald ved siden af ​​bryghuset.

Bryggeriets beskrivelse:
Første julebryg, brygget siden 1997. Lettere humlet end Blonde, let ristede malte for farve og en antydning af krydderi.
Mellem skum. Aroma af krydderier, karamel og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, karamel og frugt. Mellem humlet, let bitter.

Ukompliceret Bière de Garde med lidt sødme for at ligne en julebryg. Joh, bryggeren kunne have tilsat mere humle og bitterhed for at glæde os anmeldere, men den fungerer såmænd udmærket. Letdrikkelig uden at snoppe nedad, fint afstemt bitterhed og lige antydning af fin gærsmag. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Thiriez
Øltype: Bière de Garde

Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,8 %



onsdag den 20. april 2016

Thiriez Fièvre de Cacao


Købt hos bryggeriets udskænkningssted for 33 cl. flaske.

Bryggeriet ligger i centrum af den maleriske landsby Esquelbecq, 20 km fra Dunkerque og 20 km fra Poperinge. De gamle bygninger blev engang brugt som bondegårds bryggeri, "Brasserie Poitevin", der producerede øl indtil 1945.
I løbet af første halvdel af sidste århundrede, fandtes der i Esquelbecq hele fem bryggerier og 10 "estaminets" eller pubber. I 1996, da Daniel Thiriez flyttede ind til det gamle bryggeri, var der ikke produceret øl i landsbyen i over 50 år. Daniel genstartede brygningen med en 600 liter "Velo" bryggeplatform, de første øl blev solgt i 1997, og ølsmagning finder sted i en gammel stald ved siden af ​​bryghuset.

Bryggeriets beskrivelse:
Kakao feber er resultatet af mødet mellem to forskelige slags håndværk: Daniel Thiriez håndbrygger, Vandewalle og Jean Daniel konditor og chokolade mager. Gennem udvekslinger og møder, udviklede de opskriften på denne stout kakao. Det har en sort skum med lyse transparente nuancer, toppet med kraftig beige skum. Kakao aromaen er subtilt til stede, og blander sig med duften af ristede malte. Smagen indeholder en stor frisk- og lethed for en mørk øl, korn-sødmen ledsages af blomsteragtige noter, næppe frugtagtig, af humle. I afslutningen er kakao atter til stede, med en antydning af bitterhed.
Fra etiket:
Samarbejde med Patisserie Vandewalle, Dunquerque, www.auxdoigtsdejeanbart.com
med Grue de cacao (FR)
/Cocoa Nibs (ENG) (ristede knuste kakaobønner)
Svagt skum. Aroma af ristet malt og kakao. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, ristet malt, går over i chokolade og krydderier. Svagt humlet, let bitter.

Ganske bitter, dog uden den kraftige chokoladearoma og smag, der kunne forventes - vel er den til stede, men det ligner mest "blot" en let bitter stout med lette chokoladenoter og lidt krydderier. Som sådan fungerer den fint med god bitter balance og ristet maltsmag, men flydende chokolade bliver det desværre aldrig (jeg elsker mørk chokolade). 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Thiriez
Øltype:
Porter/Stout Special
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 6,5 %

Kasteel Barista Chocolate Quad


Købt for 29 kr hos Belgisk Bryg for 33 cl. flaske.

Brouwerij Van Honsebrouck i Ingelmunster blev grundlagt i år 1900 af Emiel og Louisa Van Honsebrouck, i dag sidder syvende generation ved roret. I 1986 købte familien Ingelmunster slot.

Bryggeriets beskrivelse:
Navnet "Barista" fremmaner tanker om duften af dampende kaffe under et lag af mesterligt skabt skum. Dette kan lyde temmelig langt ude for en øl ... Men aroma og smag af karamel, kakao og ristet malt matchet problemfrit med det "sorte guld" og chokolade. Denne øl bygger bro mellem varme drikke, med en opvarmning alkohol til slut. Én til at nyde hele året rundt: til et måltid, foran åben ild eller på en udendørs terrasse.
Mellem skum. Aroma af kaffe, chokolade, ristet malt og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød kaffe, chokolade og ristet malt. Svagt humlet, sød.

Noget vanskelig at kategorisere men dominerende smagsnoter er til gengæld lige til højrefoden, her er altdominerende kaffe aroma og smag med hints af chokolade og ristet malt. Desværre ingen smagbar aromahumle, til gengæld kraftig sødme afsluttet af fyldig alkohol og mørke frugter fra gæren. En nippe/varme kroppen drik når kaffe er for lidt, men mangler mere ølkarakter. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Van Honsebrouck
Øltype: Imperial Porter/Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, kandissukker, gær og antioxidant: Ascorbinsyre
ABV: 11 %

tirsdag den 19. april 2016

Bruegel


Købt hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Pieter Brueg(h)el den ældre er en flamsk maler som levede cirka 1527-1569. Han er berømt for sine ofte karikerede, allegoriske malerier af bønder. Fra 1559 droppede han h'et i sit navn og kaldte sig Bruegel. (Wiki.dk)

Vi har før stødt på Pieter Bruegel hos de to Bavik bryg Pilaarbijter Bruin og Blond.

Mellem skum. Aroma af karamel og krydderier. Svagt karboneret, ufilterert.

Smag af let bitter ristet malt, går over i karamel, krydderier og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter, let tør.

Orangefarvet men afgjort karakter af belgisk brown ale. Kraftig krydret, maltet smag af noget, der smager af endet korn end blot bygmalt, rug kommer tættest. Kraftigere smag end der kan forventes af en 5,2% bryg. Den lette tørhed giver ekstra karakter på bekostning af det folkelige. Udfordrende men ikke letdrikkelig. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Van Steenberge
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, malt, humle, gær
ABV: 5,2 %


Deugniet


Købt hos bryggeriet, 33 cl. flaske.

Iflg. Ratebeer samme bryg som Triple Moine

Bryggeriets beskrivelse:
Udseende: blond, levende øl med en fin og generøs hoved.
Aroma: afbalanceret sammenslutning af grønne æble frugt og fine humler.
Smag: let bitterhed, let drikkelig, øl med karakter.
Bemærkning: skænkning mellem 5 ° og 12 ° C
Teknisk information:
Alkohol grad: 7,5% vol.
Bitterhed: 25 EBU
Farve: 9 EBC
Statuetten 'Den Deugniet' (Slyngel) er "fætter" til er fætter til "Manneken Pis" skabt af Luc Veerle i 1976 i Antwerpen på hjørnet af Oudaan og Korte Gasthuisstraat og viser sin bare røv til forbipasserende. Den var i 70'erne foragtet af den lokale middelklasse og er siden blevet stjålet flere gange; I 2007 for 9. gang. Siden april 2008 er den tilbage på plads (hm - som jeg ser den på Google Street Maps fra 2012 er den væk igen Link). Folkesangeren John Lundström fra Antwerpen skrev i 1976 en sang om statuetten.

Kraftig skum. Aroma af sød malt, krydderier og frugt. Mellem karboneret, ufiltereret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier og frugt. Svagt humlet, let sød.

Joh, når nu BOCQ siger det, så kan jeg fornemme deres æbler, omend hverken på cider- eller blot eddike som i gueuze-niveau, blot en antydning af friskplukkede æbler. Det lyder positivt, men generelt er dette en ganske intetsigende bryg med for lidt aromahumle og maltsmag. Gæren ligner til gengæld den samme som i den pragtfulde Blanche de Namur , men her fungerer der bare ikke. Passende bitterhed, men de få smagsnuancer forekommer ligeværdige, dermed træder ingen i karakter, for at bruge BOCQs ord. 3 glas!

Bryggeri: Brasserie Du Bocq
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, (og sikkert store dele umaltet hvede og sukker), humle, gær
ABV: 7,5 %
EBU: 25

mandag den 18. april 2016

De Bie Blonde Bie

Ikke mig, der er ufokuseret, men den pole dansende dronning var altså uskarpt trykt
Købt for € 1,40 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Brouwerij De Bie (Bryggeri Bien) blev grundlagt i 1992 bryggeriernes humlehaver i landsbyen Watou i nærheden af Poperinge og den franske grænse. Det er en af ​​de mindste håndværk bryggerier i Flandern. I 2001 flyttede bryggeriet til Loker til det velkendte værtshus "D'Hellekapelle". I 2011 flyttede Brouwerij De Bie til Wakken (Dentergem), i en fuldstændig renoveret bondegård, hvor du kan se brygprocessen, fra humle  til aftapning. Du kan også smage 10 fremragende øl med deres egen karakteristiske smag.

Bryggeriets beskrivelse:
Udseende: Meget lys, smukke perler i glasset
Aroma: Frugtagtig (banan), maltet, let krydret (koriander), sød
Smag: Frugtagtig, sød, let bitter eftersmag, alkohol godt skjult, lidt krydret

Blonde Bie er en juvel for øjet. Dette lyse genfærd har en stærk og krydret karakter. Hun lugter lækkert sød med banan, koriander og malt. Med sin søde frugtagtig smag og let bitre eftersmag formår hun at skjule alkoholen godt. En blondine, som du absolut bør have smagt én gang. Skål!
Mellem skum. Aroma af korn, koriander, krydderier og frugt. Svagt karboneret, ufiltereret.

Smag af let sød malt, går over i korn, koriander, krydderier og frugt. Svagt humlet, let sød.

Hvor nyligt anmeldte Helleketelbier var humlet og fyldig, er det helt anderledes her. Korn aroma og smag, som en tysk pilsner, dominerer, afsluttet af banansmag fra gæren. Den ellers godt skjulte alkohol føles som eneste bitterhed i bryggen, hvilket bærer præg af stort forbrug af sukker - hvilket den forholdsvis svage svag også tyder på. Trods alt ikke Imperial Pils niveau, men stadig skuffende 3 glas!

Det legendariske De Helleketel, Vuileseulestraat 6, 8978 Poperinge (på lille bondevej ml. Poperinge og Watou) som jeg besøgte i sommers. Døren var låst, men der blev råbt noget indefra - så jeg gik gennem gården, forbi høns til bagindgangen. Her sad de lokale, der interesseret udspurgte mig, og det endte da med nogle sladrehistorier om vores hotelpar. Her var foruden de gængse øl naturligvis hele deres egen Helleketel serie.

Bryggeri: Brouwerij De Bie
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær, sukker
ABV: 8 %

lørdag den 16. april 2016

De Bie Helleketelbier

Købt for € 1,28 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Brouwerij De Bie (Bryggeri Bien) blev grundlagt i 1992 bryggeriernes humlehaver i landsbyen Watou i nærheden af Poperinge og den franske grænse. Det er en af ​​de mindste håndværk bryggerier i Flandern. I 2001 flyttede bryggeriet til Loker til det velkendte værtshus "D'Hellekapelle". I 2011 flyttede Brouwerij De Bie til Wakken (Dentergem), i en fuldstændig renoveret bondegård, hvor du kan se brygprocessen, fra humle  til aftapning. Du kan også smage 10 fremragende øl med deres egen karakteristiske smag.

Bryggeriets beskrivelse:
Udseende: Gylden, stabil skum, lys med lys gnisterAroma: Frugtagtig (eksotisk), humlet og krydretSmag: Sød, let bitter, tør maltet eftersmag, krydretDenne gyldne lyse øl med stabil skum, udstråler lutter mysterium ud. Lysstyrken og lys luftudvikling skabe den magiske effekt. Eksotisk humle og krydrede aromaer giver en fortryllelse, der smager krydret, sød og let bitter. giver en vidunderlig tør, maltet eftersmag. Hokus, pokus, filihankat!
Mellem skum. Aroma af urter, krydderier og frugter. Kraftig karboneret, ufiltreret.
Smag af let sød malt, går over i urter, krydderier, citrus, koriander og frugter. Mellem humlet, let bitter, let tør.
Fin potion urtet og krydret smag (stor del Saaz gætter jeg), tilpas bitterhed og aromahumle med en let frisk tørhed. på den lettere sødere side, men den pæne humlethed og lette tørhed giver alligevel en frisk smag. Tilpas smag i forhold til alkoholstyrken, letdrikkelig uden at snoppe nedad. 4 store glas.

Det legendariske De Helleketel, Vuileseulestraat 6, 8978 Poperinge (på lille bondevej ml. Poperinge og Watou) som jeg besøgte i sommers. Døren var låst, men der blev råbt noget indefra - så jeg gik gennem gården, forbi høns til bagindgangen. Her sad de lokale, der interesseret udspurgte mig, og det endte da med nogle sladrehistorier om vores hotelpar. Her var foruden de gængse øl naturligvis hele deres egen Helleketel serie.

Bryggeri: Brouwerij De Bie
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, humle, gær, kandis
ABV: 7 %


fredag den 15. april 2016

Coisbo Batch No (13) Thirteen - India Pale Ale


Købt for 31,95 kr hos Kvickly, Allerød for 33 cl. flaske.

Coisbo Beer startede på Anders Coisbos køkkebord i 2007 i Nordfyn, debuterede i 2010 med øl brygget på 200 liter bryganlæg i garagen, overgik i 2011 til kontraktbryggeri, først med Indslev Bryggeri og nu med Ørbæk Bryggeri. Kilde: Beer Ticker

Fra etiket:
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner, pale ale, munich, karamel), humle (Amarillo, Simcoe), gær
Svagt skum. Aroma af citrus og græs. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i citrus, græs og karamel. Mellem humlet, let bitter.

Mere simpel i forhold til nyligt anmeldte No 12, med kun to forskellige humler, svagere alkohol, bitterhed og humlemængde. Stadig en ganske fin am. IPA, omend skulle jeg vælge bliver det i 12'erens favør. Stadig med karamelmalt, der ikke mærkes helt så kraftigt her. Forfriskende og letdrikkelig, dog uden den store kant eller mangfoldige smagsnuancer. 4 glas!

Bryggeri: Coisbo Beer, brygget hos Ørbæk Bryggeri
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner, pale ale, munich, karamel), humle (Amarillo, Simcoe), gær
ABV: 5,4 %

torsdag den 14. april 2016

Coisbo Batch No (12) Twelve - Cardinal IPA

Købt for 31,95 kr hos Kvickly, Allerød for 33 cl. flaske.

Coisbo Beer startede på Anders Coisbos køkkebord i 2007 i Nordfyn, debuterede i 2010 med øl brygget på 200 liter bryganlæg i garagen, overgik i 2011 til kontraktbryggeri, først med Indslev Bryggeri og nu med Ørbæk Bryggeri. Kilde: Beer Ticker

Fra etiket:
Ingredienser: Vand, byg- og hvedemalt (Pale ale, karamel, hvede), humle (Simcoe, Cascade, Summit, Galena, Willamette, Citra - tørhumlet med citra) og gær.
 Svagt skum. Aroma af citrus, fyrrenåle og karamel. Svagt karboneret, ufiltereret.

Smag af bitter malt, går over i citrus, fyrrenåle og karamel. Kraftig humlet, bitter.

Lidt mørkere am. IPA med karamelmalt og dermed også karamelnoter, men ellers stilren med stort udvalg af forskellige amerikanske humler, hvoraf Citra er tørhumle. God balance mellem bitterhed og aromahumle, de mange forskellige humler overlapper dog hinanden i smagsnoter, så citrus i forskellige afskygninger er rigt repræsenteret, dog også med lidt fyrrenåle og eksositiske frugter. Bryggen brygges ikke mere, den testede bryg er tæt på sidste salgsdato - måske derfor den forekommer lidt mudret og knap så frisk. Måske har en frisk No. 12 fortjent en 5'er, men når jeg ikke ved bedre, må jeg nøjes med 4 store glas!

Bryggeri: Coisbo Beer, brygget hos Ørbæk Bryggeri
Øltype: Amerikansk IPA
Ingredienser: Vand, byg- og hvedemalt (Pale ale, karamel, hvede), humle (Simcoe, Cascade, Summit, Galena, Willamette, Citra - tørhumlet med citra) og gær
ABV: 6,9 %

onsdag den 13. april 2016

Munkebo Hjemstavns Ale 1

Købt på tilbud for 29 kr, normalpris 37,95 kr hos Kvickly, Allerød for 33 cl. flaske.

Munkebo Mikrobryg åbnet i 2013 i Kerteminde af Claus Christensen, der har kandidatgrad i biologi fra Københavns Universitet og en Ph.D i Sundhedsvidenskab. Arbejdede derefter i Bayersk bryggeri inden start af Munkebo. Claus er gærmand, så gæren har førsteprioritet frem for humlen, har selv udviklet 4 gærstammer fra lokaler bier og så bruger han Castle Malting.

Bryggeriets beskrivelse:
Status: aktiv i sortiment, men brygges kun en gang om året
Denne øl er brygget med frisk plukket fynsk skovhumle som vores brygmester har hentet i de lokale skove og dyrket op på vores egen humlemark. Giver friske noter af appelsin, citrus og grannåleskov
Nordisk Terroir, 100%, og brygget vores gærstamme som vores brygmester har isoleret fra fynsk bi.
Indhold: Vand, Malt: dansk bygmalt, Humle: munkebo appelsin, munkebo grannåle, hundslev citrus, odense zoo, Gær: munkebo004
Fra etiket:
Smager og fufter fantastisk lækkert af fersken og abrikos. Brygget med håndmaltet fynsk bygmalt fra Refsvindinge og fynsk hjemstavnsgær.
Sidste Munkebo Mikrobryg i denne omgang bliver den med mine største forventninger. Hjemstavns Ale er brygget i fire udgaver, hver med sin egenudviklede gærstamme udvundet fra lokale, fynske bier.

Svagt skum. Aroma af sød malt, urter, citrus og frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i urter, citrus og frugt. Svagt humlet, sød.

Aromaen minder meget om en tysk pilsner, den benyttede aromahumle Pilgrim har sandsynligvis en stor andel deri, samme noter går igen i smagen, her smages citrus noterne kraftigere, men det er den søde frugtsmag fra gæren derdominerer bryggen. Heller ikke her nogen humleeksplosion, men kan den egenudviklede gær bære bryggen alene?  Ikke helt, det ender uforløst, som om det ikke er umagen værd at bryggeren har gjort det store arbejde. 3 glas!

Bryggeri: Munkebo Mikrobryg
Øltype: Trad. Ale
Ingredienser: Vand, fynsk bygmalt, humle: Pilgrim, gær: Munkeb0001
ABV: 4,7 %
IBU: 25

tirsdag den 12. april 2016

Munkebo Sleipner

Købt på tilbud for 29 kr, normalpris 37,95 kr hos Kvickly, Allerød for 33 cl. flaske.

Munkebo Mikrobryg åbnet i 2013 i Kerteminde af Claus Christensen, der har kandidatgrad i biologi fra Københavns Universitet og en Ph.D i Sundhedsvidenskab. Arbejdede derefter i Bayersk bryggeri inden start af Munkebo. Claus er gærmand, så gæren har førsteprioritet frem for humlen, har selv udviklet 4 gærstammer fra lokaler bier og så bruger han Castle Malting.

Bryggeriets beskrivelse:
Status: pensioneret i sortiment
India Pale Ale, IPA, er en engelsk øltype der blev udviklet omkring år 1840 med det mål at kunne sejle øl til den engelske koloni, Indien. De engelske officerer savnede deres pale ale som ikke kunne klare temperatursvingninger på den lange sejltur fra de engelske øer, forbi Afrika og til Indien. De engelske bryggere skabte derfor en øltype der var i stand til at klare sejlturen ved at konservere den med højere alkohol, masser af humle og en ny stilart var opfundet. En Imperial india pale ale er udviklet i USA og er brygget med endnu kraftigere nye amerikansk humlesorter og mere alkohol. Sleipner er brygget med 5 nøje udvalgte kraftige amerikanske humlesorter og er til dem som ikke kan få humle nok En humlebombe af bitterhed og aroma. Gæret ved en lidt lavere temperatur som lader gæren træde i baggrunden og fremme de forskellige humlesorters kompleksitet og aroma. Bør nydes ved 10-12°C.
Sleipner er Odins 8 benede hingst. Den kan løbe stærkt som vinden og bevæger sig ligeså godt i luften som på jorden. Sleipners mor er Loke, der omskabte sig til en hoppe for at lokke jættehingsten Svadilfare væk fra sit arbejde med at bygge muren omkring Asgård.
Navn: Sleipner, Imperial India Pale Ale, Alc. 9,4%
Indhold: Vand, Malt: pilsner, cara120, cara20, Humle: chinook, nugget, columbus, centennial, simcoe, Gær: american ale, IBU: 304
Svagt skum. Aroma af fyrrenåle og citrus. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af bitter malt, går over i fyrrenåle og citrus, lidt frugt fra gær til sidst. Kraftig humlet, bitter.

Kraftig, amerikansk humlet imperial IPA med en anelse fyrrenåle, men ellers dominerer citrusen, både i aroma og smag. På trods af pæn bitterhed - ikke IBU på de påståede 304 !!, nok nærmere omk. de 60, en vis fylde i eftersmagen hvor den ender med lidt frugtsmag fra gæren. De fleste amerikanske humler giver citrus aroma- og smag, kunsten er at finde andre smagsnuancer end lige det, hvilket ikke helt lykkes her. For ensidig citrussmag, en god IPA har flere humlenoter at spille på. 4 glas!

Bryggeri: Munkebo Mikrobryg
Øltype: Imperial IPA
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner, cara120, cara20), humle (chinook, nugget, columbus, centennial, simcoe), gær
ABV: 9,4 %
IBU: 304 (hvilket lyder alt for højt, gætter på omk. 60)

mandag den 11. april 2016

Stensbogaard English Dark Stout


Købt for 39,95 kr hos Kvickly, Otterup for 50 cl. flaske.

Mikrobryggeri ved Ringe ejet af Eva og Claus Lund. Navnet kommer fra gården, de er ved at afhænde, men bryggeriet fortsætter de med.

Bryggeriets beskrivelse:
English Dark Stout er en rigtig sort og fyldig øl. Den føles nærmest tyk og skummet er fedt
Her kan man virkelig mærke, at øllet er ufiltreret, smagen er meget fyldig og med noter af både lakrids, chokolade og kaffe. Modsat de fleste stout er den ofte lidt brændte smag nedtonet.
En perfekt ledsager til ost og søde sager.
Øllet holder 6,8%. Vi anbefaler en serveringstemperatur på 6 - 12 grader.
Svagt skum. Aroma af ristet malt, chokolade, kaffe og lakrids. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød ristet malt, går over i chokolade, kaffe, lakrids og mørke frugter. Svagt humlet, sød, ristet.

Ristet nok til at ligne en stout, men den hælder kraftigt til den søde side - ingen smagbar aromahumle, her er de smagsnuancer, der ikke kan undgås fra ristet malt: Chokolade, kaffe og lakrids, med vægt på chokolade, som bonus kommer en frugtagtig smag fra gæren til sidst i smagsforløbet, som var det en mørk belgisk ale. Letdrikkelig, men større aromhumle, matchende bitterhed samt lidt kraftigere maltsmag i forhold til alkoholstyrken ville pynte. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri:  Stensbogaard Bryghus
Øltype: Sweet Stout
Ingredienser: Vand, bygmalt, havre, humle, gær.
ABV: 6,8 %
FG: 1024 (målt af mig)