tirsdag den 28. juli 2015

Queue de Charrue Brune


Købt i restaurant, Poperinge Belgien, 33 cl. flaske.

Brasserie Vanuxeem startede da Henri Vanuxeem købte bryggeriet Gillebert men måtte lukke i 1966 og bryggeriet blev til et varehus. I 1983 åbnede en specialølbutik i Ploegsteert på 70 m². I 1986 blev Queue de Charrue Brune lanceret. Siden blev øl-varehusene udviet, nye kom til og nye øl blev lanceret - stadig som fantombryggeri, da Vanuxeems primære aktiviteter er drikkevarehuse.

Bryggeriets beskrivelse:
En brun øl på 5,4%, der får sin "søde og sure" smag efter lagring i 18 måneder på egetræsfade. Denne modning og de forskellige blandinger giver den en enestående frugtkvalitet. Queue de Charrue vil overraske dig med sin lethed og dens forfriskende karakter.
Alkohol: 5,4 °
Smag: SURSØD
Servering: 6-7 ° C
Bevaring: Holdes køligt (kælder temperatur), væk fra lyset, i en lodret stilling, således at gæren, dens levende element, forbliver på bunden af flasken.
Kraftig skum. Aroma af eddike og mørke frugter. Svagt karboneret.

Smag af let sød malt, går over i lidt eddike og mørke frugter, Meget svagt humlet, let sød, let sur.

Blid, fin aroma hvor eddiken desværre ikke også findes i smagen. Mere vinøs og letdrikkelig end Rodenbach og især de kompromisløse Oud Bruin/Flanders Brow fra Verhaeghe, Vichtenaar og Duchesse de Bourgogne. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Vanuxeem, brygget hos Verhaeghe
Øltype: Oud Bruin/Flanders Brow
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,4 %

søndag den 26. juli 2015

Zundert Trappist


Købt i Spar i Belgien, 33 cl. flaske.

Zundert, med klosteret Abdij Maria Toevlucht i det sydlige Nederlandene, 10 km sydvest for Breda, står bag, er nyeste certificerede trappistøl, lanceret i nov. 2013. Idéen med klosteret udsprang fra munke der flygtede fra sekulariseringen i Frankrig i slutningen af 1800-tallet, i 1900 stod første kapel klar, i 1934 blev det ophøjet til kloster. I dag består samfundet af omkring 20 munke. (kilde)

Kraftig skum. Aroma af krydderier, nelliker, karamel og frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel, krydderier og frugt. Mellem humlet, let bitter, let tør.

En lidt mørkere trippel med dertil hørende karamelsmag, dog uden ristet smag, ellers indeholder den mange af trippel'ens egenskaber - let tørhed, nedgæret og med distinkt gærsmag. Jeg gætter på et samarbejde med det nærliggende De Koningshoeven der står bag La Trappe, denne trippel er dog ikke nær så ekstrem som La Trappes. Efter lidt opvarmning forekommer den varmere, dog med kraftigere karamel og med en anelse brød, tror det tilsatte krydderi er koriander, heldigvis doceret tilpas så det er svært at definere. Det ligner 2/3 trippel og 1/3 mørk stærk belgisk ale - selv foretrækker jeg altid fuld klarhed. 4 glas!

Bryggeri: Trappistenbrouwerij De Kievit
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, krydderier, gær
ABV: 8 %

lørdag den 25. juli 2015

Kulmbacher Mönchshof Weihnachts Bier


Købt i Famila, Lübeck, 50 cl. flaske med patentlåg.

Svagt skum. Atoma af sød malt, krydderier, blomster og frugt. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i krydderier, blomster og frugt. Svagt humlet, let sød.

Mönchshof holder deres stabile, lidt over gennemsnitlige niveau, også med denne Oktoberfest/Märzen/Julebryg. I den sødere ende uden distinkt humlesmag, men med fin varme og fylde. Letdrikkelig men også uden distinkte egenskaber, for traditionel og folkelig. 4 glas!

Bryggeri: Kulmbacher Brauerei
Øltype: Märzen
Ingredienser: Vand, hvedemalt, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,6 %

lørdag den 18. juli 2015

Halsnæs Dyssekilde


Donation, købt hos Bryghuset i Hundested, 40 kr. for 50 cl. flaske.

Halsnæs Bryghus blev startet i 2008 af 11 lokale investorer i Hundested med købmand Jens Henriksen fra Super Best som formand med det formål at åbne en brewpub i Hundested Havn.

Bryggeriets beskrivelse:
Brygget på pilsner- og hvedemalt. Især hvedemalten giver en let syrlig og frugtagtig smag. Dyssekilde er krydret med koriander og appelsinskal, som giver en markant duft og en herlig frisk smag af sommer!
Svagt skum. Aroma af kraftig koriander og citrus. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, lidt hvede, koriander og citrus. Svagt humlet, let sød, let tør.

Koriander er temmelig dominerende, hverken fyldig eller cremet, begrænset gærsmag. Jeg har følelsen af, den bevæger sig mellem to stole - det folkelige og tørre - men fejler på begge områder. 3 glas!

Bryggeri: Halsnæs Bryghus, brygget på Herslev Bryghus
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, øko bygmalt, øko hvedemalt, øko humle, koriander, citronskaller, gær
ABV: 5,8 %


fredag den 17. juli 2015

Lausitzer Porter


Købt i Famila, Lübeck, 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:

En overgæret, fabelagtig, saftig mørk special bryg. første gang brygget fra en forårskilde 1895 i Löbau Porter, og den er nu igen en populær drik hos Lausitz. Den fabelagtigt saftig smag af denne unikke mørke bryg har over hele landet fundet venner blandt kendere af den sorte brygkunst.
Alkohol indhold 4,4% vol.
Svag skum. Aroma af ristet malt og karamel. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af meget sød malt efterfulgt af sød karamel. Meget svagt humlet, sød.

De før omtalte "kendere af den sorte brygkunst" må nok nærmere være fremtryllet af PR-afdelingen, for dette søde stads er absolut den sødeste porter, jeg nogen sinde har smagt - dette er nisseøl, dog uden den varme og fyldige sødme. Jeg gider ikke engang lede efter andre smagsnuancer end den totalt gennemtrængende sødme af malt og karamel. Den er udrikkelig for ægte kendere, selv som nisseøl. Et sjældent, men fortjent enkelt glas!

Bryggeri: Bergquell Brauerei Löbau
Øltype: Porter
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,4 %
FG: 1022 (målt af mig)

Ørbæk Coast is Clear


Købt for 30 kr. i Netto for 75 cl. flaske med prop.

Bryggeriets beslrivelse:
Coast Is Clear fra Ørbæk bryggeri er en gylden spændende skibsøl i vores sortiment. Denne øl er brygget med udgangspunkt i den engelske strong ale stil, som er brygget siden middelalderen. Øllet har en gylden farve, en let sødlig smag og duft med noter af frugt og humle. Den rundes af med noter af koriander og enebær. Coast is clear er en fyldig øl, som kan nydes i gode venners selskab og lyse retter, fisk, grill og skaldyr. Ingredienser; Vand, bygmalt, rørsukker, humle, enebær, koriander og gær.
Svag skum. Aroma af sød malt og enebær, lidt krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i enebær og koriander, let frugt. Svagt humlet, sød.

C'est ne pas un skibsøl, hvis nogen havde håbet på en humlet IPA, der ifølge legenden skulle tåle en halv jordomrejse, næh "skibsøl" prædikatet skyldes...at der er afbilledet skonnerten Fiona på etiketten. For humlet er denne "blonde/engelsk strong ale/skibsøl" absolut ikke, derimod en temmelig sød, sukkeragtig smag med lidt koriander og især enebær som fernis, ganske tæt på kvalmende, trods de 6,5% alkohol uden stivelse, er smagen, bortset fra alt det søde, ganske svag. Kniber sig lige til 3 glas!

Bryggeri: Ørbæk Bryggeri
Øltype: Engelsk old/strong ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, rørsukker, enebær, korander, humle, gær
ABV: 6,5 %
FG: 1020 (målt af mig)