lørdag den 16. januar 2016

Raasted 24 Christmas Ale


Købt i Dagli' Brugsen, Sengeløse med stor rabat, normalpris 20,95 kr. for 50 cl. flaske.

Iflg. egen ikke-informative hjemmeside har Randers Bryghus fungeret siden 2007, der brygger de to labels Randers Bryghus og Raasted på deres 1.000 l. kapacitet bryghus uden automatik.

Fra etiket:
Denne gyldne ale er let krydret med koriander og lidt appelsinskal, så den dufter lidt af jul, desuden har den fået de karakteristiske smagsnoter fra den anvendte Belgiske gær og de udsøgte karamel malte. Det afrundes med en let bitterhed.
Meget kraftig skum. Aroma af karamel og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i karamel, krydderier, koriander, citrus og let mørke frugter. Svagt humlet, let sød.

Så sandelig er der skudt noget havre i bryggen, det skummer deruda'! Efter skummen kommer karamellen, brugt i mindst lige så høj grad, blandet med koriander og en anelse appelsinskaller. Lidt krydderi fra aromahumlen i sidste del af smagsforløbet, der desværre ikke afsluttes med en mørk frugtsmag fra gæren. Noget ubalanceret, for meget koriander og især karamel, for lidt humle og gærsmag. Noget varme i den ellers ikke specielt kraftige smag, men det redder ikke til mere end 3 glas!

Bryggeri: Randars Bryghus
Øltype: Belgisk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, havre, muscovado, sukker, humle, krydderier (koriander og appelsinskaller), gær
ABV: 6,5 %
FG: 1004 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar