Midtfyns Bryghus blev oprettet i 2004 i en tidligere slagterbutik i Brobyværk, kun to skotske licensøl blev brygget. i 2006 købte Eddie Szweda bryggeriet og flere bryg blev lanceret. Flyttede i 2013 til Årslev i større lokaler.
Holm serien er brygget i samarbejde med kokken Claus Holm som er en vigtig del af COOP’s projekt ’Sammen om bedre mad’ (så vidt jeg kunne se på Holms hjemmeside - og så åbenbart kendt fra TV)
Fra etiket:
En belgisk Dubbel med masser af maltsødme og fylde. Denne ravfarvede øl, med sit flødeskumslignende skum, er nænsomt krydret med ingefær, for at give et perfekt samspil til julemiddagen. Øllet er brygget på belgisk malt og gær. Den perfekte øl til julemiddagen.Svagt skum. Aroma af karamel, sukker og ingefær. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af sød malt, karamel, appelsin, ingefær og krydderier. Svagt humlet, let sød.
En ravfarvet, sød belgisk ale uden aromahumle med tilsat ingefær. Karamel og ingefær dominerer denne bryg uden egentlig at gøre noget godt. For sød, for meget ingefær. Dubbel? Nej, så skal der være ristet malt og noget aromahumle, det er en krydret øl! 3 glas!
Bryggeri: Midtfyns Bryghus
Øltype: Krydret øl
Ingredienser: Vand, bygmalt, ingefær, humle, gær
ABV: 6,8 %
FG: 1020 (målt af mig)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar