Købt for €1,07 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.
I 1897 købte Arthur Van den Bossche et stykke jord ved torvet i den smukke landsby Sint-Lievens-Esse, 30 km syd for Gent. Egentlig var han gift ind i en chokoladefamilie men startede ølproduktion for at sprede risikoen. I dag sidder 4. generation ved roret. Vandet kommer fra en ægte kilde som ifølge historiske dokumenter skulle indeholde en helbredende kraft.
Bryggeriets beskrivelse:
Til denne hvedeøl er der også brugt hvede og havre foruden bygmalt, hvilket giver øllet sin blege farve og tågede udseende. Pater Lieven Wit er ufiltreret. Den tågede øl indeholder levende gærceller. Øllet er krydret med koriander og appelsinskal. De giver en behagelig frugtagtig og forfriskende karakter.Mellem skum. Aroma af citrus, koriander og frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.
Overgæret
Vol% alkohol: 4,5%
° Plato: 12
Sekundær gæring i flasken og tønde
Smag af let bitter hvede, går over i citrus, koriander, blomster og frugt (banan). Svagt humlet, let bitter, let tør.
Wit med forholdsvis kraftig citrus aroma og smag. Aromahumlen anes svagt som lidt blomster, men det er den let tørre og let bitre hvede- og citrussmag, der dominerer. Den kraftige karbonering bidrager til den friske smag. Friskheden er afgjort prioriteret frem for fylde, hvad den svage alkohol også indikerer - sådan fungerer en ægte wit. 4 glas!
Bryggeri: Van Den Bossche
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, havre, appelsinskaller, koriander, humle, gær
ABV: 4,5 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar