mandag den 25. januar 2016

Delhaize Ben’s Strong Dark


Købt for €29,95 hos DelHaize i Antwerpen, belgisk supermarked for kasse med 4x75 cl flasker inkl 2 glas.

Beerpassion er en del af Bierpassie Magazine, belgisk magasin der omhandler øl og alt, hvad øl kan bruges til. De er iøvrigt arrangør af årlig ølfestival i Antwerpen i slut-juni og fantombrygger af serien "Ben's Collection". Trods det tæt forbundne navn, har jeg intet med det at gøre, det er idémanden og beer sommerlier Ben Winken. Brygget hos Brouwerij Anders og kun tilgængelig hos supermarkedskæden DelHaize.

Mellem skum. Aroma af chokolade og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter, ristet malt, går over i karamel, chokolade, krydderier og mørke frugter. Svagt humlet, let sød.

Temmelig mørk variant af mørk stærk belgisk ale, den tætteste beskrivelse er stærk dubbel med sin kraftige, ristede malt profil og svage aromahumle. Der er en grund til, der normalt ikke brygges dubbel kraftigere end 7,4% - maltprofilen ender lige lovlig ubalanceret. Igen med store ord, flot indpakning, flotte Ritzenhoff glas, flot indgravering i flaskerne, en papfolder hænger med snor om halsen som i andre eksklusive bryg. Ros for den distinkte bryg, men ikke så udfordrende som den eksklusive indpakning giver udtryk for. 4 glas!


Bryggeri: Bierpassie Magazine, brygget hos Brouwerij Anders
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 8 %
FG: 1022 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar