Købt for 45 kr hos Barley Wine for 50 cl. flaske.
Fra etiket/web:
ARSENAL FC er grundlagt i 1886 og er en af Englands mest vindende fodboldklubber. Klubben kendetegnes af at binde traditioner og nytænkning sammen. Herhjemme er Arsenal repræsenteret af supporterklubben Arsenal Denmark. Se mere om Arsenal på www.arsenal.dk.Middel humlet. Aroma af blomster. Svagt karboneret.
Gunners Ale er en rød ale, som brygmester Jan Thaagaard nøje har afstemt efter klubbens farver. Den er sat sammen af udsøgte malt- og humletyper, som giver en duft af sammenhold og en smag af klasse. Den kan med fordel nydes fra en pokal.
Brygget på forskellige malttyper bl.a. Maris Otter, Pale Ale malt, Caramel og Crystal malt. Humlet med Centennial og Cascade.
Smag af let bitter malt, går over i blomstret smag. Let kraftig humlet. Let bitter.
I disse for klubben så svære tider, er det rart at give sin ubetydelige støtte - og måske netop derfor fik vi scoret sejrsmålet i det 85'ende minut. Den danske fanklubs bryg i samarbejde med Midfyn endte ikke så ringe - flot balanceret af amerikansk humle med blomstersmag, udmærket fylde. De fleste fodboldfans og alle ølentusiaster bør kunne nyde dene bryg. 4 glas!
Bryggeri: Midtfyns Bryghus
Øltype: Engelsk Best Bitter
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 7,3 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar