mandag den 28. januar 2013

Thisted Brown Ale


Købt på tilbud for 13 kr. i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra web/etiket:
Brown Ale er den nye brygmesters første øl på bryghuset - og hvilken øl!
Øllet er inspireret af de engelske brown ales, men er alligevel helt sin egen. Alen er gæret med hele tre forskellige slags overgær, og det giver et let raffineret og krydret aroma.
Smagen er fyldig og lidt maltsød med en interessant note af frisk bitterhed.
Middel skum. Aroma af sød malt og karamel. Svagt karboneret.

Sød malt, karamel, går over i lidt nød, slutter sød med lakrids. Let ristet, svagt humlet, let sød.

Frygtede, jeg var begyndt at blive for ensidig med de sidste mange anmeldelser af danske bryg, jeg gav middelmådige 3 glas - men endelig en bryg, der smager af lidt mere. Om det er det tilsatte lakrids der giver det ekstra pift, ved jeg ikke - men det begynder at ligne  noget, jeg kan li'. Humlepuritanere vil nok ikke bryde sig om sødmen, så genren til trods, henvender denne bryg sig til belgiske ølentusiaster.

Bryggeri: Thisted Bryghus
Øltype: Engelsk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær. Tilsat kuldioxid (E290) og antioxidanter E300 og E223
ABV: 6,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar