mandag den 21. januar 2013

Indslev Spelt Bock


Købt på tilbud for 13 kr. i Super Brugsen for 50 cl. flaske.

Fra web:
Spelt Bock er mørk med cremet skum og perlende små bobler. Her er det de dybe og mørke nuancer, der bringes i spil i både farve og aroma. Den er rig på smagsoplevelser og er ganske usædvanligt brygget på hele fire typer korn: hvede, byg, rug og spelt.
Det første smagsindtryk af korn, humle og de mørke maltaromaer toner over i en fin eftersmag med antydning af mørk chokolade og kaffe, som skyldes den ristede spelt. Spelt Bock er ideel til kraftige retter og ostebordet. Server den som alternativ til rødvin. Den er bedst kælderkold og i et stort glas, så den får lov at fylde og skumme.
Svag skum. Aroma af tør, røget malt og brød. Svagt karboneret.

Smag af tør, røget malt, brød og rug. Ristet. Svag humle. Tør, let bitter.

Atter en blandingsbryg fra weizen-specialisterne Indslev. Atter må jeg indrømme, at tiltaget ikke lige rammer mine konservative smagsløg. Tager vi weizen-delen fra, har vi stadig en tør bock tilbage, jeg heller ikke anser som balanceret. 3 glas!

Bryggeri: Indslev Bryggeri
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, hvede-, byg-, rug- og speltmalt, humle, gær.
ABV: 7 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar