torsdag den 17. januar 2013

Fur Vulcano Classic


Købt for 16 kr. i Fakta for 50 cl. flaske.

Fra etiket:
Vulcano Classic er en meget karakterfuld øl af typen wiener. En af hemmelighederne i FUR øl er det berømte Fur-vand, som er filtreret gennem lag af moler og vulkanisk aske. Derfor har vi valgt det geologiske symbol for vulkaner som mærke på vores Vulcano-øl. Vulcano Classic er meget smagsfuld og passer især godt til stegte kød- og grønsagsretter. Nyd den - det fortjener den.
Svag skum. Aroma af malt, karamel og lidt blomster. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, går over i karamel. Svagt humlet, let bitter.

Fin, velbalanceret wiener - men så heller ikke mere. Ganske drikvenlig, men der skal meget til at rykke en wiener op i topklassen. 3 glas!

Bryggeri: Fur Bryghus
Øltype: Wiener
Ingredienser: Vand, malt, humle, gær
ABV: 4,6 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar