Købt for 29,95 kr. for to flasker i Super Brugsen for 50 cl. flaske.
Fra web:
Belgisk Ale er en overgæret øl med aromatisk duft og smag samt en let og frisk krop. Den belgiske gær giver en dejlig fyldig aroma med et strejf af anis, som harmonerer utrolig godt med øllets perlende mundfylde. Afslutningen er kort og tør hvilket gør øllet let drikkelig og særdeles behagelig.Svag skum. Duft af frugt og karamel. Svagt karboneret.
Lidt malt smag, efterfulgt af karamel smag. Lidt tør og let bitter.
Endelig - belgisk stærk ale fra et større, dansk bryggeri til fornuftig pris. Det lyder for godt til at være sandt - og det er det desværre også. Den henter lidt fra gæren men det ændrer ikke på, at dette er en standard øl - og under gennemsnittet hvad jeg forventer af en belgisk ale på 7%. Jeg savner mere smag - især fra malt - skuffende at en 7% øl, som tilsyneladende ikke er opnået på kunstig vis, smager af så lidt. Det bliver kun tre glas. Jeg har i øvrigt vanskeligheder ved at kategorisere den korrekt - den ligner mest en pale ale, der kunstigt er farvet mørk - og sådan bliver det! Jeg er temmelig sikker på, det er 100% pilsnermalt, Saaz humle og Safbrew S-33 gær - nogen som enhver kan lave.
Bryggeri: Bryggeriet Vestfyen
Øltype: Belgisk Pale Ale (som kunstigt er farvet mørkt)
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær. Tilsat kuldioxid (E290) og farvestof (E150c)
ABV: 7 %
FG: 1008
Ingen kommentarer:
Send en kommentar