onsdag den 5. februar 2014

Lindemans Kriek Cuvée René


Købt for 74 kr. hos Ølbutikken, Istedgade, Kbh V. for 75 cl. champagneflaske.

Brouwerij Lindemans producerer også en frugtøl serie med kirsebær, men denne bryg er baseret på en ægte lambic i stedet for en alm. hvedeøl.

Fra etiket:
I Belgien betragtes ølbrygning som en kunstart, i vores familie er denne kunst nedarvet gennem generationer siden 1822. Vores traditionelle Kriek Cuvée René Grand Cru brygges med vildgær fra omgivende luft, vand, bygmalt, hvede, lagrede humle blomster og udvalgte vilde kirsebær. Mørk kirsebærfarvet, klar, tør smag med en moderar syrlighed og en autentisk kirsebær skal. Ikke tilsat sukker.
Mellem skum. Aroma af sur eddike og kirsebær. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af sur, tør og bitter eddike, går over lidt kirsebær. Meget svagt humlet, let bitter, sur, tør.

Allerede når korkproppen frigøres afsløres denne brygs sande identitet. et lille plop, langt svagere end ved en alm. mousseret vin, men den efterfølgende aroma er ikke til at tage fejl af - denne bryg er tættere på en kompromisløs gueuze end en frugtlambic. Den tilsatte ægte kirsebær er blot doceret til at give en ekstra pift og nuance men udgør en ganske lille del af den samlede smag. Selvsagt tilegnet et begrænset publikum. 4 store glas!

Bryggeri: Brouwerij Lindemans
Øltype: Belgisk Frugt Lambic
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, lagret humle, vilde kirsebær, vildgær
ABV: 6,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar