mandag den 14. juli 2014

Malmgård Blond Ale


Købt for 48 kr. hos Magasin for 50 cl. flaske.

Malmgård, 50 km nordøst for Helsinki, etb. 1606, ejet af Creutz-familien siden 1614, nu i 12. generation. Herregården består af butik og bryggeri, bestræber sig på at benytte egne, økologiske råvarer. De ejer endda egen vandkraftværk.

Bryggeriets beskrivelse:
Ufiltreret ale, alc. 4,2% vol.
Malmgård Blond Ale er en lys, frugtagtig overgæret ale. Dens behagelige bløde krop opnås gennem en historisk, hjemmedyrket type af økologisk "lantvete" bygmalt og godsets egen kildevand. Dens karakteristiske citrus aroma opnås gennem en kombination af fire forskellige typer af humle og en belgisk gærstamme. Slutresultatet er en mangesidet tørstslukker som nydes bedst i 6-8 grader Celsius (43-46 grader Fahrenheit) KV / SV 10,0%, 20 EBU, 10 EBC
Svagt skum. Aroma af koriander, citrus og frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i koriander, blomster og frugt. Mellem humlet, let bitter.

En bitterhed på 20 IBU lyder ikke voldsomt, men i en så alholholsvag bryg, føles bitterheden kraftigere og malten lidt mere tynd. Det giver en ganske frisk og letdrikkelig (hvis humlen kan tåles) bryg med en fin palette af forskellige smagsnuancer. 4 glas!

Bryggeri: Malmgårdin Panimo - Malmgard Brewery
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,2 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar