lørdag den 5. august 2017

Gayant G de Goudale Grand Cru Fantasia

Købt for 35 kr for to i Føtex, normalpris 24,95 kr for 33 cl. flaske.

Les Brasseurs de Gayant er det andet største uafhængige bryggeri i Frankrig. Grundlagt i 1919 i Douai i Norde-Pas-de-Calais-regionen, som grænser Belgien, Les Brasseurs de Gayant har specialiseret sig i små batch produktion af den unikke "biere de garde" stil øl.


Gayant G de Goudale Grand Cru findes i tre udgaver, alle med standardhumlerne Target, Tettnang og Strisselspalt, men med hver sin ekstrahumle - Citra & Amarillo, Mandarina og Fantasia.

Bryggeriets beskrivelse:
Vand, bygmalt, hvede, ris, dextrose, aromatisk karamel, fruktose, humle, koriander, appelsinskal, antioxidant: ascorbinsyre.
Target, Tettnang, Strisselspalt, Fantasia
Alkohol: 7,9% v / v - Massefylde: 2,2 ° P - Farve: 13 EBC - Bitterhed 30 EBU
Til denne nye udgave af vores "G" Goudale Grand Cru, valgte vi en tysk humle: Fantasia
Under en strålende guld farve, denne øl leverer en frugtagtig note (abrikos). Kraftfuld i munden fra første mundfuld, giver den en mere blid smag med uovertruffen påmindelse hele smagning.
Fantasia giver ganen noter af abrikos og cremet rundhed, der minder om karamel.
Denne nye "G" Goudale Grand Cru serveres mellem 8 og 10 ° C.
Egentlig var jeg blot i Føtex for at købe dansk boghvede for at sammenligne det med belgisk, men de havde to franske bryg - selvfølgelig fra Gayant, direkte importeret af Dansk Supermarked. Så pludselig to dansk indkøbte franske bryg midt i de fransk indkøbte franske bryg.


Svagt skum. Aroma af citrus, græs og frugt fra gær (honning, tyggegummi, vanilje). Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let sød, alkalisk malt, går over i citrus, græs, peber og frugt fra gær (honning, tyggegummi, vanilje). Svagt humlet, let sød, alkalisk. 

Så er Gayant tilbage hos den lille kemiker med fuld checkliste af alle tilgængelig forgærbare sukrer og stivelser. Dominerende smag af resultatet af førnævntes gæring, blandet med en upassende alkalisk smag. Svag smag i forhold til alkoholstyrken - det siger sig selv. Imponerende kedelig bryg i forhold til indpakning og beskrivelse. 2 glas!

Bryggeri: Les Brasseurs de Gayant
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvede, ris, dextrose, aromatisk karamel, fruktose, koriander, appelsinskal, humle (Target, Tettnang, Strisselspalt, Fantasia), gær, antioxidant (Ascorbinsyre)
ABV: 7,9 %
Bitterhed: 30 EBU

Ingen kommentarer:

Send en kommentar