Bryggeriet ligger i centrum af den maleriske landsby Esquelbecq, 20 km fra Dunkerque og 20 km fra Poperinge. De gamle bygninger blev engang brugt som bondegårds bryggeri, "Brasserie Poitevin", der producerede øl indtil 1945.
I løbet af første halvdel af sidste århundrede, fandtes der i Esquelbecq hele fem bryggerier og 10 "estaminets" eller pubber. I 1996, da Daniel Thiriez flyttede ind til det gamle bryggeri, var der ikke produceret øl i landsbyen i over 50 år. Daniel genstartede brygningen med en 600 liter "Velo" bryggeplatform, de første øl blev solgt i 1997, og ølsmagning finder sted i en gammel stald ved siden af bryghuset.
Bryggeriets beskrivelse:
Første julebryg, brygget siden 1997. Lettere humlet end Blonde, let ristede malte for farve og en antydning af krydderi.Mellem skum. Aroma af krydderier, karamel og mørke frugter. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af let sød malt, går over i krydderier, karamel og frugt. Mellem humlet, let bitter.
Ukompliceret Bière de Garde med lidt sødme for at ligne en julebryg. Joh, bryggeren kunne have tilsat mere humle og bitterhed for at glæde os anmeldere, men den fungerer såmænd udmærket. Letdrikkelig uden at snoppe nedad, fint afstemt bitterhed og lige antydning af fin gærsmag. 4 glas!
Bryggeri: Brasserie Thiriez
Øltype: Bière de Garde
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,8 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar