lørdag den 21. februar 2015

Skovlyst Bière Rouge


Købt for 36,95 kr hos Super Brugsen for 50 cl flaske.

Fra etiket:
Vinøs øltype med en fornem bouquet af blomster og bær. Lav bitterhed og minimal fylde gør denne øltype helt unik. Den er brygget på baggrund af ønsket om at lave en øl, som giver mindelser om vin. Den opnår sit rødlige skær ved tilsætning af ekstrakt fra skovbær. Øllen var en stor publikumssucces til European Beerfestival 2008, og er på utallige opfordringer brygget igen.
Meget svagt skum. Aroma af sirup, karamel og frugt. Svagt karboneret.

Smag af sød malt, går over i sirup, karamel og frugt (blommer og abrikoser). Meget svagt humlet, sød.

Bloggens første Barley Wine, omend jeg naturligvis tidligere har nydt mange før - dog kun enkelte så sød. Indeholder alle genrens kararistika, savner dog større vinøsitet, maltstyrke og varme - men først og fremmest er bryggen al for sød i forhold til mine smagsløg. Forunderligt nok, temmelig nedgæret af en barley wine at være, så Skovlyst må simpelt han have glemt humlen. 3 glas!

Bryggeri: Bryggeri Skovlyst
Øltype: Barley Wine
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, skovbær, gær
ABV: 12 %
FG: 1010 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar