søndag den 22. februar 2015

Abbaye de Oudkerken


Købt billigt i fransk Lidl, 6x25 cl. flaske med skruelåg.

Det lille bryggeri Lefebvre i Rebecq, Walonien, 30 km sydvest for Bruxelles, lige ved Senne floden, blev stiftet i 1876 og er nu i 5. og 6. generation af familieejere. 80% af produktionen går til eksport.

Svagt skum. Aroma af sød malt, karamel, honning og frugt. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af sød malt, går over i karamel og frugt. Svagt humlet, sød.

Allerede inden åbning sniger mistanken om en Grimbergen Blonde lookalike sig forbi - og ganske korrekt. Forskelle: Grimbergen er en anelse lysere, kraftigere humlet aroma og såmænd også en anelse kraftigere humlet smag, mindre sød og den lille sure strejf - ikke meget, men der er en lille, men reelt set ubetydelig forskel. En endnu sødere Grimbergen er ikke det, denne Verden allermest behøver. Vel kan en enkelt hældes ned, nummer to giver nok allerede kvalme. Smagens styrke ligner ikke en 6,2%, hvilket indikerer en flittig brug af den nævnte glukose sirup. 2 glas!

Abbaye de Oudkerken til venstre, Grimbergen Blonde til højre

Bryggeri: Alken-Maes
Øltype:  Brasserie Lefebvre
Ingredienser: Vand, bygmalt, glukosesirup, humle, gær
ABV: 6,2 %
FG: 1008 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar