lørdag den 7. maj 2016

Viven Bruin

Købt for €1,28 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Fantombryggeri i Damme, 10 km øst for Brugge, opkøbt i 2003 af Tony Traen. Ejeren forsøger at give ikke-belgiske ølstilarter et flamsk præg.

Bryggeriets beskrivelse:
Viven Bruin med ny opskrift. Den fine balance mellem malt og antydninger af lakrids, forkæler dine smagsløg. Viven Bruin er også en god følgesvend til et måltid. Ristede malte og velsmagende chokolade toner, antydninger af karamel og mokka. Sød aroma med antydninger af moden frugt. Balancen mellem bitter og sød er velbevaret. Et strejf af marcipan og afslutning af lakrids. Humle fra Poperinge regionen.
Kraftig blivende skum. Aroma af ristet malt, karamel og mørke frugter. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød, let ristet malt, går over i karamel, krydderier og mørke frugter. Mellem humlet, let bitter.

Egentlig mest en Belgisk Brown ale, der dig holder hele 7,5% alkohol, den ristede malt, bitterheden og aromahumlen er fint balanceret. Som brown ale er den ganske tung og kraftig, som mørk stærk belgisk ale mangler den fylde og varme, omend kraften af smagen er godkendt i forhold til alkoholen. Kan man abstrahere fra blanding af genrene, er der fin nydelse. 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij van Viven, brygget hos De Proefbrouwerij
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, malt, humle (fra Poperinge), gær
ABV: 7,5 % 
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar