onsdag den 11. maj 2016

Aubel Triple

Nej, glasset står ikke skævt - som altid hælder jeg bryggen skævt i glasset
 Købt for 25 kr. hos Belgisk Bryg for flaske med 33 cl.

Benoît Johnen arbejdede som brygger på brasserie Piron d’Aubel indtil 1996, hvorefter han drev en café. I 2000 startede han et mikrobryggeri sammen med caféen, men ølbrygningen voksede og han overdrog caféen og bryggede et større bryggeri på familiens gård i Hombourg, tæt på grænsen til Tyskland og Nederlandene.

Bryggeriets beskrivelse:
Triple Aubel er en gylden øl med aromatiske urter, den perfekte balance mellem sødme og bitterhed. Den har en alkoholprocent på 9% og fås i 33cl flasker og 20L fade.
Karakteristik:
     farve: lys
     aromaer: blomstret, eksotisk, rund, humlet
     eftersmag: eksotisk, koriander
Kraftigt blivende skum. Aroma af blomster, krydderier, citrus og koriander. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i blomster, krydderier, citrus og koriander. Mellem humlet, let sød, let tør.

Frisk trippel, let sød men stadig let tør. Dominerende blanding af blomster, eksotisk citrus og koriander. Smagsstyrken matcher ikke den høje alkoholstyrke, som i øvrigt er ganske godt skjult. Manglende gærsmag. Godkendt balance mellem bitterhed og humle, klar humleprofil, det hele er dog lidt for pænt med for svag smag. 4 glas!

Bryggeri: Brasserie Grain d’Orge
Øltype: Trippel

Ingredienser: Vand, malt, humle, gær
ABV: 9 %


Ingen kommentarer:

Send en kommentar