lørdag den 18. januar 2014

Pinkus Hefe Weizen


Købt for €0,99 i Famila, Lübeck for 50 cl. flaske.

Brauerei Pinkus Müller er eneste overlevende bryggeri i Münster i Nordrhein-Westfalen der engang husede 150 bryggerier, typisk i altbier genren. Et familiebryggeri siden 1816, nu med 5. generation ved roret med årlig produktion på 20.000 hl.

Bryggeriets beskrivelse:
Pinkus Hefeweizen har en forfriskende smag af øl. I nøje overensstemmelse med den tyske Reinheitsgebot, brygges Pinkus Hefe Weizen af 60% økologisk hvede malt og 40% organisk maltet byg, humle og topkvalitet brygvand. Den indeholder ingen protein stabiliserende middel. Før flaskning tilføjes ugæret urt, dermed sker en sekundær gæring, øl i flasken. Derfor er det tilrådeligt altid at holde Pinkus Hefe Weizen  godt kølet og hæld op med  følelse. Til stor gavn!
Svagt skum. Aroma af hvede og lidt æble/citrus. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let sur og let tør hvede, går over i æble og citrus smag. Svagt humlet, let bitter, let sur, let tør.

Atypisk weizen der bevæger sig imod de belgiske wit. Let tør og sur smag, ganske forfriskende med uden de normale weizen dyder som cremethed og fylde. Den sekundære gæring giver en mere nuanceret bryg med mange smagsnuancer. Ikke en weizen for alle. 4 glas!

Bryggeri: Brauerei Pinkus Müller
Øltype: Weizen
Ingredienser: Vand, hvedemalt (60%), bygmalt (40%), humle, gær
ABV: 5 %
FG: 1008 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar