torsdag den 19. september 2013

Krenkerup Høstøl


Købt på tilbud for 17 kr. hos Fakta for 50 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
Den danske sommer er i vores øjne noget helt særligt. Det er også i denne sæson, vi har meget at se til, når vi dyrker jorden ved godset. Vi arbejder efter 'jord til bord' værdier, og brygger øl med så mange af vores egne råvarer som muligt.
Vores brygmester markerer en hyldest til det hårde arbejde i marken - Krenkerup Høstøl er en utrolig forfriskende øl efter en varm sommerdag. Med krop og imponerende fylde trods forholdsvis lav alkohol volumen. Det er en decideret sommerøl, og brygmesterens særlige aftryk smager du med det samme - Høstøllen er brygget på 4 forskellige kornsorter: Rug, havre, hvede og byg. Hver enkel er med til at sætte et unikt præg på smagen og farven.
500 ml / Alc. 4,1%
Svagt skum. Aroma af korn og lidt frugt. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag let let bitter malt, korn og lidt frugt. Svagt humlet, let bitter.

I præsentationen lyder det som en nyopfunden dansk saison lignede tradition - en frisk høstbryg med lille mængde alkohol til at slukke arbejdernes tørst efter en hård og varm dag i marken. Selv om det selvfølgelig stadig kan være hårdt at drøne rundt i store traktorer, skal man passe på ikke at oversælge produktet og dens historie. Bryggen er såmænd frisk, kunne dog godt have tænkt mig mere humle og bitterhed, desværre også lige så tynd som alkoholprocenten. Der findes alkoholsvage øl, der smager - denne ikke én af dem. Svag, vandet smag, vel lidt bitterhed men ingen spændende humleprofil. Takket været dens svage smag, letdrikkelig, men ikke så meget anderledes fra mange danske lagers. 3 glas!

Bryggeri: Krenkerup Bryggeri
Øltype: Tysk Pilsner
Ingredienser: Vand, bygmalt, rug, havre, hvede, humle, gær
ABV: 4,1 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar