Købt for 9 kr i Netto for 33 cl dåse.
Bryggeriets beskrivelse:
I 1883 lykkedes det Carlsberg at knække ‘gærkoden,' så man fremover fik en stabil øl, der smagte lige godt hver gang. I stedet for at holde på hemmeligheden valgte J.C. Jacobsen at dele den revolutionerende opdagelse med bryggerier i hele Europa. En smuk gestus, der gør Carlsberg 1883 til den oplagte øl at dele.Reklamekanonerne fejlede intet, da Carlsberg løbende orienterede den spændte presse og ølinteresserede verdensbefolkning om først garagefundet (dybt nede i egen kælder) og deres reverse engineering proces. Til sidst reklamevideo med ingen ringere end Mads Mikkelsen der, næsten uden bluescreen, cyklede rundt omkring Nyhavn i mormortempo, crashede et party på en privat båd, stjal en dans med en blondine og til sidst huggede en øl fra en hipster-fisker uden pipe, der blot trækker på skulderen over noget, få mænd nok finder sig i. Klogt nok, for hvad kunne en enøjet viking, Dr. Hannibal Lecter og Le Chiffre ellers finde på? Er det hele blot en storm i et glas vand for at blive i det maritime univers...
Den rendyrkede gær i Carlsberg 1883 er udvundet fra en 133 år gammel flaske fundet i de gamle lagringskældre under Carlsberg Bryggeriet. Det er faktisk en ret vild historie, som vi synes er værd at dele. Derfor fik vi Warner Bros. til at lave en hel dokumentar om projektet, der blev døbt 'Rebrew', og som havde ét formål: At gøre Carlsberg 1883 til realitet på kun 100 dage.
Mellem skum. Aroma af karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt karboneret, filtreret.
Smag af let bitter malt, går over i karamel, krydderier, blomster og svagt frugt og korn. Svagt humlet, let bitter.
Overraskende til den let bitre side, hvilket går igen i den dominerede let bitre karamelsmag med krydderier og blomster som vedhæng. Afsluttet af svag blanding af frugt og korn fra gæren. Den generer absolut ingen, allerhøjst de som ønsker humle og smag i øl. ingen stor forskel på andre danske dåse wienere.
Om den så ligner originalen fra 1883? Farven ser i hvert fald valid nok ud, dengang var lys malt noget sværere at producere. Svagt tysk humle forekommer ligeledes valid, resten er selvfølgelig gætværk - men sikke en historie! 2 glas!
Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: WienerIngredienser: Vand, bygmalt, humle, gær,
ABV: 4,6%
Ingen kommentarer:
Send en kommentar