tirsdag den 25. juni 2013

Royal English Ale


Købt i grænseshop i Tyskland. Prisen er typisk 160 kr for 72 stk, dvs. 2,22. kr for en dåse på 33 cl.

En mini-kavalkade [2/5] over dåsebajere, danskere typisk overlæsser på trailer, varevogn eller personbil. Jeg vil undersøge, om der er ræson i besværet.

Fra web:
Lavet af de bedste råvarer, som skaber en forfriskende fuldendt aromatisk ale med en delikat karakter. Den er klar til at drikke og ikke alt for kompliceret. Det er en velsmagende bryg, som er udviklet af de bedste råvarer, som skaber en sur, tør og pænt afbalanceret humlesmag, hvilket efterlader en langvarig tør eftersmag i ganen.
Mellem skum (der forsvinder i løbet af få sekunder). Aroma af karamel, malt og lidt nød. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, fader hurtig ud med lidt karamel smag og en anelse nød. Svagt humlet, neutral bitter.

Jeg gentager mig selv fra Classic anmeldelsen: Den i forvejen spinkle smag fader lynhurtigt ud. Er smagsfortyndet med umaltet byg. Letdrikkelig takket være dens manglende smag af malt, humle og bitterhed. Ganske enkelt kedelig. Her er såmænd noget, der antyder en stilren Engelsk Brown Ale - desværre med 1/3 smagsstyrke! 2 glas!

Bryggeri: Royal Unibrew
Øltype: Engelsk Brown Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt, byg, humle, gær
ABV: 4,6%
FG: 1008 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar