lørdag den 29. juni 2013

Carlsberg Sort Guld


Købt i grænseshop i Tyskland. Prisen er typisk 190 kr for 72 stk, dvs. 2,64 kr. for en dåse på 33 cl.

En mini-kavalkade [5/5] over dåsebajere, danskere typisk overlæsser på trailer, varevogn eller personbil. Jeg vil undersøge, om der er ræson i besværet.

Fra web:
Sort Guld er blevet brygget siden 1978 og indeholder de samme smagskomponenter som pilsnerøl, blot er doseringen og dermed fylden kraftigere.
Sort Guld har en smuk, gylden strågul farve og den dufter let frugtagtig pga. Carlsberggæren. Sort Guld har mere krop end Carlsberg Pilsner. I smagsoplevelsen er der en god tør fylde, som skyldes alkoholprocenten, der holdes glimrende i skak af humlen.
Serveringsforslag:
Sort Guld bør nydes til kraftige fiske- og kødretter, som gerne må være tilberedt med smør og fløde.
Mellem skum. Aroma af sød frugt og lidt blomster. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af let sød malt, går over i lidt frugt. Svagt humlet, let sød.

Stort set identisk smag som den alm. Carlsberg Lager, en anelse kraftigere smag, uden smagen dog bliver rigtig kraftig, og længere eftersmag - der dog ikke varer så længe endda. Den forekommer dog sødere. En generel kedelig lager uden karakter og smag - dog en bryg, der kan hældes ned i massevis, hvis ølsmag ikke prioriteres. 2 glas!

Dermed er jeg færdig med denne mini-kavalkade af dåsebajere fra grænsebutikkerne - og det blev til lutter 2 glas med samme fællesnævner: De smager af alt for lidt! Jeg undres - i selvsamme butikker kan købes 6x75 cl. Leffe for 115 kr., en kasse (20x33 cl) Flensburger for 95 kr. og Franziskaner kan købes for 139 kr for 20*50 cl.

Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,8%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar