onsdag den 28. november 2018

Skanderborg Guld Øl

Gave købt i Skanderborg området, 33 cl. flaske.

Skanderborg Bryghus drives af ulønnede, frivillige ølentusiaster hvor man som aktionær får særlige fordele mht. lokaleudlejning, udskænkning mm. Fællesskabet har åbent tirsdag og fredag, flasker kan købes i lokale butikker.

Bryggeriets beskrivelse:
Kraftig maltet øl med god og fyldig humlesmag.
Øllet har fin syrlighed, og en afdæmpet karakter fylde.
Alkohol vol. 6,2%
Indeholder: BYGMALT, humle, sukker, vand og gær.
Svagt skum. Aroma af karamel (flødekaramel) og korn. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af let bitter malt, går over i karamel (flødekaramel) og korn. Meget svagt humlet, let bitter.

Denne gang har jeg meget svært ved at smage nogen som helst aromahumle, her er dog tydelig korn og flødekaramel og igen noget mere bitter en gennemsnittet i genren. Svag maltsmag i forhold til styrken, hvilket plejer at være normen i denne genre. Ingen sprittet eller ubehagelig smag, uden dog dog er helt behagelig. Små 3 glas.


Bryggeri: Skanderborg Bryghus
Øltype: International Lager

Ingredienser: Vand, bygmalt, sukker, humle, gær
ABV: 6,2
%

Ingen kommentarer:

Send en kommentar