søndag den 29. januar 2017

’t Hofbrouwerijke Hofelf

Købt for €1,60 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Mikrobryggeri fra Beerzel som er startet ved crowdfunding! Brygget med de normale dyder: Brygget af lokale råvarer, Professionel modnet, Forskellige varianter samt Kærlighed til øl ...

Bryggeriets beskrivelse:
En ufiltreret, upasteuriseret øl med gæring i flasken.
En blød hvede forløsning.
Med en god balance mellem bitterhed, syrlighed, krydderier og sødme.
Med skum som pisket creme fraiche.
Alkohol: 7,5º
Mellem skum. Aroma af korn, hvede,citrus, krydderier og frugt. Kraftig karboneret, ufiltreret.

Smag af let sød malt, går over i korn, hvede, citrus, krydderier og frugt. Svag humlet, let bitter.

En såkaldt "Tarwetriple", altså en blanding af wit og trippel. Hvedesmagen, citrus, krydderier - sandsynligvis koriander er til stede, foruden en kornaroma- og smag, der kendes fra undergær. Smagsforløbets vandring går behageligt fra let sød til let bitter, svag udefinerbar aromahumle. Frisk forsøg med så mange smagsnuancer og alligevel letdrikkelig, den ender dog hverken frisk, den dominerende egenskab hos en god wit, eller udfordrende som en trippel - nærmere lidt underfundig, især på grund af kornsmagen. 4 glas!

Bryggeri: ’t Hofbrouwerijke
Øltype: Lys Stærk Belgisk Ale/Tarwetriple 
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær (gætter dog også på hvedemalt, appelsinskaller og koriander)
ABV: 7,5 %


Ingen kommentarer:

Send en kommentar