fredag den 29. marts 2013

Tuborg Påskebryg


Købt for 9,95 kr. i Netto for 33 cl. dåse.

Fra web:
Tuborgs påskeøl så først dagens lys i 1913, men siden 1965 har den i folkemunde heddet ”Kylle Kylle”. Det er et livligt bryg med god fylde og en god balance mellem sødme og bitterhed. I glasset står Tuborg Påskebryg ravgylden med et flot hvidt skum, og duften er let krydret med udtalte blomsternuancer.
Serveringsforslag:
Bør nydes ved ca. 5-7 °C. Tuborg Påskeøl har været brygget til dansk påskemad igennem snart 100 år og er således traditionelt meget velegnet. Rigtig god til påskens æggeretter og sild med rå æggeblomme, hvor øllets fine stejf af svovl kommer til sin ret. Derudover har øllet fylde og alkohol til at kunne håndtere både kold lammekølle, lammerullepølse og naturligvis påskens alsidige frokostborde.
Mellem skum. Aroma af sød malt, lidt krydderi, korn og græs. Mellem karboneret.

Smag af sød malt, går over i let bitter smag med lidt blomster. Mellem humlet, let bitter.

En bryg som så mange danskere kender og har en mening om, det bliver denne ydmyge ølblogger også nødt til. Ikke kraftig maltsmag, den er dog bitter men ikke med meget humlesmag. Mener jeg kan fornemme noget blomst, men generelt er der ikke så meget smag i denne bryg - til gengæld er den letdrikkelig, ikke for kraftig, ikke for bitter, ikke for sød - den er lige som mange vil ha' den. Selv anser jeg den kun for en jævn kompromis-wiener. 3 glas!

Bryggeri: Carlsberg Brewery
Øltype: Wiener
Ingredienser: Vand, bygmalt, byg, humle, gær
ABV: 5,4 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar