fredag den 8. marts 2013

Skovlyst Ahornbryg Forårsbock


Købt på tilbud i Netto for 10 kr. for 50 cl. flaske.

Fra web:
En tysk øltype, som har sin oprindelse i byen Einbeck i det nordlige Tyskland. I det tidlige forår brygges denne komplekse øltype, som mest af alt minder om en dansk påskebryg, men alligevel er lang fra.
Det er en meget fyldig øl, hvor der er brugt store mængder af forskellige typer karamelmalte, som bl.a. bidrager til at øllet får en sødlig karaktér og en flot mørkgylden farve.
Der er endvidere tilsat ahornsirup, som sammen med mængden af karamelmalte, understreger den lidt sødlige smag.
Denne bock øl kan beskrives som værende særdeles maltet i både smag og duft.
Svag skum. Aroma af sød malt og korn. Svagt karboneret.

Smag af lidt sød malt, karamel og lidt krydderi. Svagt humlet, let sød, en anelse rug.

Udmærket balanceret Helles Bock fra Skovlyst. Heldigvis ikke så sød som mange andre i genren, dog mener jeg de smører rimelig tykt på i egen beskrivelse af bryggen, den er i hvert fald ikke kraftig maltet eller fyldig, heller ikke så kraftig karamel-smag, som beskrivelsen ellers antyder - dog stadig en fint balanceret, letdrikkelig bryg der dog stadig for for nemtral til at bevæge sig over de 3 glas!

Bryggeri: Skovlyst
Øltype:  Helles Bock/Maibock
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, rugmalt, glukosesirup, ahornsirup, humle, gær
ABV: 5,5 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar