mandag den 23. september 2013

Lade Gaards Brygghus Pilsner


Købt for 14 kr. i Rema for 50 cl. flaske med skruekapsel, nogle gange set til 10 kr.

Grans Bryggeri startede i 1899 i Sandefjord som lokal leverandør af øl og sodavand, men fik først fart på i 1944 da brygmester Guttorm Gran efter uddannelse i København startede som brygmester. (Og så gider denne blogger ikke læse mere, da Flash på deres side nu har fejlet i tre forskellige browsere).

På etiketten:
Ladegaard Pilsner er brygget efter gamle håndværkstraditioner, med lang eftermodning på fad. Den langsomme proces, og de ​​unikke ingredienser giver en aromatisk, frisk og rigt smagende øl med en balanceret malt sødme og en kontinental præg. Øllet er brygget med en blanding af gulvmaltet vårbyg og traditionel pilsnermalt, krydret med tjekkisk Saaz aromahumle. Vores vand, vi indsamler fra Farris i Vestfold, med dens naturlige indhold af mineraler og friskhed er meget velegnet til brygning af pilsnerøl.
Svagt skum. Aroma af sød malt, korn og krydderier. Svagt karboneret, filtreret.

Smag af neutral bitter malt, går over i lidt korn, frugt og krydderier. Svagt humlet, let bitter.

Indrømmet - havde forventet et svagt og sødt budgetbryg, men blev positivt overrasket. En god, traditionel skandinavisk lager - ikke humlet med tonsvis af eksotiske humler, men som den traditionelle bryg, det nu engang er. Selv etiket designet har stået stille. Mild, letdrikkelig, dejlig let maltet smag uden det bliver for sødt eller tyndt. 3 glas!

Bryggeri: Grans Bryggeri
Øltype: International Lager
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 4,7 %

Ingen kommentarer:

Send en kommentar