lørdag den 26. december 2015

Warwik Hjertensfryd


Privat gave købt omkring Varde, 50 cl. flaske.

Mikrobryggeriet Warwik i Varde blev stiftet i 2004 som anpartsselskab, i 2005 blev første bryg lanceret. Der sælges lokale små anparter, ølsalg foregår i lokalområdet.

Bryggeriets beskrivelse:
Hjertensfryd er en fransk Biere de Garde, hvilket er en fusionsøl, der dels er under- og dels overgæret. Øllet er tilsat et strejf af koriander og appelsin. Hjertensfryd har vundet flere regionale ølsmagnings konkurrencer, samt kåret til ”Danmarks bedste Julebryg” af Danske Ølentusiaster i 2009.
Svagt skum. Aroma af karamel, krydderier og lidt mørk frugt. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let ristet malt, går over i karamel, krydderier og lidt citrus. Svagt humlet, let bitter.

Også på flasken kaldes bryggen en Bière de Garde, uden de skriver hvorfor - men det skal nok ikke tages for bogstaveligt, når der på websiden påstås, at genren er både under- og overgæret!

Karamellen er ganske dominerende, lidt krydderier fra den svage aromahumle, de tilsatte koriander og appelsinskaller anes svagt, men tilpas. Svag gærkarakter, en let bitterhed gennem hele smagsforløbet. Ganske entydig og kedelig smag der er ens gennem hele smagsforløbet. 3 glas!

Bryggeri: Warwik Bryghus
Øltype: Bière de Garde
Ingredienser: Vand, bygmalt, koriander, appelsinskal, humle, gær
ABV: 8%
FG: 1014 (målt af mig)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar