lørdag den 21. januar 2017

Den Drupneuze


Købt for €1,70 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Ægte mikrobryggeri i landsdelen Meetjesland, 20 km nord for Gent, tæt på den nederlandske grænse - selvfølgelig røg den ned i kurven, har altid haft en forkærlighed for svin.

Bryggeriets beskrivelse:
Vinter Øl - Mørk - med kandis - overgæret med sekundær gæring i flasken.
Alc. 8,5%
(Tilgængelig fra slutningen af oktober Indtil slutningen af Januar).
 
 Kraftigt skum. Aroma af mørk frugt, karamel og krydderier. Kraftigt karboneret, ufiltreret. 

Svag af let sød malt, går over i karamel, krydderier og mørk frugt. Mellem humlet, let sød.

Enkelthumlet Mørk Stærk Belgisk Ale, hvor Challenger trækker læsset. Fint humlet, noterne kan sagtens smages, bitterheden let sød men stadig behagelig. Letdrikkelig, ingen ristede maltnoter, dog med tydelig karamel og kandis, ikke kraftig nok til at være vinøs, kunne sagtens være mere ambitiøs. 4 glas!

Bryggeri: Huisbrouwerij Den Tseut
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, by
gmalt (pilsner, munich og pale-ale), humle (Challenger fra Poperinge), kandis, gær
ABV: 8,5 % 

 

fredag den 20. januar 2017

Kulmbacher Mönchshof Maingold Landbier


Personlig gave købt i Tyskland, 50 cl. flaske med patentlåg.

Bryggeriets beskrivelse:
Vores gylden Mönchshof Landbier imponerer ved sin opskrift: Krydret ædle, krydrede humle sikrer dens udtalt helhjertetede aroma. Den ædle sommer byg giver dens malt blomstrede note. Særlig gær fra vores egen rene stamme og endelig det blide bryg vand fra klare kilder i Fichtelgebirge giver det sin traditionelle eksportøl karakter. En landlig nydelse!

12,3% stamurt
5,4% alkohol
Svagt skum. Aroma af korn og krydderier. Mellem karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i korn og krydderier, let citrus. Svagt humlet, let bitter.

Dominerende malt og korn fra gær, en anelse citrus smag, men ellers ikke andre noter. Sandsynligvis traditionel, fra gamle, klare kilder og lagret et navnkundigt sted. Smukt, det ændrer dog ikke meget ved denne gennemsnitlige og letdrikkelige landbier/kellerbier. 3 glas!

Bryggeri: Kulmbacher Brauerei
Øltype: Kellderbier/Landbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, humleekstrakt, gær
ABV: 5,4 %

torsdag den 19. januar 2017

Adelardus Trudoabdijbier Haspengouwse Tripel


Købt for €1,32 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 33 cl. flaske.

Brouwerij Kerkom er et lille bryggeri grundlagt af Evarist Clerinx i 1878 i Sint-Truiden. I 1968 var barnebarnet Jean nødt til at lukke bryggeriet - men startede det op igen i 1988 hvor Bink Blond var første bryg. I 1999 tog sønnen Marc over. Alle øllene er 100% håndlavet hvilket de er ganske stolte af!

Bryggeriets beskrivelse:
Specielt brygget for at fejre åbningen af klosterets tårn i Sint-Truiden den 1. maj 2005.
Denne Tripel er mørkere i farven (orange-lignende) og lidt fyldigere smag end vores Kerckomse Tripel. Dette er kun for at gøre det klart, at det er to helt forskellige triple øl.
Hvad Adelardus Tripel særlige er brugen af Gruut. Dette er en blanding af omkring 10 forskellige lokale urter
Alkoholindholdet af denne Tripel er 9% alc.
Vinder af to gyldne stjerner Superior Taste Award 2015.
Svagt skum. Aroma af frugt fra gær (tyggegummi) og citrus. Svagt karboneret, massevis af sedimenter.

Smag af let bitter malt, går over i citrus og frugt. Svagt humlet, bitter, tør.

Ganske tør og nedgæret trippel med kraftig gæraroma og smag. Nå ja, og så lige den klassiske flamske stolthed, gruut - en unik krydderiblanding i hver by fra dengang humlen var knap så udviklet. Især appelsinskaller og koriander anes. Det er dog gæren og den lyse malt, der dominerer. Udmærket smagsstyrke og gær, men kunne ønske flere egenskaber. 4 store glas.

Bryggeri: Brouwerij Kerkom
Øltype: Trippel
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, sukker, gruut (krydderier), gær
ABV: 9 %

Zeven Zonden Gula


Købt for €2,20 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Fantombryggeri i Kortrijk, produceres hos allestedsværende Gulden Spoor fra samme by. I 2010 bryggede Hugel sin første øl, Luxuria, den første øl i Zeven Zonden (Syv Synder) serien efter de bibelske Syv Dødssynder, serien forventes afsluttet i 2020.

Bryggeriets beskrivelse:
Gula er frådseri: Dette er en øl, der smager sp man længes efter mere. Den præsenterer den grådige synd på en umådeholden måde, som et rungende overæret øl med en rubinrød farve, en dejlig humlethed, en ivrig sødme og skamløs krydret. "Gula" er frådseri. Det er den mest glubende øl af Seven Sins serien.Denne gourmet smagende øl er yderst kompliceret. Når vi tænker på fråds, tænker vi på overflod, til ekstremer, og det er præcis, hvad denne øl indeholder: mange krydderier og alkohol (10%), og det har en kraftig sødme. Aromaen kan bedst beskrives som særdeles kompliceret.Ekstremt mange krydderier er observerbare: kardemomme, nelliker og kanel overvælder dig i næsen. Øllet kan lagres, det udvikler en unik duft med tiden. Smagen og eftersmag er meget fuld, sød men alligevel afbalanceret. I slutningen kommer en meget varm alkohol, der passer perfekt med den kraftige tilstedeværelse af sødme. 
Kraftigt, blivende skum. Aroma af sød karamel, lakrids og krydderier. Kraftigt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i karamel, lakrids og krydderier, afsluttet med mørke frugter. Mellem humlet, sød.

Sød og tung mørk stærk belgisk ale med en bunke forskellige krydderier. Heldigvis hverken for sød eller tung, De mange krydderier overdøver humleprofilen, heldigvis med bitterhed nok, så bryggen ender nogen lunde balanceret - vel til den sødere side. Foruden de tilsatte krydderier kardemomme, nelliker og kanel, dominerer den søde lakrids og karamel, uden ristede maltnoter. Fin repræsentant i genren. 5 glas!

Bryggeri: Hugel, brygget hos Brouwerij Gulden Spoor
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale

Ingredienser: Vand, malt, humle, krydderier (
kardemomme, nelliker og kanel), gær
ABV: 10 % 

onsdag den 18. januar 2017

Vapeur en Folie


Købt for €1,50 hos Dranken Geers, ølspecialbutik i Gent, 33 cl. flaske

Brasserie à vapeur (Vapeur=damp) er en belgisk damp bryggeri baseret i Pipaix, 15 km øst for Tournai i Hainaut. Det oprindelige bryggeri blev åbnet i 1785. Bryggeriet blev genåbnet i 1984 af en Jean-Louis Dits og hans kone, Sittelle. Jean-Louis fandt i øvrigt sin interesse for ølbrygning på et besøg hos Brasserie Dupont i 60'erne.

Bryggeriets beskrivelse:
(Siden 1986). 8% vol. 33 og 75 cl temmelig humlet og krydret stærk og rund bryg (sød appelsinskal og spidskommen tilsat).
Svagt skum. Aroma af citrus (appelsin), krydderier og funky frugt (tyggegummi mm.) fra gær. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af let bitter malt, går over i citrus, krydderier og funky frugt (tyggegummi mm.) fra gær. Mellem humlet, let bitter, let tør.

Dominerende appelsin, funky gær og kandis, minder om en svagere, men mere tør udgave af De Dolle Stille Nacht, omend den ikke når helt samme højder. Tør og udfordrende, særegen med den tilsatte spidskommen, forekommer ikke så kraftig og vinøs, alkoholstyrken kunne indikere, den funky farmhouse gærsmag er blot diskret til stede. 4 store glas



Bryggeri: Brasserie à Vapeur
Øltype: Saison
Ingredienser: Vand, malt, krydderier (sød appelsinskal og spidskommen), sukker, humle, gær
ABV: 8 %

tirsdag den 17. januar 2017

Roman Mater Biere Blanche Wit

Købt for €0,80 hos Drankcenter Schotte, Waregem for 25 cl. flaske.

Bryggeriets beskrivelse:
De flamske Ardenner har også deres egen hvedeøl. Denne ugennemsigtige hvedeøl dufter af citrus, koriander og andre urter, med en forfriskende bitter-sød smag og subtil bitterhed i afslutningen. Du kan smage solen i dit glas. Den perfekte øl til en solrig dag eller til en behagelig dagdrøm.
Aromaer: Sød duft af malt og hvede efterfulgt af de klassiske dufte af en hvede øl og et let anstrøg af syrlighed.
Smag: Forfriskende, cremet i munden, fine bobler, krydret, perfekt balance mellem sød og surt med et let anstrøg af gær, kort, ren afslutning.
Svagt skum. Aroma af citrus (citron) og koriander. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af tør, let bitter malt og hvede, går over i citrus (citron) og koriander. Ingen humleprofil. Bitter, tør.

Ved skænkning skuffer den - hurtigt aftagende skum og svag karbonering. Aromaen styrke er svag med altdominerende citron. Frygten for en flad citron-øl stiger. Heldigvis forekommer smagen kraftigere end aromaen, den er tør og nedgæret, absolut blandt de kompromisløse wit. Hverken humleprofil eller hvedeøl-gærprofil. Forfriskende men kunne ønske mere gærprofil. Kniber sig til 4 glas!

Bryggeri: Brouwerij Roman
Øltype: Belgisk Wit
Ingredienser: Vand, bygmalt, hvedemalt, humle, gær
ABV: 5 %

lørdag den 31. december 2016

Bayreuther Aktien Zwick’l Kellerbier

Personlig gave købt i Tyskland, 50 cl. flaske.

Dannet i 1857 i Bayreuth, Franken af 24 årige Hugo Bayerlein, der vendte hjem efter at have lært brygning i München. Han gik meget op i moderne opbygning af bryggeriet og kølige, stabile kældre. I dag et uafhængigt privat bryggeri som en integreret del og et vartegn for byen. Kilde

Svagt skum. Aroma af sød malt, korn, karamel og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.

Smag af sød malt, går over i karamel, krydderier og korn. Svagt humlet, let sød.

En mere end 150 år gammel traditionel Kellerbier fra genrens egen del-delstat Franken af en mand, der prioriterede kølig lagring højt. Det burde ikke gå galt. Det gør det heller ikke, da bryggen rammer en temmelig lav fællesnævner, vel er det en Kellerbier med den mudrede, krydrede humlesmag, men så absolut blandt de sødere og lettilgængelige af slagsen, ingen bitterhed som modpol. Letdrikkelig men for sød og neutral. 3 glas!

Bryggeri: Bayreuther Bierbrauerei, brygget hos Brauerei Gebr. Maisel Bayreuth
Øltype: Tysk Pilsner/Kellerbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,3 %