Personlig gave købt i Tyskland, 50 cl. flaske.
Dannet i 1857 i Bayreuth, Franken af 24 årige Hugo Bayerlein, der vendte hjem efter at have lært brygning i München. Han gik meget op i moderne opbygning af bryggeriet og kølige, stabile kældre. I dag et uafhængigt privat bryggeri som en integreret del og et vartegn for byen. Kilde
Svagt skum. Aroma af sød malt, korn, karamel og krydderier. Svagt karboneret, ufiltreret.
Smag af sød malt, går over i karamel, krydderier og korn. Svagt humlet, let sød.
En mere end 150 år gammel traditionel Kellerbier fra genrens egen del-delstat Franken af en mand, der prioriterede kølig lagring højt. Det burde ikke gå galt. Det gør det heller ikke, da bryggen rammer en temmelig lav fællesnævner, vel er det en Kellerbier med den mudrede, krydrede humlesmag, men så absolut blandt de sødere og lettilgængelige af slagsen, ingen bitterhed som modpol. Letdrikkelig men for sød og neutral. 3 glas!
Bryggeri: Bayreuther Bierbrauerei, brygget hos Brauerei Gebr. Maisel Bayreuth
Øltype: Tysk Pilsner/Kellerbier
Ingredienser: Vand, bygmalt, humle, gær
ABV: 5,3 %
Ingen kommentarer:
Send en kommentar