lørdag den 5. juni 2021

Duvel 6,66% Blond


 

Købt hos Trappisten, Hillerød, 33 cl. flaske.


Bryggeriets beskrivelse:

Det solrige, varme gule design af flaskerne antyder det allerede. Denne Duvel er blød, udtryksfuld og lækker at drikke. Ikke færre end seks forskellige humlesorter anvendes til Duvel 6,66%: De ædle og eksklusive humlesorter Saaz og Styrian Golding danner grundlaget, præcis som den klassiske Duvel, og er afbalanceret med fire fagligt udvalgte humlesorter, dels gennem tørhopping.

Stil: Belgisk blond specialøl med eftergæring i flasken.

Udseende: Lys med en dejlig, naturlig uklarhed.

Aroma En aromatisk og frugtagtig øl med en fyldig, blid eftersmag. Livlige og frugtagtige aromaer takket være brugen af ​​appelsinskal og tørhopping.

Ingredienser Malt: Bygmalt, hvedemalt. Humle: De mest raffinerede humlesorter ABV 6,66%

Skænkes ved 5 ° C 

Meget kraftigt, fintmasket skum. Aroma af citrus, hvoraf mandarin forekommer kraftigst, frugt fra gær og antydninger af krydderier. Mellem karboneret, filtreret.

Smag af citrus, hvoraf mandarin forekommer kraftigst, frugt fra gær og antydninger af krydderier. Mellem humlet, let bitter, let tør.

Ny bryg lanceret i anledningen af bryggeriets 150 års jubilæum med alkoholprocenten som reference til Duvel navnet. Der er typisk Duvel DNA - kraftig gærsmag, svag maltsmag samt to klassike humler Saaz og Styrian Golding. I modsætning til den traditionelle Duvel er denne bryg filtreret omend den stadig er uklar pga hvedemalten. Humlestyrken kan smages omend den er balanceret til det friske men stadig forholdsvis let drikbar - lige som alkohol procenten er mere drikbar end moder bryggens 8,5%.

Hvad er så årsagen til denne lancering? Reklame videoen afslører alt. Duvel ønsker at få en bid af pub-markedet blandt det uge publikum. De når endda at gøre grin med en ældre herre, der nipper til hans traditionelle 8,5% Duvel og gør opmærksom på, dette er ikke en trappist øl (hvad den traditionelle Duvel heller ikke er). Intet fancy over denne bryg, det er ned i halsen uden at blive alt for fuld.

Vel giver den mening som frisk øl en varm sommerdag, men for denne gamle (næsten) boomer der hellere nyder én fyldig og kraftig øl end tre tynde, giver det ikke meget mening. Duvel har selvfølgelig lov til at forsøge sig og udvide brandet med en fræk dreng i klassen. 4 glas!

Bryggeri: Duvel Moortgat
Øltype: Belgisk Pale Ale
Ingredienser: Vand, bygmalt (pilsner), hvedemalt, humle (Styrian, Saaz og fire andre), gær
ABV: 6,66 % 


 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar