Købt på tilbud for 29 kr, normalpris 37,95 kr hos Kvickly, Allerød for 33 cl. flaske.
Munkebo Mikrobryg åbnet i 2013 i Kerteminde af Claus Christensen, der har kandidatgrad i biologi fra Københavns Universitet og en Ph.D i Sundhedsvidenskab. Arbejdede derefter i Bayersk bryggeri inden start af Munkebo. Claus er gærmand, så gæren har førsteprioritet frem for humlen, har selv udviklet 4 gærstammer fra lokaler bier og så bruger han Castle Malting.
Bryggeriets berskrivelse:
En Belgisk Mørk Stærk Jule Ale, brygget med en gær fra en gammel belgisk kloster. Aromaer er blommer, rosiner, appelsin og lakrids. Kompleks, med en solid maltet sødme og alkohol varme. Brygget med en skøn aroma af vores helt egen blanding af udvalgte julekrydderier som: fennikelfrø, nelliker, koriander og appelsinskal. En sand juleøl med masser af julens krydderier.Svagt skum. Aroma af mørke frugter, karamel og anis. Svagt karboneret, ufiltreret.
I digtet Hyndluljóð omtales Heimdals fødsel og navnene på hans mødre nævnes, hvor Ulvrun er en af ni mødre.
Navn: Ulvrun, Belgian Dark Strong Christman Ale, Alc. 9.0%
Smag af sød malt, går over i karamel, krydderier og mørk frugt. Svagt humlet, sød.
Meget sød Mørk Stærk Belgisk Ale med ganske lette ristede noter, en blanding af mange forskellige krydderier, hvor ikke alle kan identificeres (hvilket er positivt ment), dog træder anis og koriander igennem. Den meget søde karamel- og frugtagtige smag er altdominerende. Kan man vænne sig til sødmen, fungerer den udmærket som små-tår øl ved opvarmning, men for mig er den altså alt for sød. 3 glas!
Bryggeri: Munkebo Mikrobryg
Øltype: Mørk Stærk Belgisk Ale
Ingredienser: Vand, Malt: bygmalt (Hvedemalt, Pilsner, Caraaroma, Melanoidin, Carafa), Sukker: belgisk kandis, Humle: Simcoe, East Kent, First Gold, krydderier (fennikel, nellike, koriander, appelsin), gær
ABV: 9 %
IBU: 31 (hvilket lyder alt for højt)
FG: 1024 (målt af mig)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar