tirsdag den 1. marts 2016

Munkebo Hermod


Købt på tilbud for 25 kr, normalpris 31,95 kr hos Kvickly, Allerød for 33 cl. flaske.

Munkebo Mikrobryg åbnet i 2013 i Kerteminde af Claus Christensen, der har kandidatgrad i biologi fra Københavns Universitet og en Ph.D i Sundhedsvidenskab. Arbejdede derefter i Bayersk bryggeri inden start af Munkebo. Claus er gærmand, så gæren har førsteprioritet frem for humlen, har selv udviklet 4 gærstammer fra lokaler bier og så bruger han Castle Malting.

Bryggeriets berskrivelse:
Klassisk engelsk pale ale som er en gylden, kobberfarvet øl med smag og aroma fra traditionelle engelske humlesorter som Fuggles og East Kent Goldings. Karakteristiske kendetegn er en veldefineret humlesmag, med en let karamelliseret malt baggrund, lidt mere maltsødme end der typisk findes i en amerikansk pale ale. Fantastisk at nyde til al slags kød, som oksekød, lam eller burgere. I England er ”pale ale” mere kendt som Bitter eller Mild. Denne pale ale er tørhumlet med Fuggles som giver en mild græs og krydret aroma, serveres køligt ved en 5-7 grader celsius. Humlens aroma kommer mere frem efterhånden som glasset bliver varmet op og fyldes med dufte fra Fuggles humlen.
Hermod er søn af Odin og Frigg og dermed Balders broder. Han er kun omtalt i fortællingen om Balders død. Han er gudernes sendebud og påtager sig opgaven og rider til Hel for at overtale dødsgudinden til at lade Balder vende tilbage til guderne.
Navn: Hermod, Engelsk Pale Ale, Alc. 5,6%
  • Indhold: Vand, Malt: vienna, cara120, cara20, Humle: fuggles, east kent, Gær: american ale, IBU: 32
  • Svagt skum. Aroma af frugt, karamel og græs. Svagt karboneret, ufiltreret.

    Smag af let sød malt, går over i karamel, græs og frugt. Svagt humlet, let sød.

    Noget sød og svagt humlet Engelsk Pale Ale, skulle endda være tørhumlet med Fuggles, hvilket jeg ikke havde troet. Ganske frugtagtig, blid gærsmag, det er hvad man prioriterer for en Engelsk Pale Ale - jeg gør ikke, jeg havde ønsket blomstret humle, let bitter- og tørhed. Letdrikkelig - men hvorfor ? 3 glas!

    Bryggeri: Munkebo Mikrobryg
    Øltype: Engelsk Pale Ale
    Ingredienser: Vand, bygmalt (Vienna, Cara120, Cara 20), humle (Fuggles, East Kent), gær
    ABV: 5,6 %
    IBU:32

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar